Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sagde: ”Den fastende har to glæder: når han bryder fasten, glædes han derover, og når han møder sin Herre, er han taknemmelig over sin faste.” [Kilde: muslim]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Khutbah
Skrevet af Ladycroc   
Torsdag, 31 December 2009 00:28

T E S T I N G ::: UNDER UDARBEJDELSE

Kender du Dansk Islamiske Center i København?

DEN UGENTLIGE FREDAGSPRÆDIKEN - fra det Dansk Islamisk Center på Baggesensgade 4C, 3.sal i København N:

 


 

På denne side vil der med Allahs vilje og gennem de troendes kommunikative evner og velvillighed snart komme en oversigt over:

- hvor i landet, der prædikes på dansk før fredagsbønnen

- tidligere fredagsprædiken (khutbah) holdt på dansk (både i tekst, i lydform og som video)

- diverse artikler om fredagsbønnen og - prædiken


Mens vi venter.....

Khutba på dansk - med fingeren på samfundspulsen

Se følgende lille reklame for fredagsbønnen fra Det Dansk Islamiske Center i København:

 

 

-----------------------------

Første halvdel af fredagsprædiken om islam og miljø holdt af imam Abdul Wahid Pedersen på det Dansksprogede Islamiske Center i København fredag den 13.11.2010.

Skrevet af LadyCroc

Al taknemmelighed er til Allah (swt). Vi lovpriser Allah med vores mest oprigtige hjerte, fordi ingen anden er værdig til lovprisning udover Allah. Og vi beder om fred og velsignelser for hans elskede profet, vores eksempel til efterfølgelse, profeten Muhammad (saas) og vi beder om fred og velsignelser for alle de profeter, der er gået forud for ham. Vi lovpriser Allah og vi takker Ham og vi vender os til Allah med alle vores behov og vi søger tilflugt hos Ham fra vor ego og dårlige handlinger. Vi søger tilflugt hos Allah fra den mulighed for ondskab, som findes inde i hver eneste af os. Og vi søger tilgivelse hos Allah for de fejltrin, vi begår, mod dem vi kender til og dem vi ikke kender til. Vi bekræfter vor tro på, at der er ingen anden gud udover Allah, Han er den Eneste og ingen kan måle sig med Ham. Alt er i Hans besiddelse og al taknemlighed er til Ham og Han er den Almægtige. Og vi bekræfter vor tro på, at Muhammad (saas) er Hans tjener og Hans elskede budbringer og at han er den mest noble af alle Allahs budbringere.

Kære brødre og søstre.

Denne klode, vi lever på, er udstyret med alt, hvad vi har brug for. Allah har givet os ilt til at indånde, vand til at drikke, svømme i og sejle på, planter til at brødføde os og de dyr, vi også spiser eller som vi benytter som hjælpemidler. Alting er skabt i harmoni og balance. Disse har vi ikke fundet på de andre planeter i solsystemet; ej heller har vi fundet sådan en klode som vores andre steder i rummet. Vores klode er ikke mindre end et mirakel fra Allah (swt).

Det miljø, vi er omgivet af: vinden, jorden, planterne, de andre levevæsener: alt dette er et udtryk for Allahs uendelige barmhjertighed.

I surah al-Jathiya siger Allah:

 

”Gud er den, der har sat havet i jeres tjeneste, så skibene på Hans befaling kan sejle derpå, og så I kan stræbe efter Hans gunst; måske er I taknemmelige! Alt, hvad der findes i himlene og på jorden, har Han sat i jeres tjeneste. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig. ”(45:12-13)

Og hvad gør vi mennesker med denne mirakuløse gave fra Allah, denne barmhjertighed? Hvordan tager vi imod den og bruger den?

Vi smider vores affald på den. Vi hælder kemikalier i vandet. Vi forpester luften med drivhusgasser og giftig røg. Vi udrydder planter og dyr i jagten på økonomisk gevinst og overskud. Men vi glemmer, at vi ikke kan udnytte jorden som vi selv vil. Vi dele denne jord med andre af Allahs skabninger.

I surah al Hijir hedder det: ”Jorden bredte Vi ud og satte urokkelige bjerge på den. Så lod Vi noget af alt vokse frem derpå, vel afvejet. Vi skaffer jer noget at leve af dér, også den, som I ikke forsørger.” (15:19-20)

Og i surah al-Waqee´a bliver vi spurgt: ”Hvad mener I om det vand, som I drikker? Er det jer, der sender det ned fra skyerne, eller sender Vi det ned? Hvis Vi vil, gør Vi det besk. Hvorfor er I ikke taknemmelige?” (56:68-70)

Allahs budbringer, Profeten Muhammed (saas) er vores bedste forbillede. Og hvor mange af jer ved egentligt, at Profetens var en af verdens allerførste miljøforkæmpere? Længe før Greenpeace eller debatten om CO2 overhovedet begyndte at blive aktuel.

Der er tusindvis af troværdige ahadith om hvordan Profeten sparede på vandet, hvordan han inddelte landområder i byggesektorer og i reservater for dyr og for planter. Tusindvis af ahadith om hvordan man behandler husdyr og vilde dyr, behandler træer og planter, holder sig selv og sine omgivelser rene, hvad man gør med sit affald.

Ifølge Bukhari har Allahs budbringer fortalt os, at den, der planter et træ eller tilpløjer en mark, og andre levende skabninger spiser deraf, det er en form for velgørenhed! Selv på Dommedag, hvis en af jer holder et korn i sin hånd, skal han plante det. Selv på Dommedag.

I Ahadith a-Sahih fortæller Allahs budbringer menneskeheden direkte: ”Verden er grøn og smuk. Og Allah har udpeget jer at passe på den.”

Vi bliver alle holdt ansvarlig for vores gerninger, når vi forlader dette liv. På Dommens Dag vil blive afkrævet regnskab for vores handlinger i denne verden.

Og vi kan være sikre på, at Allah (swt) vil kræve os til ansvar for den måde, vi har behandlet Hans ejendom på; den verden vi lever i. Vi vil blive spurgt om, hvorfor vi smed plastikposer og tomme coladåser i den skov, vi har besøgt med vores familie en sommerdag. Vi vil blive spurgt om, hvorfor vi misligeholdt vores høns i bittesmå bure og fodrede dem med kemiske stoffer for at få større æg. Vi vil blive spurgt om, hvorfor vores badeværelsesgulv hver eneste dag flød med vand, når vi lavede wudu?

Hvad vil vi svare på disse spørgsmål?

Kære brødre og søstre, vi har fået alle de nødvendige anvisninger til at beskytte vores miljø i Koranen og gennem profetens sunna og hadith, må Allah velsigne ham i al evighed. Jeg vil opfordre jer alle til at studere åbenbaringerne og ihukomme Allahs egne ord om hvordan vi skal behandle vores miljø, denne klode, som vi lever på. Og vi har gennem Profetens perfekte livsførsel fået de bedste eksempler på, hvordan vi skal leve og handle i dette liv. Så jeg vil opfordre jer alle til at bestræbe jer på at studere hans eksempler og efterfølge dem.

Må Allah skænke os alle sammen den rette vejledning. Âmîn.

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:18
Shourouk: 6:56
Duhr: 13:04
Asr: 16:16
Maghreb: 19:10
Isha: 20:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.