IT og gadgets til bønnen
Skrevet af Ladycroc   
Onsdag, 27 Januar 2010 21:52

Der findes en del elektroniske hjælpemidler, der kan gøre det nemmere at udføre salah.

Kodeordet er her "kan" - for det er stadigvæk kærligheden til Allah (swt), som er den vigtigste motivationsfaktor for en korrekt og til tiden udført bøn.

 

Salâh-programmer til computer

Microsoft udgiver Microsoft Prayer Times, som er en add-on til Microsoft Outlook 97 og opefter. Det sker ved at udregne dine lokale bedetider og indsætte dem i din Outlook-kalender. man kan vælge, hvilke bønner, programmet skal indsætte, om der skal indsættes islamiske helligdage i kalenderen og om der skal tilføjes en fredagsprædiken om fredagen i kalenderen. Outlooks normale alarmfunktioner kan anvendes sammen med Prayer Times.

Virker dog (endnu) ikke i Outlook 2007.

 

Bruger man Firefox som sin standartbrowser til at surfe på Nettet med, kan man med fordel installere et plugin med muslimske bønnetider, kaldet Pray Times! Installationen forløber smertefrit med alle versioner af Firefox, og man bliver mindet om sin salâh gennem adhan.

En anden Firefox add-on hedder Fzami - Muslim Prayer Times plugin. Den installerer sig ligeledes på statuslinjen nederst i programvinduet. Begge versioner indeholder muligheder for at beregne salâh ud fra lokalt opholdssted.

 

 

HUSK OGSÅ, AT man kan få en række salâh-gadgets til sit sidepanel i Windows, samt at der findes rigeligt med programmer til både Mac og Linux. Det er bare om at gøre en google og finde dét program, der passer bedst.

 

En lille anbefaling:

Det vel nok bedste salâh program, man kan få til Windows er Ela-Salaty, der er arabisk udviklet, men med flot design og maser af brugervenlig funktionalitet.

Programmet indeholder de mest basale funktioner, som fx. beregning af lovskole-tider for salâh, beregning efter sted, alarmfunktioner, valg af oplæser, design og skin-udskiftning, RSS-teknologi og kan kontrollere windows gennem system kommandoer før og efter adhan.

 

 

Salâh-tider på mobilen

Danske bror Kemal Pajevic har udviklet en lille java-application til brug for mobiltelefonen. Man kan enten downloade programmet fra salahtider.dk og efterfølgende selv overføre og installere programmet på sin mobil, eller man kan seimpelthen sende en sms med indholdet "salah" til nummeret 1204 og man vil modtage en SMS som gør det muligt at hente programmet direkte til telefonen. Man skal have en fungerende GPRS opsætning på din mobil.

Bemærk at det koster 1 kr. + alm. smstakst. Denne service er venligst stillet til rådighed af OnlineCity i Odense. Prisen på 1 kr. er et minimumspris som skal dække firmaets udgifter til deres teleudbyder. Hverken OnlineCity eller bror Kemal tjener noget på det.

Siden 2009 er bror Kemal også begyndt at udvikle Salahtider til iPhone.

 

Har man en Iphone finder der en række salâh-programmer til download, både i fuld version såvel som i begrænset eller kommerciel version, som kræver betaling. Mest kendt er nok programmerne iPray eller iAthan. For at få et fuldstændigt overblik over hvilke muslimske applikationer, der er udviklet til iPhone, kan man besøge siden IPhoneIslam.

For Android-styrede mobiltelefoner kan man finde flere gode salâh-tid-programmer, gratis og kommercielle, på Android Marked. Der er fx. programmet Al-Muathen (min favorit) og den til Ramadan skabte Ramadan Lite, der er flot designet og yderst præcis ikke kun i Ramadanen.

 

 

Elektroniske gadgets

Skrattende, batteridrevne salâh-ure af gylden/grøn/hvid/lyserød plastik og med selvlysende tal eller digitale gråtoner i Taj Mahal-stil hører hjemme i et hvret seriøst muslimsk hjem - eller ikke.

De holder sjældent længe, og taber hurtigt batterierne, men der er alligevel en vis nostalgisk elegance over nogle af dem; og så er de typisk billige i anskaffelse og drift.

Fås i enhver indvandrer-butik på Nørrebro, i Vollsmose og i Bazar Vest i Århus!

 

Det velrennomerede urfirma CASIO har fremstillet et armbåndsur med alle nødvendige funktioner til den motiverede bror (ser dumt ud på søsters håndled!) kaldet Casio Prayer Qibla Compass Watch - uret viser bedetiderne for mange forskellige lokaliteter verden over og har den fordel, at den automatisk opdateret tiderne alt efter hvor i  verden, man befinder sig.

Derudover er der indbygget kompas, der gør qiblah-søgen til en hurtig leg, hvor man vinder hver gang, men som på visse steder på Bornholm ikke virker på grund af klippebundens magnetiske forstyrrelser.

 

 

 

For os, som beder nattebønnen, er det selvlysende bedetæppe en uundværlig gadget, som gør nytte i selv den mørkeste tid!

Den tyrkiske designer Sonar Ozenc har brugt Electro Luminescent Phosphor printing-teknologi til at skabe et tæppe, der er mere end bare intelligent: således sørger et indbygget kompas for, at tæppet lyser op, når det drejes i retning af qibla. Hvad der så sker med tæppet, hvis man beder inde i Kaabaen, står stadigvæk uafprøvet.

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 4:13
Shourouk: 5:54
Duhr: 13:14
Asr: 17:09
Maghreb: 20:32
Isha: 22:06

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography