Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'"Der fortælles af Abu Sa’id al-Khudri, må Allah være tilfreds med ham, at de troende vil sige: ”Oh Vore Herre, vore brødre fastede med os, bad og tog på hajj med os, og Du har lukket dem inde i helvedet?” Han vil sige: ”Gå og bring de, I kender, ud.” [Kilde: Sahih hadith]',

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Fasten (siyâm) af dr. H. Abdalati
Skrevet af Ladycroc   
Søndag, 17 Januar 2010 13:07

Ramadan (Fasten)


Denne tekst er et uddrag fra bogen "Islam i Fokus" af Dr. Hammudah Abdalati.



Et andet enestående moralsk og spirituelt karakteristisk træk ved Islam er den foreskrevne udførelse af en faste. Bogstaveligt talt betyder "at faste", at afstå fuldstændigt fra mad, drikke, seksuelt samvær og rygning fra før daggry til solnedgang igennem hele Ramadan-måneden, som er den niende måned i det islamiske år. Men hvis vi begrænser betydningen af den islamiske faste til denne bogstavelige betydning, ville vi tage sørgeligt fejl.

Da Islam indførte denne uforlignelige forordning, plantedes et evigtvoksende træ bestående af uendelig dyd og bærende uvurderlige frugter. Her er en forklaring af den spirituelle betydning af den islamiske faste:

1) Den lærer mennesket princippet om oprigtig kærlighed, for når man overholder fasten, gør man det ud af dybfølt kærlighed til Gud. Og den person, der elsker Gud, er en person, der virkelig ved, hvad kærlighed er.

2) Den udstyrer mennesket med en opbyggelig evne til at håbe, og et optimistisk syn på livet, for når man faster, håber man at gøre Gud glad og søger Hans kærlighed.

3) Den påfører mennesket en oprigtig dyd af effektiv tilbedelse, ærlig dedikation og nærhed til Gud, for når man faster, gør man det for Gud, og for Hans skyld alene.

4) Den fremelsker i mennesket en årvågen og sund samvittighed, for den fastende holder sin faste offentligt såvel som privat. Specielt under fasten er der ingen offentlig autoritet, der holder øje med den enkeltes opførsel eller nøder en til at overholde fasten. Man holder fasten for at glæde Gud og for at tilfredsstille sin egen samvittighed ved at være standhaftig både privat og offentligt. Der er ikke nogen bedre måde til at kultivere en sund samvittighed i mennesket.

5) Den indoktrinerer tålmodighed og uselviskhed i mennesket, for når man faster, føler man smerten af at undvære, men holder tålmodigt ud. Denne undværen er i sandhed blot temporær, men der er dog ingen tvivl om, at oplevelsen gør en opmærksom på de alvorlige konsekvenser, det er for dem, der må lide smerten af at undvære livsnødvendigheder i dagevis, ugevis eller endda månedsvis. Betydningen af denne oplevelse set fra et socialt og humanitært synspunkt er, at en sådan person er meget hurtigere end nogen anden til at sympatisere med sine medmennesker og reagere på deres behov. Og det er et strålende udtryk for uselviskhed og oprigtig sympati.

6) Det er en effektiv lektie i påtvungen moderation og viljestyrke. Den person, der på korrekt vis overholder sin faste, er sandelig en person, der kan disciplinere sine lidenskabelige lyster og sætte sig selv højere end fysiske fristelser. Sådan er et menneske med personlighed og karakter, et menneske med viljestyrke og beslutsomhed.

7) Den forsyner mennesket med en gennemsigtig sjæl til at transcendere med, et klart sind til at tænke med og et let legeme til at bevæge sig med og handle med. Alt dette er de aldrig-svigtende konsekvenser af at have en let mave. Medicinske instruktioner, biologiske regler og intellektuelle oplevelser bekræfter dette faktum.

8) Den viser mennesket en ny måde til klogt at spare og til et sundt budget, for normalt, når man spiser mindre kvanta og færre måltider, bruger man færre penge og her mindre besvær. Og den er en spirituel læretid for hjemmets økonomi og for budgettering.

9) Den gør mennesket i stand til at mestre kunsten modent at tilpasse sig. Det punkt kan vi nemt forstå, når vi erkender, at fasten får mennesket til at ændre på hele sin daglige tilværelse. Når han foretager skiftet, tilpasser han sig naturligt til et nyt system og flyder med for at overholde de nye regler. Dette udvikler i det lange løb en glimrende evne til tilpasning i mennesket samt en selvskabt evne til at komme over de uforudsigelige prøvelser i livet. Et menneske, som sætter pris på konstruktiv tilpasning og mod, vil straks erkende fastens positive formål i denne henseende.

10) Den giver mennesket et fundament af disciplin og sund overlevelsesevne. Når en person overholder de regulære forskrifter for fasten i de på hinanden følgende dage i den hellige måned, samt i de hellige måneder i på hinanden følgende år, påfører han sandelig sig selv en høj form for disciplin og en formidabel sans for orden. Samtidigt, når han letter arbejdet for sin mave og hviler fordøjelsessystemet, sikrer han helt sikkert sit legeme, for ikke at tale om sjælen, mod al den skade, der kommer af at overbelaste maven. Ved denne form for afslappelse sikrer han sig, at hans krop vil klare frisag over for de almindelige problemer og forstyrrelser, og at hans sjæl vil fortsætte med at skinne rent og fredfyldt.

11) Den får menneskene til at føle den oprindelige ånd af socialt tilhørsforhold, enhed og broderskab, af lighed for Gud såvel som for Hans lov. Denne ånd er en naturlig følge af det faktum, at når et menneske faster, føler det, det er en del af det samlede islamiske samfund, når det overholder de samme pligter på samme måde, samtidigt og med samme drivkraft og samme mål, som alle andre muslimer. Ingen sociolog kan sige, at der på noget tidspunkt i historien har været noget, der kan sammenlignes med den fine ting, Islam er. Folk har igennem alle tider skreget på et oprigtigt tilhørsforhold, på enhed, broderskab og lighed, men deres stemmer har ikke givet nogen genklang, og de har ikke haft nogen succes med deres ønsker. Hvor kan de finde deres mål uden Islams ledende lys?

12) Den er en guddommelig opskrift på selvsikkerhed og selvkontrol, på opretholdelsen af menneskelig værdighed og frihed, på sejr og på fred. Disse resultater vil aldrig undlade at blive manifestet, at blive virkelighed i hjertet på den person, som ved, hvordan man overholder en faste. Når man faster på den rigtige måde, har man kontrol over sig selv, udøver fuld kontrol over sine lyster, disciplinerer sine ønsker og står imod alle fristelser. Ved at gøre dette bliver man i stand til at genforsikre sig selv, at genoprette sin værdighed og integritet, at opnå frihed fra ondskabens lænker. Når man opnår alt dette, har man etableret en indre fred, som er kilden til en vedvarende fred med Gud og følgeligt med hele universet.

Diskussion

Nu kan man så fristes til at komme med denne protest: Hvis alt dette er tilfældet, hvis den islamiske faste medfører alle disse ting, og hvis dette er et billede af Islam i sit fastende aspekt, hvorfor lever muslimerne da ikke i Utopia? Til sådan en protest kan vi kun sige, at muslimerne har levet i og nydt godt af Utopia i en bestemt del af deres historie. Opdagelsen af det Utopia var en enestående begivenhed med vidtrækkende konsekvenser i den menneskelige historie. Vi kalder den enestående, fordi ingen religion eller noget socialt system ud over Islam nogensinde har formået at føre sine idealer ud i praksis. Andre religioners og sociale systemers Utopia har altid forblevet en teori eller en gang ønsketænkning, en drøm, - sommetider klar, sommetider utydelig, sommetider nær, sommetider fjern. Men Islams Utopia blev realiseret og ført ud i praksis og virkelighed i sin fulde udstrækning. I menneskelig og praktisk betydning gør dette, at Islams Utopia kan genetableres atter en gang her på jorden, og at det bygges på et solidt fundament og på udførlige principper.

Der er mange og let forklarlige grunde til at det islamiske Utopia ikke findes nu tildags. Men for at begrænse vor argumentation til at kredse omkring fasten, kan man sige, at mange muslimer, ulykkeligvis for dem selv, ikke overholder fasten, eller i bedste fald indtager en indifferent holdning overfor fasten. Samtidigt erkender de fleste af dem, der overholder den, ikke dens sande betydning, og følgeligt får de kun lidt ud af den eller oftest intet som helst. Det er derfor muslimer i dag, generelt set, ikke nyder fastens privilegier.

Nogen vil måske også sige, at de ting, vi påstår gælder for den islamiske faste også gælder for andre typer faste såsom den jødiske påske-fest, den kristne faste, "Ghandi-festen" osv. Hvorfor kommer muslimerne da med disse egenmægtige påstande omkring deres type faste?

Til sådanne personer og til andre ligesindede, retter vi vor appel. Det er imod vore religiøse principper og vor moral som muslimer, at underkende nogen af Guds profeter, at afvise nogen sandhed, at forfalske nogen guddommelig religion. Andre folk føler sig fri til at begå disse uansvarlige lovbrud, men det gør vi muslimer ikke; for vi ved, at hvis vi en gang synker ned på dette stade af lav moral, eller rettere umoral, er vi faktisk uden for Islams rækker. Vi ved også, at påbudet om at faste er lige så gammelt som selve historien, og at Gud påbød folk at faste, før Han påbød muslimerne det. Men vi ved ikke, - og vi tror ikke at mange folk ved, - hvordan Gud helt nøjagtigt foreskrev afviklingen af disse andre typer faste. Ikke desto mindre vil vi, for sandhedens og den oplyste nysgerrigheds skyld, underbygge vore påstande ved at sammenligne denne islamiske institution med andre typer faste.


Fasten i et sammenlignende perspektiv
1) Ifølge andre religioner, dogmer, filosofier og doktriner afstår den fastende fra bestemte fødemidler eller drikke eller materielle substanser, men det står ham frit for at erstatte dem med andet og fylde sin mave op med erstatningen, som også er af en materiel beskaffenhed. Ifølge Islam afstår man fra alle ting af materiel natur - mad, drikke, røg osv. for at opnå en spirituel glæde og moralsk næring. Muslimen tømmer sin mave for alle materielle emner for at fylde sin sjæl med fred og velsignelser, for at fylde sit hjerte med kærlighed og sympati, for at fylde sin ånd med fromhed og tro, for at fylde sit sind med visdom og beslutsomhed.

2) Formålet med fasten i andre religioner og filosofier er uvægerligt delt. Den er enten for et spirituelt mål, ELLER af fysiske grunde ELLER for intellektuel kultivering, - aldrig for alle samtidigt. Men i Islam er det med alle disse fortjenester for øje og derudover med adskillige andre formål, sociale og økonomiske, moralske og humanitære, private og offentlige, personlige og almene, indre og ydre, lokale og nationale - alle samtidigt, som ovenfor nævnt, at man faster.

3) Den ikke-islamiske faste kræver ikke andet end en delvis afståen fra bestemte materielle ting. Men den islamiske faste bliver ledsaget af ekstra underkastelse og tilbedelse, ekstra velgørenhed og Qur’an-studier, ekstra omgængelighed og livlighed, ekstra selvdisciplin og vækkelse af bevidstheden. Således føler den fastende muslim sig som en helt anden person. Han er så ren og fin, såvel indvendigt som udvendigt, og hans sjæl er så gennemstrømmelig, at han føler sig tæt ved fuldkommenhed, fordi han er så nær ved Gud.

4) Efter vor bedste overbevisning og gennem den daglige oplevelse må vi konkludere, at andre moralske filosofier og religioner lærer mennesket, at det ikke kan nå sine moralske mål eller træde ind i Guds Rige, medmindre og ikke før det rykker sine rødder op fra de verdslige gøremåls sfære. Følgeligt bliver det nødvendigt for sådan en person at fjerne sig fra sine verdslige aktiviteter, at negligere sine menneskelige ansvar og ty til en eller anden form for selvtortur eller striks askese, i hvilken fasten udgør en væsentlig del. Faste af denne slags og blandt sådanne mennesker bruges og har været brugt som et påskud til at dække over den ydmygende udtræden fra livets normale gang. Men den islamiske faste er ikke en adskillelse fra livet, men en glad sammensmelten med det, ikke en tilbagetrækken fra livet, men en trængen igennem til det med åndelige våben, ikke en negligeren men en moralsk berigelse. Den islamiske faste adskiller ikke religionen fra det daglige liv eller sjælen fra legemet. Den bryder ikke, men harmoniserer. Den opløser ikke, men sammensmelter. Den adskiller ikke, men bygger broer og bringer sammen.

5) Selv tidspunktet for den islamiske faste er et slående fænomen. I andre tilfælde er tidspunktet for fasten fastlagt på en bestemt tid på året på en højst ufleksibel måde. Men i Islam oprinder fasten med Ramadan-måneden, den niende måned i året. Den islamiske kalender følger månen, og månederne følger månens skiften. Dette betyder, at igennem en periode af begrænset varighed vil den islamiske faste falde inden for alle fire årstider og vil cirkulere iblandt vinter, forår, sommer og efterår i en evig rotation. Den måne-styrede kalender er af en sådan beskaffenhed, at hvis Ramadan i et år falder f.eks. i januar, falder den året efter i december, og i de følgende år vil den yderligere rykke sig, så den kan optræde på et hvilket som helst tidspunkt af det solare år. Den spirituelle betydning af dette er, at muslimen nyder fastens moralske oplevelse under forskellige omstændigheder og smager dens spirituelle krydderier på forskellige årstider, i forskellige klimatiske sammenhænge, sommetider om vinteren med korte kolde dage og sommetider om sommeren med lange og varme dage og sommetider ind imellem. Denne variation i oplevelsen forbliver til alle tider et bemærkelsesværdigt træk, som viser vitaliteten i denne islamiske institution. Det er også et uomtvisteligt udtryk for de muslimske troendes beredskab, dynamik og tilpasningsevne. Dette er i sandhed en sund og bemærkelsesværdig del af den islamiske lære.

Faste-perioden
Det er allerede blevet indikeret, at perioden for den obligatoriske faste er Ramadan-måneden. Den daglige faste-periode starter før daggry og slutter umiddelbart efter solnedgang. Normalt findes der nøjagtige kalendere, der angiver de præcise klokkeslæt, men har man ikke adgang til sådanne faciliteter, bør man ved at sammenholde ens ur, solens position og diverse offentlige oplysninger gennem aviser og meteorologisk institut kalkulere sig frem til tiden.

Fasten i Ramadan er obligatorisk for enhver ansvarlig muslim, som helbredsmæssigt er i stand til at overholde den (enhver Mukallaf). Men der er andre tidspunkter, hvor faste er stærkt anbefalet ifølge profeten Muhammads traditioner. Blandt disse tidspunkter er mandage og torsdage i alle årets uger samt et par dage i hver af de to måneder, der ligger umiddelbart før Ramadan; disse måneder kaldes Rajab og Sha'ban. Desuden anbefales det at faste seks dage efter Ramadan efter 'Eidu-l-Fitr. Ydermere er det altid godgørende at faste hvilken som helst dag i hvilken som helst måned på året, bortset fra Eid dagene og om fredagen, da ingen muslim bør faste på disse dage. Men vi vil atter gentage, at den eneste obligatoriske faste er den i Ramadan, som kan være af 29 eller 30 dages varighed, afhængigt af månens stilling. Denne faste er en af søjlerne i Islam, og enhver undladelse af at overholde den uden en god grund er en alvorlig og strafbar synd.

Vel vidende, hvad fasten kan gøre for menneskene, har Gud pålagt det som et alternativ, for enhver, der bryder et løfte, at faste i tre dage. På samme måde, hvis en mand erklærer sin kone for værende ham forbudt lige som hans mor, - en gammel præ-islamisk skik, - må han bøde for sin uforsigtighed og sin ansvarsløshed. For at bøde på denne synd kan han som en alternativ mulighed faste i to på hinanden følgende måneder. (Al-Qur'an 2:183-185, 4:92, 58:1-4).

Hvem skal faste?
Fasten i Ramadan er obligatorisk for enhver muslim, mand eller kvinde, som opfylder de følgende kvalifikationer:

1) Man skal være mentalt og fysisk i stand til at gennemføre fasten, hvilket vil sige, man skal være ved sine fulde fem og ved godt helbred.

2) Man skal være i en "moden" alder, man skal være kommet i puberteten eller kommet til skelsår, hvilket normalt vil sige omkring en alder af fjorten år. Børn under denne alder bør opmuntres til at påbegynde denne gode skik med måde, så når de når pubertetsalderen, vil de såvel psykisk som fysisk være forberedte til at overholde fasten.

3) At man er til stede på ens permanente hjemplads, i ens hjemby, på ens gård eller hvor man driver sin forretning el.lign. Dette vil sige, man skal ikke være på en rejse af en længde på omkring 50 miles (= ca. 80 km) eller mere.

4) Man skal være temmelig sikker på, at fasten ikke vil volde en nogen skade af fysisk eller psykisk karakter udover de normale reaktioner som sult, tørst o.lign.

Fritagelse for faste
De ovennævnte kvalifikationer fritager folk inden for de følgende kategorier:

1) Børn under pubertetsalderen, børn som endnu ikke har nået skelsår.

2) Sindssyge personer, som ikke kan holdes ansvarlige for deres gerninger. Folk af disse to kategorier er helt fritaget for fasten, og det pålægges dem ikke at gøre nogen form for kompensation for fasten.

3) Mænd og kvinder, som er for gamle og svage til at overholde fastens forpligtelser og komme igennem dens prøvelser. Sådanne mennesker fritages for pligten, men de må give mindst en trængende muslim et gennemsnitligt måltid mad eller værdien af samme for hver dag i fasten. Denne kompensation indikerer, at når som helst de kan faste blot en dag ud af måneden, bør de gøre det, og så yde kompensation for rester. I modsat fald er de ansvarlige for deres forsømmelse.

4) Syge mennesker hvis helbred sandsynligvis vil blive alvorligt svækket ved overholdelsen af fasten. De må udsætte fasten, så længe som de er syge, og på et senere tidspunkt indhente den og faste en dag for hver dag, de manglede i Ramadan-måneden.

5) Folk, der rejser 50 miles eller mere. I dette tilfælde må de bryde fasten midlertidigt, mens de rejser, og senere indhente det forsømte med en dag for hver dag, de brød fasten. Men det er bedre for dem, siger Al-Qur’an, hvis de kan overholde fasten, uden at påføre sig selv for store problemer.

6) Gravide kvinder og kvinder, der ammer deres børn må også bryde fasten, hvis overholdelsen af den må formodes at være skadeligt for deres eget eller barnets helbred. Men de må indhente det forsømte senere med en dag for hver forsømt dag.

7) Menstruerende kvinder kan bryde fasten (i maksimum ti dage) og kvinder i barselsseng ligeså (i maksimum fyrre dage). Disse må ikke faste, selv om de både kan og vil. De skal udsætte fasten til bemeldte tilstande er ophørt, og så indhente det forsømte, en dag for hver manglende dag.

Det må her gøres klart, at lige som i alle andre islamiske gøremål, skal intentionen være klar, at man agter at overholde fasten for at adlyde Gud, for at høre Hans bud og af kærlighed til Ham.

En hvilken som helst dags faste i Ramadan bliver ugyldiggjort ved bevidst at spise, drikke, ryge eller fornøje sig med seksuelt samkvem eller ved at tillade noget at komme gennem munden ind i kroppen. Hvis dette gøres bevidst uden nogen gyldig grund er straffen, at man faster i tres på hinanden følgende dage, eller alternativt, at man bespiser tres fattige mennesker med et godt måltid, samt at man overholder fasten i en dag, svarende til den dag, der blev ugyldiggjort.

Når en faste på nogen anden dag, ud over Ramadan bliver brudt af en gyldig grund, som anført ovenfor i punkt 3) til 7), må man senere indhente den forsømte fastedag med en dags faste.

Hvis nogen ved et tilfælde eller en fejltagelse gør noget, der almindeligvis ville bryde fasten, bliver hans faste ikke ugyldiggjort, og fasten vil stadig være gyldig, hvis han holder op med bemeldte handling i samme øjeblik, han bliver klar over sin fejltagelse.

Når man har fuldført fasten i Ramadan skal den bestemte velgørenhed kendt som Sadaqatu-l-Fitr (Velgørenhed ved ophævelse af fasten) uddeles.

Generelle bemærkninger
Det anbefales stærkt af profeten Muhammad at observere de følgende gøremål, i særdeleshed i Ramadan-måneden:

1) At indtage et let måltid før daggry. Dette måltid kaldes Sahoor.

2) At spise tre dadler og drikke lidt vand umiddelbart efter solnedgang, mens man fremsiger følgende bøn: Al-lahumma laka sumna. wa 'ala rizqika aftarna. (Oh Allah, for Din skyld har vi fastet, og nu bryder vi fasten med den mad, Du har givet os).

3) At indtage så lette måltider som muligt, for som Profeten sagde, det værste, man kan fylde, er maven.

4) At bede de anbefalede bønner, der kaldes Taraaweeh.

5) At gå på venskabelige besøg og intensivere ens humanitære tjenester.

6) At intensivere ens studie og recitation af al-Qur'an.

7) At udvise ens yderste tålmodighed og ydmyghed.

8) At være ualmindeligt forsigtig med at bruge sanserne, sindet og specielt tungen; at afholde sig fra skødesløs og sladderagtig snak og undgå alle mistænkelige gøremål.  

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 2:27
Shourouk: 4:24
Duhr: 13:13
Asr: 17:45
Maghreb: 22:01
Isha: 23:48

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.