Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den som ihukommer sin Herre og den som ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den døende. ” [Bukhari og Muslim]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Guldinaren - finanskrisens redning
Skrevet af Ladycroc   
Mandag, 25 Januar 2010 22:20

 

Vidste du, at en stor del af Danmarks guldreserve opbevares i USA´s Federal Reserve Bank – der trods navnet er en PRIVATEJET bank? Og at det meste af Danmarks guldreserver (67 tons!) ligger gemt i Bank of England, hvortil det blev fragtet inden udbruddet af 2. verdenskrig? Og….at den danske stat vil gå konkurs, hvis alle borgere vill ombytte deres papirvaluta til guld?

Islamisk økonomi er traditionelt bundet til en fast værdi af ædelmetal, navnligt guld. Dette princip kaldes guldstandarten, og også dansk økonomi har brugt guldstandarten som grundlag for sin økonomi indtil starten af 1. verdenskrig, hvor man gik over til fiktiv pengeværdi; fiat-penge. I kølvandet på den seneste tids finanskrise er flere og flere økonomiske eksperter igen begyndt at tale om en tilbagegang til guldstandarten.

Da fx. den schweitziske finansekspert Marc Faber for under et år siden deltog i Skagenfondenes nytårskonference, blev han spurgt om sit bedste råd til at klare finanskrisen. “Køb guld og grav det ned i baghaven!”, lød hans svar ifølge Børsens Nyhedsmagasin.

Og det har været et rigtigt godt råd. I begyndelsen af september nåede guldprisen verdensmarkedets højeste værdi nogensinde, da prisen på en ounce (31 gr) guld røg over de 1000 USD. mens aktier og obligationer er styrtdykket i løbet af det sidste års tid med finanskrise, er investeringen i guld forblevet ….guld værd!

Islamisk guld

Islamisk økonomi er bundet til det gule metal med den smukke glans, og både guld og dinaren er nævnt i åbenbaringerne flere steder.

Den islamiske kalif Omar ibn al Khattab, som var en glimrende økonom, fastsatte størrelsen på den berømte gulddinar i samarbejde med muslimske lærde i 600-tallet,  og siden da har den islamiske guldinar været en valuta, de handlende havde tillid til, også i ikke-muslimske lande. I mange hundreder år var den islamiske gulddinar en eftertragtet valuta verden over.

Det er især i Asien, at guld stadigvæk spiller en stor rolle for den lokale valuta. Malaysia var en af de første lande, der genoplivede gulddinaren i nyere tid, og bortset fra London er Malaysia og Indonesien de største muslimske handelscentre i verden i dag. Den moderne gulddinar er baseret på Omar Ibn al-Khattabs beskrivelse af en gulddinar; den vejer 4.25 gram og består af 22-karat (91.7%) guld. Prægningen er af indlysende grunde uvigtig, men de mange forskellige gulddinarer, der i dag findes verden over, er typisk præget med islamiske skrifttegn eller symbolske billeder.

Fordele ved gulddinaren

Gulddinaren har mange fordele, som almindelig moderne møntfod ikke har:

Stabilitet: en gulddinar beholder sin værdi til alle tider, modsat almindelige penge. Eksempelvis kan man forestille sig at købe et brød for enten 5 kroner eller en guldmønt af samme værdi. 10 år senere kan man ikke købe det samme brød for den samme pris; inflation, devaluering osv. har fået prisen på brød til at stige til fx. 10 kr.  Derimod vil man stadigvæk kunne købe brødet for den samme guldmønt som for 10 år siden.

Ensartethed: guld har den samme værdi verden over. En guldmønt i Kina har (med meget få udsving) den samme værdi som en guldmønt i Danmark. Ingengrund til folkeafstemninger om fælles valuta, der bindes til dollar eller pund; guld er allerede en “fælles valuta” verden over.

Universalitet: kan man betale med danske penge over hele verden? Nej, for en dansk krone har ikke den samme købekraft i Indien, som den har i Sverige. Men gulddinaren vil altid have den samme købekraft. Derfor er gulddinaren yderst velegnet som internationalt betalingsmiddel. Er jeg turist i Kina, vil de ikke modtage mine danske sedler, før jeg har vekslet dem til kinesiske. Men jeg har endnu ikke mødt en eneste handlende, der ikke vil modtage en gulddinar; uanset hvor i verden jeg har tilbudt denne som betalingsmiddel.

Zakat: flere muslimer vælkger at  betale deres zakat (obligatorisk velgørenhedsbeløb) i gulddinarer, idet dette er traditionelt forskrevet i Profetens sunna.

Finanspolitisk er der endnu flere fordele ved at vælge guldstandarten og dermed den islamiske gulddinar:

Lav inflation: Gulddinaren vil sikre stabilitet, da folk vil spekulere mindre fordi deres penge står sikkert på en kontoSikkerhed: Staten kan ikke overforbruge som de har gjort før. Skatteyderne skal altså ikke betale for krig, pyramidespillet kendt som velfærdsstaten og andet bureaukratiStørre personlig frihed: Eftersom staten ikke kan påvirke økonomien så meget, vil deres indflydelse falde og færre overgreb mod den enkelte vil finde sted.

Ingen devaluering
: man kan ikke devaluere guld i samme grad som papirvaluta. Devaluering betyder en politisk nedskrivning af en valutas værdi, sådan som det ofte sker i lande med økonomiskkrise på grund af værdiløse penge. Da guld er en konstant enhed (mængden af guld forsvinder ikke), kan man derfor heller ikke devaluere guldvaluta til absurde værdier som fx. 100 eller 1000procent, sådan som det er sket andre steder med pengevaluta.

Ovenstående argumenter er naturligvis simplicerede og generelle; de nøjagtige fordele og ulemper ved at følge guldstandarten er en hel videnskab for sig selv. Men fakta forbliver, at den islamiske gulddinar er ved at vinde frem, og at der er masser af fornuft ved at bruge den som udgangspunkt for økonomien, både på det private og på nationalt plan.

Det er tankevækkende, at privatpersoner i mange lande – inklusiv Danmark! – ifølge loven ikke må eje guld i andre former end i mønter og smykker. Man kan altså blivestraffet for at have en guldbarre liggende i sit pengeskab derhjemme. Forbuddet blev indført under 1. verdenskrig, hvor mange mennesker bestormede bankerne forat veksle deres penge om til guld. Da Danmarks guldbeholdning ikke svarer til værdien af de penge, der er i omløb, vil privatpersoners ombytning af opsparingtil guld ruinere staten. Derfor forbuddet.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:58
Shourouk: 7:49
Duhr: 11:56
Asr: 13:39
Maghreb: 16:02
Isha: 17:46

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography