Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Abdullah Ibn Bushr, fred være med ham, berettede: “En mand sagde til profeten, sallallahu ‘alayhi wa ala ‘alihi wa sallam: ‘Oh Allahs Sendebud, Islams skikke er for meget for mig, så fortæl mig noget, som jeg kan holde fast til.’ Han sagde: ‘Lad ikke din tunge stoppe med at ihukomme Allah.’” [Kilde: Tirmidhi og Ibn Majaah]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
AWP om dyrevelfærd
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 22 Januar 2010 19:41

Respekt og barmhjertighed for dyret


- et interview med Abdul Wahid Pedersen.


Fra Bladet Vegetaren, efteråret 2006


Selv holdt han op med at være vegetar, da han konverterede til Islam, men man kan sagtens være muslim og vegetar samtidig, bedyrer den danske imam Abdul Wahid Pedersen. Vegetarens udsendte mødte ham en efterårsdag i Århus til en lille snak om Islam, vegetarisme og forholdet til dyrene.

Jeg har hørt, at du var vegetar engang?

Ja, det var jeg faktisk fra jeg var 16 til jeg var 28 år. Dengang var det ikke rigtig noget, man ’var’ og jeg vidste ikke engang, at det hed noget. Engang - uden at jeg egentlig havde gjort mig nogen tanker i den retning - sad jeg og spiste aftensmad og havde et eller andet kød i munden, og så kan jeg bare huske den der oplevelse af, at dét her skulle bare ikke ned i min mave. Så jeg tog det ud af munden, lagde det på tallerkenen og sagde til min forældre: ’Jeg er lige holdt op med at spise kød.’. Så sagde de ’hvad skal det betyde?’, og jeg sagde ’det ved jeg ikke, men jeg er lige holdt op med at spise kød og jeg spiser ikke kød mere’. Vi snakkede lidt om det, og de kunne høre, at jeg mente det og sagde så bare, at det var da i orden, men så skulle jeg bare selv finde ud af, hvad jeg skulle spise. Og det gjorde jeg så. Dét, der var skelpunktet for mig var drabet, så jeg drak stadig mælk, spiste ost og spiste æg.

Hvorfor holdt du så op med at være vegetar?

Da jeg blev muslim som 28-årig, blev jeg klar over, at det er en del af den profetiske tradition at spise lidt kød engang imellem og også at slagte selv. Og så sagde jeg til mig selv, at hvis det var godt nok til min profet, så måtte det også være godt nok til mig. Jeg blev så også klar over, at profeten ikke spiste særlig meget kød, så derfor er jeg heller ikke sådan den store kødspiser. Samtidig synes jeg også, at der var noget rigtigt i, at hvis jeg skulle spise kød, så skulle jeg også kunne slagte selv, så derfor var jeg ude ganske få uger efter, at jeg var blevet kødspiser igen og slagte to får selv for at være sikker på, at jeg kunne gå hele vejen. Jeg har stor respekt for, at i visse dele af verden spiser man det hele og bruger det hele. Altså fødder, lungerne, mavesækken osv., som jeg aldrig selv kunne spise. Men jeg synes det er rigtigt at hvis man endelig slagter et dyr, så bør man også vise det den respekt at man bruger hver eneste stump, som overhovedet kan bruges.

Der er også noget med, at man ikke som muslim må slå ihjel med mindre det har et klart formål?


Det er helt korrekt. Vi må ikke jage for sportens skyld , f.eks. Vi må kun dræbe dyr af to årsager: Enten fordi det udgør en fare for os selv eller fordi vi skal spise det. Det er de eneste to situationer, hvor vi må dræbe dyr.

Nu sagde du, at profeten ikke spiste så meget kød. Er det noget, der kan mærkes i islamisk kultur?

Nej, det er det ikke. Nærmest tværtimod. I stort set alle de lande, jeg har rejst i og de muslimske samfund, jeg har mødt, sætter man meget stor pris på kød. Men vi ved fra fortællinger om profetens liv, at der kunne gå adskillige dage, hvor der ikke kom røg fra hans hus – altså ikke blev tilberedt varm mad - og dermed ved vi også, at så har han ikke spist kød, men har levet af noget andet. Så kød udgjorde ikke en særlig stor post på hans menu. Og derfor burde den heller ikke være en særlig stor post på muslimers menu generelt. Maven skal jo ikke være sådan en slags gravplads, og man skal være meget opmærksom på, hvad man spiser.

Vi har f.eks. også en kostregel i Islam, der siger, at når man spiser skal man fylde en tredjedel af maven med mad, en tredjedel med drikke, og den sidste tredjedel til at trække vejret på. Det glemmer det fleste.

Så du mener egentlig at muslimer burde begrænse deres kødspisning mere end det er tilfældet?

Ja, absolut. Nogle gør det jo i kraft af fattigdom, men det er jo ikke et ordentligt argument. Man burde gøre det fordi kød i virkeligheden ikke burde indtages i særlig store mængde. Hvis vi skal kigge på den profetiske tradition og det profetiske eksempel, så burde indtagelsen af kød begrænses ganske væsentligt.

Det ligger der vel også noget af i halal-slagtningen, at de mængder man kan nå at slagte ikke er så store?

Ja, hvis man gør det rigtigt. Men det gør man jo ikke i dag. I dag foregår det temmelig industrielt, og det bryder jeg mig slet ikke om. I virkeligheden burde en række muslimer gå sammen om at lave sådan en slags økologisk halal-bevægelse, hvor man siger det ikke er nok at fokusere på de sidste tre sekunder af dyrets liv, men at vi faktisk skal fokusere på hele dyrets liv. Vi skal sikre, at det er bæredygtigt, at det er økologisk, at det er en klappekalv og ikke en tremmekalv osv. Sikre at det kød, vi til sidst slagter, er i orden fra start til slut og at vi så slagter på den rigtige måde. Og så er det klart, at hvis man gjorde dét, så ville mængden af kød, der kom ud på markedet være meget begrænset, for så kunne man ikke gå ind i sådan en industriel produktion som den, vi ser i dag.

De dyr, der kommer frem til slagtekniven i dag er jo dyr, der er pumpet op igennem sådan en højhastighedsfabrikation, og det er i hvert fald ikke i orden islamisk set. Slet ikke. Det er ikke at vise respekt overfor skabelsen, overfor dyret og det rettigheder. Så der er noget, der går rivende galt i forhold til hensigten i sin helhed.

Men hvis man nu halal-slagter rigtigt, hvad er det så for nogle hensyn til dyret, der indgår?


Der er en række hensyn. Det første er som jeg har sagt, at man har fokus på hele dyrets liv. Sørger for det har de rigtige opvækstbetingelser, den rigtige føde osv. Det nytter ikke noget, at man fodrer køer med sådan nogle piller, der til dels er fremstillet af deres egen onkel. For køer er vegetarer og de skal selvfølgelig ikke stå og spise benmel fra andre køer. Så man skal sikre, at dyret får de rigtige livsbetingelser hele vejen igennem og til sidst så også den rigtige vej ud herfra.

Den ordentlige muslimske måde at slagte, halal-slagte, på er for det første at sørge for, at det sted, hvor man slagter, ikke på nogen måde bærer præg af, at det er et slagtested. Dvs. dyret skal føle sig trygt og godt tilpas, når det bliver ført frem. Det skal ikke være sådan en slagtehal med støj og larm og blod på gulvet, for det mærker dyret og så bliver det bange, og det skal det ikke være. Det skal føres frem til et sted hvor det kan være roligt, og hvis der er behov for det så beroliger man dyret yderligere, giver det vand og sørger for, at det slapper af. Og så skal kniven være så skarp som overhovedet muligt, barberbladsskarp simpelthen, og så skal man slagte i Allahs navn.

Vi ved alle sammen hvordan det er, hvis man skærer sig på noget meget skarpt, at så mærker man det ikke lige med det samme, men måske først et minut efter. Lige ved snittet mærker man ingenting. Det er det samme ved sådan en kniv, hvis den er forberedt ordentligt, og så skærer man i ét snit halspulsårerne og luftvejene over. Det betyder, at blodet ikke længere når op til hjernen og derfor ophører dyrets hjernefunktioner og dets registrering af virkeligheden. Der er en motorisk virkelighed, som fortsætter, der får hjertet til at pumpe og derved pumpes blodet ud af dyret , så de små blodkar i videst muligt omfang også bliver tømt.

Det er det, der er hensigten med den form for slagtning, at når man skærer disse hovedfærdselsårer over, så ophører al registrering og derfor kan dyret heller ikke opleve hverken smerte eller angst. Det eneste, der er tilbage er en motorisk nervefunktion, der pumper blodet ud. Både i jødisk, i øvrigt også kristen, og i islamisk kosttradition er blod ikke menneskeføde, så det skal helst pumpes ud, og det bliver det så på denne måde.

Men det blod, der så uundgåeligt bliver tilbage i dyret, det er så i orden?

Ja, fordi man kan ikke få det tømt helt. Man skal gøre så meget man kan, hvilket vil sige at man skal slagte på en sådan måde, at der foregår så meget hjertefunktion som muligt i kroppen efter, at slagtningen er foretaget.

Når du nu snakker om, at dyret kan blive bange, får det mig til at tænke på, hvilke egenskaber man tillægger dyr i Islam. Er dyr f.eks. besjælede i Islam?

Nej, men de er jo bevidste. Og blod er en lugt som dyr også genkender og dyret lugter endda bedre end vi gør, dets lugtesans er oftest skarpere end vores. Og det vil sige, at hvis der ligger blod, så kan dyret lugte blodet, og så bliver det bange og adrenalinen pumper rundt i kroppen på det. Og dyret skal ikke være bange, når det skal slagtes. Det skal være i ro, det skal beroliges.

Man bør i virkeligheden efter hvert eneste dyr skylle rent så der ikke ligger blod, faktisk gøre så rent så man ikke engang kan lugte blod. Og så sørge for at dyret er helt i ro, når man slagter det. Det må ikke engang se kniven – man må ikke hvæsse kniven for øjnene af dyret og dyret skal ikke se kniven, der kommer. Man sidder måske typisk, hvis man har fået lagt dyret ned på siden, bag ved dyret og beroliger det, stryger det, taler til det så det falder til ro. Og når det så er så roligt, som det kan blive, så kommer der måske lige en anden bagfra med kniven og så foretager man snittet uden at dyret overhovedet ser kniven, der kommer.Det ville være den rigtige måde at gøre det på, og det er jo af hensyn til den æstetik der skal være i forhold til dyrets ret.

Du siger, at det er en del af profetisk tradition at spise lidt kød og også at slagte. Kan man sige, at der er noget i vegetarismen, der strider imod Islam?

Absolut ikke. Man kan sagtens være vegetar og muslim samtidig. Jeg kender da nogle muslimske vegetarer. Det kan man sagtens, og det er der ikke noget i vejen for.

Jeg har også sommetider overvejet om jeg skulle genoptage en tilværelse som vegetar, fordi jeg - når jeg tænker tilbage – nok havde én af de sundeste perioder i mit liv i de tolv år jeg var vegetar. Jeg havde næsten ingen sygdom. Man kan selvfølgelig sige, at fra man er 16 til man er omkring 30 måske nok også er de stærkeste år i et menneskes liv, men jeg kan nu ikke lade være med også at tillægge det lidt, at det er sundt og godt at leve som vegetar. Så jeg har sommetider overvejet om jeg skulle tage det op og begynde at leve som vegetar igen, men måske er jeg blevet lidt tilbagelænet på mine gamle dage, så jeg har ikke fået det gjort endnu. Men tanken er absolut ikke fjern.

Men du kender muslimer, der er vegetarer? Jeg synes de er meget svære at støve op.

Ja, det er de også. Men der er nogle, og de har det fint med at være vegetar og muslim samtidig, og det kan man altså også sagtens.

Man kan i Islam dele handlinger ind i obligatoriske handlinger og så i traditionelle handlinger, altså handlinger som kan tilskrives den profetiske sædvane. De obligatoriske handlinger skal vi gøre, og gør vi ikke det, har vi en uoverensstemmelse med Skaberen. De traditionsbundne, som kan tilskrives profetens sædvane, dem må vi gerne gøre og der er en belønning for at gøre det, men der sker ikke noget ved at lade være. Med hensyn til om man spiser kød eller ikke spiser kød, er vi ovre i noget, som der i virkeligheden ikke er en klar lov om. Der er en profetisk tradition for i hvert fald ved nogle lejligheder at spise kød, og hvis man spiser kød på disse særlige lejligheder for at overholde profetisk tradition, vil der være en lille belønning i at gøre det. Men der vil ikke være noget forkert i at lade være, for der er vi ovre i noget, som ikke er en forpligtelse.

Der er faktisk kun to tidspunkter på året, hvor vi kan sige, det er profetisk tradition at spise kød. Det er de to Eid-dage, altså afslutningen af Ramadanen, og afslutningen af pilgrimsfærden. På de to dage er der tradition for at slagte et dyr og spise lidt af det. Udover det kunne man faktisk sagtens sige, at resten af året er der ikke noget belæg for – ud fra en profetisk tradition – at spise kød. Der kunne være lige så meget belæg for at lade være. For vi ved, at profeten levede en stor del af sin tid på meget, meget beskeden kost. Dadler var nok hans væsentligste fødekilde. Dadler indeholder jo en fantastisk masse næringsstoffer. De indeholder så fantastisk meget, så dadler, mælk og brød kan man komme meget langt med.

Når du nu snakker om særlige lejligheder, så hører man af og til at det er et krav for muslimer, at de skal ofre dyr til Allah. Er der noget om det?

Nej, man ofrer ikke til Allah. Man slagter i Allahs navn, men kødet bliver spist af levende mennesker og ikke lagt frem på et alter. I forbindelse med pilgrimsfærden slagter vi i erindring om Abraham, der gik på bjerget for på Guds befaling at ofre sin søn. Det var Guds måde at prøve Abraham på for at se, om han ville gå hele vejen, når Gud bød ham at gøre noget. I allersidste øjeblik skiftede Allah barnet ud med et lam, og Abraham slagtede så et lam i stedet. I erindring om den store grad af lydighed overfor Allah, slagter vi så også i forbindelse med pilgrimsfærden et får. Så dér kan man sige, at er man på pilgrimsfærd, så er det en forpligtelse at slagte. Men det er ikke en forpligtelse for dem, som ikke er afsted på pilgrimsfærden. Der er det bare en god skik at gøre det.

Men så stiller spørgsmålet sig jo, hvad man gør når 3 millioner mennesker er på pilgrimsfærd i Mekka og alle sammen skal slagte et lam? Det gør man på den måde, at man har nogle enorme slagtefaciliteter, som ligger stille det meste af året, men altså lige præcis omkring pilgrimsfærden kommer op at køre for fulde omdrejninger. Der slagter man indenfor 2-3 dage flere millioner dyr, som så med det samme bliver frosset ned i store frysecontainere og indenfor den næste måneds tid bliver sendt af sted til fattige lande i eksempelvis Afrika.

Er der noget med, at der også er nogle restriktioner på det at slå ihjel i forbindelse med pilgrimsfærden?

Ja, man må ikke slå noget ihjel overhovedet, undtagen dét ene offerdyr. Man må ikke jage og må ikke engang slå f.eks. skadedyr ihjel, med mindre de udgør en decideret fare for én selv. Så der er skærpede betingelser for, hvordan man opfører sig, når man er på pilgrimsfærd.

Hvorfor?

Fordi det jo er en særlig form for tilbedelse, hvor man skal opretholde en særlig selvdisciplin for at kunne gøre det, som pilgrimsfærden kræver af én. Og det betyder også, at f.eks. sådan nogle småirritationer som fluer og myg skal man på en eller anden måde kunne abstrahere fra, og det samme med andre små plagsomme gespenster i den store natur. Dem skal man kunne hæve sig over. Hvis man støder på en klapperslange på værelset eller noget, skal man selvfølgelig gøre et eller andet ved den. Men det er jo ikke så tit, det sker.

Når man læser i Koranen går det meget igen at Allah er barmhjertig og nådig. Er det en barmhjertighed, der også strækker sig til dyrene?

I høj grad. Det har vi masser af fortællinger, der viser. F.eks. har vi én, hvor profeten bliver opmærksom på en mand, der går og bander af sin kamel, fordi den ikke går som han vil. Så går profeten hen til ham og siger ’Læs omgående det af din kamel, som du har på den’. Manden adlyder, for det er jo profeten der siger det. Da han har gjort det, tager profeten seletøjet af kamelen og giver den et klask, og den løber ud i ørkenen. Da manden spørger, hvorfor han gjorde det, svarer profeten: ’Fordi du har afskrevet dig din kamel ved at bande over den. Det har du slet ikke lov til.’

En anden fortælling beretter om Omar ibn al-Khattab, som var en af de allerstørste personligheder i Islams historie, som gjorde en helt utroligt masse enestående ting i sit liv i Islams tjeneste. Han blev lovet Paradis allerede mens han var levende, og profeten fortalte, hvorfor han var blevet lovet Paradis. Det var fordi, han engang var kommet forbi fire drenge, der havde indfanget en spurv, som de sad og plagede og formentlig ville have endt med at slå ihjel. Så kommer Omar forbi, og ser drengene og køber spurven af dem og slipper den løs. Og det var dén lille handling - og ikke alt det store, han ellers gjorde i sit liv – der var det afgørende for, at han kom ind i Paradis.

Vi har flere andre af den slags historier, som er meget kendte og højt skattede i Islam. Så der er traditionelt set en høj grad af respekt for, og kærlighed til, dyr i Islam. Også til de dyr, vi ikke kan lide, altså også grisen og hunden. Dem spiser vi bare ikke, men de er jo en naturlig del af skaberværket og har derfor den samme plads og den samme respekt.

De skal ikke behandles dårligere, fordi de er urene?

Nej. Jeg ved ikke, om man kender den i den kristne tradition, men i den muslimske tradition har vi en fortælling om Jesus, som går sammen med sine disciple på en gade, hvor de kommer forbi liget af en hund, som er helt opsvulmet i varmen. En af disciplene udbryder ’føj, hvor den stinker!’, hvortil Jesus svarer ’men den har smukke tænder’. Og det er den holdning, vi gerne skulle have. At selv det døde, stinkende ådsel af et dyr er der ingen grund til at tale grimt om, hvis vi kan sige noget pænt.

Der er for eksempel også en fortælling i den muslimske tradition om en mand, der går ude i ørkenen og ser en hund, der er meget tørstig. Han får hunden hen til en brønd, men hunden kan selvfølgelig ikke få vand op og manden har heller ikke umiddelbart noget, han kan bruge til at få vand op med. Så han tager sin sko af, og giver hunden vand af sin sko. Den handling skaffer ham adgang til Paradis. Så vi har masser af den slags fortællinger, der viser, at barmhjertighed overfor dyr er en meget vigtig del af det at begå sig på en ordentlig måde som muslim.

Interviewet af Sune Borkfelt

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography