Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Intet menneske faster en dag for Allahs skyld, uden at Allah flytter helvede 70 år længere væk fra hans ansigt.” [Kilde: Bukhari og Muslim]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Martyrer oplever dommedag
Skrevet af Ladycroc   
Tirsdag, 12 Januar 2010 15:53

Hvordan oplever martyrer dommedag?


På dommedag vil martyrerne skille sig ud fra de "almindelige" døde, og vil derfor omgående blive bragt til paradis, forklarer muslim Safia Aoude

Artikel fra Kristeligt Dagblad/religion.dk 04. aug 2007


Spørgsmål:

Som jeg har forstået det respekterer og tolererer islam kristne, da de blot har misforstået Guds budskaber. Men hvad vil ske med dem
på dommedag? I Koranen står der: Vantro er de, der siger: 'Gud er én af tre.' Der findes kun én gud, og hvis de ikke ophører med at tale således...! En pinefuld straf vil vil ramme de vantro af dem.

Med venlig hilsen
Sigge


Svar:

Hej Sigge,


I henhold til sunni-islam holdes alle mennesker i verden til ansvar for deres liv og levned fra fødslen indtil dødstidspunktet; dette gælder også ikke-muslimer. Sura 40, vers 46 taler om, at de mennesker, der ikke har hørt efter Profeten Moses (saas) åbenbaringer, vil brænde i helvede. Muslimer har en Dommedag (også kaldet Genopstandelsedagen); altså den dag, verden holder op med at eksistere og alle, der nogensinde har levet, bliver stillet til ansvar og skal forklare deres gerninger og bevidne, om de vil følge Gud eller vende sig fra Ham.

Men ifølge mange islamiske lærde begynder regnskabet faktisk med det
øjeblik, man ligger i graven, for der indtræder "tvivlsperioden" - en mulighed for den døde at tænke over sine gerninger og sit liv og gøre op med sig selv, hvad han/hun vil tro. Denne tvivlsperiode ophører, når dommedag indtræder og et svar skal afgives. Men muslimer tror også, at man allerede I graven vil blive stillet uddybende spørgsmål af en engel, hvor man af egen fri vilje vælger at svare. Denne dødsengel skræmmer de vantro til at tale sandt, og englen virker mindre frygtindgydende på de ægte troende i ånd og gerning.

På dommedagen bliver man konfronteret med alle sine gerninger, og den endelige dom afsiges. Er svaret fra den døde; at han/hun ikke vil følge Gud og ikke er troende, vil vedkommende blive forstødt til helvede.

Altså har alle mennesker uanset religion en chance for at træffe deres valg selv i døden, men på dommedag er det for sent og et endgyldigt svar vil blive det udslagsgivende for, hvor man ender. Naturligvis gør det ikke sagen nemmere, hvis man hele sit liv har bedt til afguder og levet i konstant modstrid med alle åbenbaringerne og først i døden vælger at tro på den ene Gud - men udgangspunktet er, at man har mulighed for at komme på rette vej helt indtil dommedag. Hvad Gud lægger mest vægt på og hvad dommen i sidste ende bliver, kender kun Gud alene.

Dette gælder både muslimer, kristne, jøder og alle andre mennesker i verden. Undtaget fra denne regel er martyrer, som straks kan gå ind i Paradis. Ifølge islam er alle martyrer, som

1) dør i kamp for Allah
2) dør ved drukning
3) dør ved ildebrand
4) dør i umiddelbar forbindelse med fødsel
5) dør på grund af nedfaldende materiale for eksempel stenskred, lavine eller nedstyrtet hus ved jordskælv
6) dør i direkte forbindelse med en epidemi
7) dør i direkte forbindelse med en mavesygdom

Saad Ibn Zaid, som var en af Profetens samtidige, fortæller, at profeten også sagde, at man var martyr, når man døde

1) som følge af forsvar af sin ejendom
2) i selvforsvar under personligt angreb
3) under beskyttelse af sin religion, og
4) mens man beskytter sin familie imod direkte angreb

En martyr hverken vaskes eller klædes på, men begraves i den tilstand han/hun er død i. På selve dommedag vil martyrerne skille sig ud fra de
"almindelige" døde, og vil derfor omgående blive bragt til Paradis.

Med venlig hilsen,

Safia Aoude, muslin og cand.jur.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.