Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Allahs Sendebud, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam sagde: “Den som tager sig af enker og fattige, er lige som en kæmpende (mujahid) for Allahs skyld. Som en der står i bøn uden at trættes eller en der faster uden at bryde fasten.” [Kilde: Berettet af Abu Hurayra, må Allah være tilfreds med ham, i Bukhari og Muslim.]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Princip og etik er mere værd end kroner og øre
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 22 Januar 2010 20:00

Princip og etik er mere værd end kroner og øre

Artikel fra bladet Ejendomsmægleren, sommeren 2009

Hvilke særlige behov har praktiserende muslimer i forbindelse med deres bolig? Og hvorfor må de ikke betale renter? I sine svar sætter imam Abdul Wahid Pedersen åndelige værdier og hverdagens praktiske udfordringer i perspektiv.

”Nødhjælp & Udvikling” står der på glasdøren til kontoret i Blågårdsgade på Nørrebro, hvor der fås Koraner på arabisk og i forskellige oversættelser, opbyggelige børnebøger, bedekæder, æteriske olier og meget mere – alt sammen omhyggeligt anbragt på hylder og i montrer, så der hersker en rolig stemning af system og overblik som på et bibliotek.

Her kan man få oversat dokumenter fra og til dansk, arabisk, engelsk, tyrkisk, farsi (persisk) og fransk – eller man kan bare kigge indenfor og få et godt råd, uanset om det kniber med at forstå et brev fra kommunen eller et af livets større spørgsmål.

Ved et bord sidder en mand i lyst tøj og med bare tæer i sandalerne. Det karakteristiske, let krøllede skæg bevæger sig i takt med, at han taler. Selvom hans kalender er fyldt med aftaler, tager imam Abdul Wahid Pedersen sig tid til at tale med både anmeldte og uanmeldte gæster, og hans svar kommer uden tøven, hvad enten han taler dansk eller arabisk.

Muslimers boligønsker

”Når vi taler om muslimers ønsker i forbindelse med deres bolig, så vil de fleste gerne have god plads i gangen, for det er almindelig skik blandt muslimer at tage skoene af, når man kommer indenfor. Der er særlige renhedskrav til det rum, hvor man beder, og de mikroskopiske rester af snavs, som man kan have under skoene, skal ikke ind i bederummet,” forklarer imamen.

Derudover – oplyser han – sættes der pris på, at der er et velkomstområde nær boligens indgang:

”Man har i Mellemøsten gerne et herreværelse eller en slags forværelse, hvor gæsterne modtages, uden at de får adgang til det private hjem. Det betyder, at hvis manden har gæster, kan kvinden bevæge sig i hjemmeområdet uden at blive forstyrret. Omvendt kan kvinden bruge forværelset til kvindebesøg. I den forbindelse er det en fordel, hvis boligen har to toiletter – det ene skal være tilknyttet forværelset, mens det andet befinder sig i hjemmeområdet.”

Abdul Wahid Pedersen kan også fortælle, at husets placering i forhold til bederetningen er interessant for nogle, men man kan godt vælge at vende bedetæppet, så det passer.

Penge bør ikke stå stille

Der står i Koranen, at man ikke må tage renter. For Abdul Wahid Pedersen betyder det faktum, at kravet står skrevet i Koranen, at det som sådan er indiskutabelt, men at man kan gøre sig sine tanker om, hvad det indebærer i hverdagen.

Selv fortolker han det således: ”Det mest kritiske er at tjene penge på tid, for tiden ejer vi ikke, eller at tjene penge på at have penge, uden at man løber en risiko. At penge skal have lov til at akkumulere ved bare at stå stille er faktisk en hæmmende faktor for et samfund. Man burde straffes for at lade penge stå stille, ikke belønnes.”

Med hensyn til, hvor stor en risiko långiveren skal tage, for at han kan tage sig betalt for at udlåne et beløb, præciserer Abdul Wahid Pedersen:

”Tager man en reel erhvervsrisiko, er ingen risiko for lille til, at den opfylder kravene. Risikoen behøver ikke at indebære et tab, men blot det, at der er en reel risiko for at regnskabet går i nul, er nok.”

Imamen tilføjer, at udlånsprincippet Musharaka, der også anvendes i Danmark, betyder delt ejerskab og er en anerkendt form, som økonomiske vismænd med indsigt i islamisk finansiering har udtænkt.

”Den aktuelle krise er ikke uden direkte forbindelse med rente- og inflationssystemet,” siger han og fortsætter: ”De, der sidder på pengene, holder på dem og lader dem ikke cirkulere. Der opstår indsøer af penge uden aktivitet. Dræner man markedspladser for penge og lægger dem i søer, tager man livet af handelen.”

Etisk korrekte investeringer

Den islamiske finansielle industri rummer langt mere end finansiering. Bl.a. er der også investerings- og forsikringsprodukter, som Abdul Wahid Pedersen er overbevist om ligeledes vil komme til at spille en væsentlig rolle i Danmark.

Han fortæller, at der for investeringernes vedkommende er et krav om, at det drejer sig om reelle forretningsinvesteringer i sunde koncepter:

”Muslimer må ikke investere i våben, alkohol og gambling."

Hvis man ikke investerer etisk korrekt, har man svigtet religiøst. Overdrager man ansvaret til tredjepart, skal man sikre sig, at tredjepart agerer etisk forsvarligt med de penge, der skal investeres. Det betyder, at hvis du ønsker at investere et beløb og sætter din bank til at investere pengene for dig, så må du ikke stole blindt på banken, men skal sikre dig, at den vælger etisk korrekte investeringer.

Tilsvarende kunne sager som IT-factory måske have været undgået, hvis flere havde udvist rettidig omhu og forholdt sig skeptisk over for hovedaktøren,” smiler Abdul Wahid Pedersen. ”I asiatisk, mellemøstlig og afrikansk kultur drejer det sig i høj grad om at kende den person, man handler med. Når jeg sender en person af sted med min anbefaling, så forpligter jeg mig på hans vegne, og jeg forpligter ham til at vise, at han er værd at anbefale.”

Værre at tage renter end at betale renter

Renter er ifølge Islam forbudt, også for den, der betaler renter: ”Et sted kunne jeg godt forestille mig, at det må være værre at tage renter end at betale renter. Der er en vis forståelse for, at man ufrivilligt kan komme til at betale renter for noget. En af de store muslimske lærde har skrevet en fatwa, dvs. en belæring, om at hvis man er i et land, hvor muslimsk ejendomsfinansiering ikke er til stede, og man er nødt til at købe for at få en bolig, er det tilladt at købe med rentefinansiering.”

Det betyder, at man som udgangspunkt skal foretrække at bo til leje, hvis der ikke er adgang til islamisk finansiering? Abdul Wahid Pedersen trækker lidt på smilebåndet: ”Ja.”

Lille fejltrin kan forebygge et stort

Nu er det ikke alle, der har råd til at vælge frit på alle hylder, når de skal finansiere deres bolig. Økonomien sætter visse begrænsninger, og et islamisk boliglån forudsætter, at låntager kan lægge 20 pct. af købesummen på bordet. I visse situationer kan det derfor blive nødvendigt at afveje, om man skal vælge et lille lån med renter her og nu for at undgå at havne i en situation, hvor man bliver nødt til at optage et endnu større lån på et senere tidspunkt.

Om dette dilemma fortæller Abdul Wahid Pedersen: ”En ung mand boede i en andelslejlighed sammen med

sin kone, to børn og nummer tre på vej. Lejligheden skulle sættes i stand og slås sammen med en nabolejlighed, så den fik fire værelser i alt. Han fik tilbudt, at han kunne købe lejligheden, når den var istandsat og udvidet. Men det krævede, at han optog et lille lån.

