Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, har sagt: ”Et menneske med god opførsel tilbagelægger afstande, som han ellers ikke kan gennem handlinger af tilbedelse og beundring.” [Kilde: Al-Haythami] ” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Døden
Skrevet af Ladycroc   
Tirsdag, 29 December 2009 16:01

T E S T I N G ::: UNDER UDARBEJDELSE

Døden er en smertefuld og følelsesladet tid, men også en tid, der kan fylde den troende med håb og barmhjertighed. Muslimer tro på, at døden er afrejse fra denne verden (dunya), men ikke en afslutning på en persons eksistens. Afrejsen transporterer den troende videre til det næste liv (akhirah), og derfor beder vi om at Allahs barmhjertighed er med de rejsende i håb om, at de må finde fred og lykke i det næste liv.

 

 

 

 

 

 

 

På denne side vil der inshaAllah komme artikler og information om følgende emner:

Grundlæggende troslære om døden i islam

Hvordan ser islam på emnet døden?

Dødsøjeblikket - tærsklen til det næste liv

Ghazalis noter til dødens forberedelse

Døende muslimers fysiske/sprirituelle

pleje og omsorg

Artikel 1

Artikel 2

 

Vask af den døde og forberedelse til graven

Fiqh for vask af døde (hanafi)

Artikel 2

 

Begravelsen

Illustreret janazah-guide (PDF)

Begravelsesbønnen - janâzah

 

Selvmord

Grundlæggende om selvmord i islam

 

Martyrdøden

Hvordan Oplever Martyrerne Dommedag?

Er militære selvmordsmissioner tilladte?

 

Abort og dødsfødsler

Fiqh om abort (hanafi)

Islam og organ-transplantation
Dommedag

 

Artikel 1

Artikel 2

 

Muslimske bedemænd og begravelsespladser


Dansk Islamisk Begravelsesfond

DIB blev oprettet i 2001 og ønsker at fremstå som en troværdig og kvalitetsbevidst begravelsesforening. Det er fondens mål, at hjælpe hver enkelt familie med alle de praktiske opgaver som skal udføres i forbindelse med et dødsfald. DIB sætter medmenneskelighed, personlig kontakt og etik meget højt. Det er vigtigt for os, at pårørende føler tryghed ved vores arbejde.

I 2006 var DIb med til at stifte Danmarks første muslimske begravelsesplads.  Pladsen, ligger i den grønne kile mellem Brøndbyøster og Avedøre. Den dækker et område på 50.000 m2, hvoraf de 32.000 m2 må anvendes til gravpladser. På denne baggrund vurderes det, at gravpladsen har kapacitet til at rumme mellem 6000 og 8000 muslimske grave, hvilket skulle kunne dække behovet 60 år frem i tiden.

Hele 24 muslimske foreninger i Danmark står bag DIB.


Kontaktadresse: Dansk Islamisk Begravelsesfond - Dortheavej 43 1 sal - 2400 København NV - Email: Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
Drift ansvarlig i begravelsespladsen: Hamdan Ali: Tlf: 23420214

 


Hvordan ser islam på emnet døden?

søndag, februar 8th, 2009 af LadyCroc

Hvordan ser islam på emnet døden?

I den moderne, travle verden, har døden ikke meget plads – og dog eksisterer den side om side med os i vores hverdag. Allah (subhana wa ta´ala) er tættere på os end vores egen halspulsåre, og døden kan indhente enhver af os, når vores tid er udløbet, uanset hvor vi befinder os i verden.

Få ting er vi sikre på, når det gælder vores fremtid, men én ting kan vi alle regne med; at vi før eller siden forlader denne verden for at møde den næste.

Dunya og akhira

Indenfor islam er verden opdelt i henholdsvis dunya og akhira. Dunya er det verdslige liv, og akhira er det liv, vi skifter til med døden som overgang. Ikke alle dele af dunya er synlige; de usynlige dele kaldes for ghayb; det ukendte. Akhira er en del af ghayb.

Man tager ingenting med sig, når man forlader dunya undtagen sine gode gerninger. Sådan er det forklaret i åbenbaringerne og gennem Profetens tale.

Dette betyder, at vi vil stå til regnskab for vores handlinger, som vi foretager os i dunya. Vi vil ikke blive stillet til regnskab for vores medfødte fejl eller vores rigdomme, men udelukkende for de gerninger, vi har udført og de intentioner, vi har haft med vores gerninger.

Uddannelse til akhira – plus eksamen!

Skeptikere anfører ofte det argument, at når Allah (subhana wa ta´ala) alligevel har forudbestemt vores liv i den mindste detalje, ned i det mindste molekyles bevægelser og hjerteslag – hvorfor skal vi så blive bedømt for de handlinger, vi foretager os? Har Allah (subhana wa ta´ala) ikke også forudbestemt, hvordan vi kommer til at leve vores liv? Kender Allah (subhana wa ta´ala) ikke allerede de valg, vi kommer til at tage, længe før vi overhovedet bliver udsat for et dilemma i livet?

Svaret på dette er, at Allah (subhana wa ta´ala) har givet mennesket frihed i dunya til at vælge, om vi vil opfylde Allahs krav til os, eller ej. Vores frihed er ikke ubegrænset, men den er lang nok til at vi kan anvende den efter vores eget ønske eller valg. Livet i dunya kan sammenlignes med uddannelse; uddannelsen til akhira. Vi kan bestå en eksamen, hvis vi foretager de rigtige valg. Men vi kan ikke være 100% sikker på, at vi består denne eksamen, for der er kun én, som kan give os vores eksamensbevis, hvis Han vil: Allah (subhana wa ta´ala).

Pensionsopsparing i Akhira Bank

Man får som muslim ofte stillet spørgsmålet: hvad sker der ved, at man bryder en islamisk regel, fx drikker en øl, glemmer sine bønner eller bare ”nyder livet” en gang imellem uden skelnen til de islamiske regler?

Tit har jeg besvaret dette spørgsmål med tanken om, at ikke alle mennesker nødvendigvis forstår det samme ved ordet ”nydelse” – ikke alle mennesker synes fx at øl smager godt! Men der er endnu en dimension i svaret, nemlig at jeg ser døden som en bankkonto, hvorpå min pensionsopsparing bliver indsat hver eneste dag. Hvis jeg bruger løs af pengene uhæmmet, vil jeg på pensionsdagen (dødsdagen) stå i banken og se min konto skrabe bunden. Så hellere ”spare op” og samle de gode gerninger til livsvarig udbetaling senere i akhira!

En troende muslim vil uværgerligt altid ihukomme akhira hver eneste dag. Godt nok er vores hverdag fuld af travle sysler, men dødens tilstedeværelse kan mærkes, hvis man er opmærksom derpå.

En kvinde på vej hjem fra arbejde på cykel mister livet under en bus. En død fugl under en busk. En rustvogn, der kører gennem byen. Rynkerne i ansigtet på en gammel mand. Blade, der drysser ned af træerne. Alt dette er tegn for dem, der kan læse dem. Disse tegn minder os om, at der vil komme en dag, hvor livet hører op.

For nogle er disse mere eller mindre subtile tegn ubehagelige prik på skulderen. For andre er det glædelige varsler om, at der er en bedre verden, man kan komme til. Men hvad enten man er angst for døden eller ser frem til den, er der forskellige ting, man bør forstå:

1) Døden er hverken en straf eller en belønning. Folk, der mister livet pga sygdom, forbrydelser eller ulykker, er ikke blevet ”dømt” for noget, de har gjort, med døden. Folk bliver heller ikke ”belønnet” med fx en hurtig død, fordi de har været søde og rare eller har lidt meget. Døden er en naturlig overgang, hvis tidspunkt er fastsat af Allah allerede længe før, man blev født. Straf og belønning træder i kraft kort efter døden. De ting, der sker før døden, altså i dunya, er alle et udslag af Allahs vilje og barmhjertighed.

 

2) Tidspunktet for døden er ultimativt – man kan således hverken forhale eller påskynde dødens indtræden. At man fx kan forhale dødstidspunktet gennem brug af fx medicin eller skynde på døden gennem fx selvmord – dette er en illusion af egen magt. Kun Allah (subhana wa ta´ala) kender tidspunktet, og selv om alle mennesker i verden ville hjælpe et eneste menneske med at forhale eller påskynde døden; de ville ikke kunne gøre det! Man tror, man måske fx kan skyde sig selv, men man har ingen mulighed for at vide, hvordan denne gerning vil falde ud: hvis Allah (subhana wa ta´ala) har bestemt, at man skal dø gennem et skud i hovedet, vil man dø. Hvis Han ikke har skrevet tiden for denne person endnu, vil kuglen måske gå gennem kraniet og forårsage koma eller andet, men ikke døden. Hvis en person får hjertestop i 5 minutter og lægerne henter en defibrillator, der kan sætte hjertet i gang igen, er det kun Allah (subhana wa ta´ala), der bestemmer, om defibrillatoren kan få hjertet i gang igen eller ej.

 

3) Dette liv; dunya, tjener udelukkende som forberedelse til det næste liv ; akhira – ved vores fødsel blev vi skabt i fitrah (syndfrihed), men igennem hele vores tilværelse i dunya, fra det allerførste åndedrag til det sidste sekund, bliver vi fulgt af to engle, som ”noterer” alle vores gerninger. Vi bliver holdt ansvarlige for de gerninger, vi udfører og de intentioner, vi har valgt at have. Regnskabet begynder i graven, og det er dette regnskab, der afgør vores skæbne i akhira. Dette faktum bør man hele tiden være sig bevidst.

 

Dødsøjeblikket – tærsklen til det næste liv

torsdag, februar 12th, 2009 af LadyCroc

Døden er en tærskel, der bringer os fra dette liv (dunya) til det næste liv (akhira). Allah (subhana wa ta´ala) har givet os klare retningslinjer for, hvad der præcist sker i dødsøjeblikket og i tiden efter, gennem sine åbenbaringer og gennem profeternes udsagn. Ingen dødelig er nogensinde vendt tilbage fra akhira med sikre detaljer om, hvad der er sket ham eller hende – derfor må vi stole på den viden, åbenbaringerne og profeternes udsagng har givet os.

Troen på døden og de ting, der vil ske i det hinsides, er en essentiel del af islams dogmer. Her er en kortfattet beskrivelse af, hvad man indenfor islam tror på i fm. dødens indtræden:

Der er forskellige regler ifm. døden, FØR den indtræder:

En døende person skal lægges med ansigtet vendt mod qibla, altså bønneretningen mod Mekka. Man bør hjælpe den døende til at sige trosbekendelsen, shahada, og hvis han/hun ikke er i stand dertil, at lade ham/hende høre den gennem at fremsige den.

Om muligt skal man fortælle de døende, hvad han skal sige, når han dør og møder dødenglen. Traditionelt bør man også hjælpe den døende med at betale sin gæld til sine skyldnere, før han dør, eller hvis dette ikke er muligt, sørge for at hjælpe ham til at ordne betalingen af sin gæld til sine skyldnere efter han er død.

Er man til stede hos en døende, bør man bede Allah (subhana wa ta´ala) om tilgivelse for hans synder. Man skal minde den døde om åbenbaringens ord; derfor læses der ofte koran i selskab af en døende, navnligt visse suraher som fx. surah Ya Seen.

Selve dødsøjeblikket:

Når døden indtræder, føres den døde til et sted kaldet Barzagh – dette er en slags tidsløs limbo, hvor den døde tilbringer sin tid indtil Dommedag.

Undtaget fra denne regel er martyrerne, eller dem, der dør på bestemte måder, som ligestilles med martyrdøden, fx. død efter stenskred, eller død som barn inden man opnår åndelig modenhed. Martyrer og de, der dør en død, der sidestilles med martyrdøden, kommer direkte i paradis, Jennah.

Selve dødsøjeblikket består i erkendelse af sandheden. Både den troende og den vantro vil i dødsøjeblikket “se” Sandheden om livet.

Sjælen forlader den kødlige krop på et enkelt øjeblik, og til stede vil være dødsenglen, som vil tage sjælen med sig at gøre regnskab for Allah (subhana wa ta´ala). Den døde vil blive stillet nogle spørgsmål om sin tro, og han bør vide, hvad han skal svare.

Hvad man gør med liget

Den krop, som sjælen forlader, skal straks gøres i stand, helst af pårørende og venner, og helst af folk af samme køn som den afdøde. Kroppen bliver vasket og pakket ind i flere stykker tøj af samme beskaffenhed som det tøj, man har på, når man tager på pilgrimsfærd.

Martyrer og dem, der dør på måder, der indenfor islam ligestilles med martyrdøden (druknedøden, stenskred, mavesygdom el.l) skal ikke vaskes, men bliver pakket i ligklæderne som de er, med blod og det hele.

Liget bæres til sin grav og placeres med ansigtet og hovedet vendt mod Mekka.

Før liget bliver lagt ind i graven, beder man janazah (dødbønnen) for den afdøde; dette foregår ikke som under de normale daglige islamiske bønner, men har sit eget ritual.

Barzagh og tiden efter dødsøjeblikket

Sjælen er i dødsenglens varetægt under begravelsen og tiden lige efter dødens indtræden. To andre engle kaldet Munkar og Nakeer vil udsprøge ham om hans tro, lige så snart begravelsen af hans krop er overstået. Efter besvarelsen, vil den døde blive “vist” helvede og paradis og vil få fortalt, hvilke af de to steder, han vil tage bolig i, når alting er overstået.

Mens den døde afventer Dommedag i sin grav, vil han blive “vist” disse to steder hele tiden, og hans gerninger vil blive “vist” ham, således at han kan være vidne til sit eget liv. Dette kaldes også “Gravens Straf”, og den døde vil blive husket på alle de forkerte ting, han har tænkt, udført og sagt. har han levet et skidt liv, vil denne ihukommelse af hans gerninger pine ham, mens han venter på Dommedag.

Det er en god tradition, at de levende besøger de dødes grave, både for at bede Allah (subhana wa ta´ala) om tilgivelse for den dødes synder, men også for at de levende vil ihukomme Allah (subhana wa ta´ala) gennem synet af gravene – det er en ekstra chance for de levende til at forberede sig på akhira.

Dommedag og genopstandelsen

Troen på dommedag er en ufravigelig del af de islamiske dogmer, aqidah. Allah (subhana wa ta´ala) vil på denne dag kalde enhver sjæl til regnskab for alt, hvad vedkommende har bedrevet.

Dommedag vil efter islamiske dogmer ske på en fredag.

 

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:18
Shourouk: 6:56
Duhr: 13:04
Asr: 16:16
Maghreb: 19:10
Isha: 20:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.