Jeg sagde til ham: ’Tag det.’ Set i traditionel forståelse kan det råd være forkert. Men det er mit ansvar, ikke hans, for han spurgte mig. Jeg håber, at min Gud og Skaber vil bære over med mig, for jeg ved, at når man har to store børn, er en to-værelsers for lille, og hvis han ikke låner penge nu, risikerer han senere at skulle låne endnu mere, eventuelt også rentefinansieret. Og det ville være esraf, dvs. fråds, ødselhed. Hvis han køber lejligheden nu, undgår han altså en højere udgift senere.”

Princippet

Når de rentefri lån beregnes, sker det med udgangspunkt i en aktuel rentesats. Men lånene afdrages på en anden måde, ”Man burde straffes for at lade penge stå stille, ikke belønnes.”

Når de rentefri lån beregnes, sker det med udgangspunkt i en aktuel rentesats. Men lånene afdrages på en anden måde, end det kendes fra realkreditten eller bankerne. Drejer det sig om et boligkøb, er det långiver, der køber ejendommen, og så køber låntageren den i små bidder af långiver. At en renteberegning ligger til grund for fastsættelsen af de faste beløb, låntageren skal betale långiveren, anser Abdul Wahid Pedersen ikke for problematisk. Og han afviser, at man i stedet for at tage et islamisk lån også kunne handle etisk forsvarligt ved at tage et ikke-islamisk lån og give en eventuel besparelse til velgørenhed:

 

”Forrentning og dermed forøgelsen af en investering er ikke forbudt i Islam, men renter er. Man ser på, hvad det aktuelle marked udbyder, og beregner så de beløb, låntageren skal afdrage med, så man sikrer, at forskellen er ubetydelig i forhold til et konventionelt, ikke-islamisk lån. Den besparelse, der i visse tilfælde måtte opstå ved at oprette et ikke-islamisk lån, vil være lille og ikke betyde noget i forhold til princippet.

Princippet kan ikke sættes ud af kraft. For her ville man bruge et ulovligt forsæt til at gøre noget, man skal. Det svarer til, at du skal betale en fartbøde, og så stjæler du pengene for at kunne betale den. Den holder ikke. Man skal altid gøre sig overvejelser og afvejelser.”

At gøre godt og mere godt

At selv velgørenhed kan føre til dilemmaer, er nødhjælpsorganisationen, som Abdul Wahid Pedersen driver sammen med mange frivillige hjælpere, et godt eksempel på: ”Vores nødhjælp er § 8-godkendt, så man kan trække sine bidrag til os fra i skat. Den belønning, man får hos Gud, får man, fordi man som troende menneske giver noget til et godt formål. At der så er et andet system, nemlig skattesystemet, der giver en kompensation for noget af det, er ikke væsentligt. Det er jo to indbyrdes uafhængige systemer. Man hjælper, fordi man gerne vil. Og når nogen er bekymrede for, at de ikke giver nok til velgørenhed, fordi de får penge tilbage i skat, så siger jeg til dem, at så kan de jo bare også give det til velgørenhed, som de får tilbage i skat.”

Hver en krone, uanset om den har været trukket fra i skat eller ej, er velkommen og kan betyde en verden til forskel for mange børn:

”Vi sponsorerer mindst 500 forældreløse børn. Vi bygger skoler i bl.a. Afghanistan og Darfur, graver brønde osv. For øjeblikket arbejder vi i 10-12 lande. Jeg har beskæftiget mig med nødhjælp i godt 20 år. Jeg har rejst så meget i verden, og jeg er altid blevet taget godt imod – ofte var det de fattigste, der var mest gæstfrie. Jeg betaler gerne lidt tilbage via nødhjælpsprojekterne,” slutter Abdul Wahid Pedersen.

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:18
Shourouk: 6:56
Duhr: 13:04
Asr: 16:16
Maghreb: 19:10
Isha: 20:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography