Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ‘alayhi wa’ala alihi wa sallam, sagde til Bilal: “Oh Bilal! Bring noget mad!” Han svarede: “Jeg faster.” Profeten sagde da: “Vi spiser vores del af maden. Bilals resterende del venter ham i Paradiset. Du ved Bilal, at den fastendes krop lovpriser Allah og englene beder Allah om tilgivelse for den fastende, så længe man spiser hos ham.” [Kilde: Ibn Majah]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Allahs bedste børn
Skrevet af Ladycroc   
Torsdag, 28 Januar 2010 00:31

Weekendavisen | 06.10.2006 |

Allahs bedste børn

Fængselsimamer. Islam er god til resocialisering af kriminelle. Men kun hvis den bliver prædiket i en moderat udgave. I dag aner ingen, hvad der faktisk bliver prædiket for de indsatte i danske fængsler. Allahs bedste børn

»Hey imam, jeg plejer ikke at faste, men i år har jeg holdt det.« En stor fyr med kraftig tyrkisk accent ser stolt på imamen Abdel Shaker, som har arrangeret Ramadan middag med de indsatte i Vridsløselille Statsfængsel

»Det er meget fint, at I åbner jeres hjerte for islam,« svarer Abdel Shaker. Fangerne nikker og sender maden rundt igen. Det lange bord i fængselsbiblioteket bugner af stegt kylling, lam i spinat og store dunke coca-cola. »Spis, imam, spis,« opfordrer fangerne igen og igen, for de er glade for deres imam og vil gerne have, at han spiser af netop deres bidrag til sammenskudsgildet.

Tre timer om ugen besøger Abdel Shaker de muslimske fanger i Vridsløselille Statsfængsel. Han afholder fredagsbøn, underviser i islam og har personlige samtaler med dem. Han er efterspurgt blandt de indsatte muslimer, der bruger tiden i fængslet til at få et tættere forhold til deres tro.

Men det er hverken på fængslets eller den danske stats foranledning, at Abdel Shaker i dag er et fast indslag i Vridsløselille Statsfængsel. Ligesom hverken staten eller fængslet aner, hvad han prædiker. Abdel Shaker tog nemlig selv initiativ til at blive besøgsimam i Vridsløselille for fem år siden:

»Jeg kommer af en gammel sufi-slægt, og jeg synes, det var min opgave at give de indsatte sjælefred,« fortæller han.

Og netop den vilkårlighed, hvormed imamer som Abdel Shaker bliver ansat, vækker bekymring hos danske forskere, der har studeret fængselsimamerne.

Jon Olsen, der er religionssociolog og har skrevet speciale om de muslimske fanger i de danske fængsler, siger:

»Imamerne kan spille en meget positiv rolle i de danske fængsler, fordi en religiøs identitet både kan gøre fængselsopholdet lettere og endda måske betyde, at nogle ikke falder tilbage i kriminalitet. Men det kræver altså, at fængselsimamerne er meget bevidste om deres ansvar. Og derfor skal det være en, som den danske stat kan sige god for. Det er det ikke nødvendigvis i dag,« siger Jon Olsen. Han påpeger, at en fængselsimam har stor indflydelse på de indsatte, som tit begynder at interessere sig for islam for første gang under fængselsopholdet.

Hans synspunkt deles af Lene Kühle, som har skrevet ph.d. om religiøs mangfoldighed.

»Fængselsvæsenet har været meget åbent over for de muslimske fangers religiøse behov og er nok en af de første statsinstitutioner, som direkte aflønner imamer,« siger hun og fortsætter: »Det har bare været lidt tilfældigt, hvem man har ansat. Potentielt kan det jo være problematisk. I Storbritannien har man haft en sag, hvor imamer prædikede radikale budskaber i fængslet og en tidligere indsat senere blev sat i forbindelse med terror.«

Begge forskere henviser til, at loven i dag ingen retningslinier giver for, hvordan fængslerne skal ansætte og bruge imamer. Det er helt op til den enkelte fængselsinspektør at bestemme, hvem der skal ansættes og på hvilke vilkår. Og det på trods af, at nitten procent af de indsatte er muslimer, som ifølge den danske lovgivning har ret til at tale med en imam, oven i købet når de sidder isolationsfængslet.

Omvendt i fængslet

For mange af de muslimske indsatte i Vridsløselille Statsfængsel er Abdel Shakers besøg ugens højdepunkt. Mødet med islam har givet dem meningen med livet tilbage.

»Gud giver mig styrke til at udholde min straf,« siger Garib, som afsoner en dom for mord i Vridsløselille Statsfængsel. »Jeg føler mig meget mere stærk, efter at jeg har fundet Gud. Jeg kunne afsone resten af dommen i isolation, hvis det skulle være.«

Hans sidemand Ali nikker genkendende. Det er første gang, at Ali har fastet under ramadanen, og det er ikke så svært, som han havde troet. »Når man kommer i fængsel ændrer ens liv sig. Man tænker flere rene tanker og søger Gud,« fortæller han. På middagsbordet står flere pakker med dadler. Ligesom profeten Muhammed har de indsatte brudt deres faste med dadler og mælk. Det har imamen lært dem.

Og det fremgår også af Jon Olsens speciale, at det netop er islams faste ritualer og håndgribelige teologi, som hjælper fangerne til at få styr på deres tilværelse igen.

I specialet fortæller en tidligere indsat om, hvordan han opdagede islam under isolationsfængslingen: »Islam virker lidt som en psykolog. Hvis du ikke tror på noget, kan du bare begå selvmord. Nogle dage sidder man hele dagen og vil ikke ud. Man gider ikke gå gårdtur helt alene, men når man læser i Koranen kan man falde til ro.«

Selv udtrykker Jon Olsen det på denne måde:

»Islam er på mange måder et bedre holdepunkt for de indsatte end den danske folkekirke, hvor Gud er, hvad du selv gør ham til, og hvor man ikke er helt sikker på om jomfru Maria var jomfru,« siger Jon Olsen, som i sit speciale har fokuseret på indsatte, som fandt islam under fængselsopholdet.

»De fleste kommer fra hjem, hvor religionen har spillet en meget lille rolle i dagligdagen og mest været begrundet i hjemlandets traditioner. Den proces, de gennemgår, er en egentlig konvertering fra ikke-religiøs til troende muslim.«

Sådan en udvikling er nemmere at gennemgå i et fængsel end i verden udenfor, for fængselslivet minder lidt om livet i et kloster.

»Den indsatte ved præcis, hvad dagen byder på. Han har masser af tid alene og der er ingen fristelser i form af kvinder eller fester. Det bliver meget nemmere at leve som muslim,« siger han.

Den nye identitet som rettroende kan betyde, at fangerne undgår at falde tilbage i kriminalitet. Islams stærke moralkodeks holder de indsatte fra at gentage gamle mønstre. »Jeg trænede i et træningscenter i fængslet og så fik jeg lyst til at kalde på vagterne og smadre dem med vægtene, når de kom ind igennem døren. Men så begyndte jeg at tænke på Gud og tænke, at hvis jeg gør det, så er det ikke så godt. Det er stor haram. Det må man ikke,« siger en af de indsatte, som Jon Olsen har interviewet i sit speciale. Islams potentiale for resocialisering bliver yderligere forstærket af, at de nykonverterede indsatte ofte finder sammen i et fællesskab med udgangspunkt i islam.

»Det er et kendt fænomen, at fængslet bliver en oplæring i et videre liv som kriminel, fordi kriminalitet er det, som binder fangerne sammen. De, som konverterer eller vender tilbage til islam, søger i stedet sammen i et fællesskab omkring religionen, som tager afstand fra kriminalitet. Her giver det status at være anti-kriminel og have fundet Gud. På den måde kan de ny-konverterede indsatte holde hinanden fast i et ønske om at leve et andet liv,« siger Jon Olsen.

Forskellige ordninger

Under Ramadan middagen i fængslet rejser Abdel Shaker sig op og holder en lille tale om ramadanens betydning. »Dette er en måned, hvor vi skal takke Gud og rense os åndeligt og fysisk,« siger han til de indsatte. »Tænk over det liv, som I har levet indtil nu. Det gode og det dårlige I har gjort. Hver aften tænker jeg over, hvad jeg har gjort i løbet af dagen, og hvis jeg gjort noget dårligt, forsøger jeg at ændre det næste dag. Det kan I også gøre.« De indsatte lytter opmærksomt, der er respekt om den lille mand med det store skæg og den hvide kalot. »Jeg har ikke brug for at tale med en psykolog eller en socialrådgiver. For mig er det nok at tale med imamen og læse i Koranen,« siger Jibril. Han er tilfreds med imamen, for Abdel Shaker nøjes ikke med at lære de indsatte om den korrekte måde at afslutte fasten på. Han lærer dem også, hvordan de skal forholde sig til tilværelsen generelt. Jon Olsen mener, at fængselsimamerne påvirker de indsatte dybt.

»Imamerne arbejder ikke bevidst på at indoktrinere de indsatte, men de har en utrolig stor indflydelse især på de indsatte, som ikke har været religiøse før,« siger Jon Olsen. »Alt, hvad de har lært om islam, kommer fra imamen. Når de sidder i isolation er han oven i købet den eneste, som de kan tale med - udover vagterne. Jeg interviewede både tidligere indsatte og fængselsimamerne og jeg kunne simpelthen høre, hvor den indsatte havde siddet fængslet, for han udtrykte sig fuldstændig på samme måde som fængselsimamen i det pågældende fængsel,« siger Jon Olsen.

I hans speciale hylder en indsat imamens undervisning med ordene:

»De tirsdage (hvor de indsatte modtog undervisning i islam red.) blev ligesom højtider for mig. Jeg glædede mig bare så meget til undervisningen. Man kunne stille alle de spørgsmål, man ville, der var ingen, som var for dumme. Han havde altid svaret.«

Netop fordi imamerne er så indflydelsesrige, bekymrer det Jon Olsen, at Danmarks tre største fængsler har tilknyttet imamer med vidt forskellige religiøse ståsteder og holdninger til det danske samfund. Vestre Fængsel har fuldtidsansat en dansk konvertit, som er uddannet i Saudi Arabien, Nyborg Fængsel har halvtidsansat den syriske imam Abu Bashar, som var med i den danske delegation af imamer under Muhammed-krisen, og i Vridsløselille Statsfængsel benytter man altså Abdel Shaker, som er tilhænger af sufismen, en mere spirituel gren af islam,

Den ringe viden om og kontrol med imamernes religiøse ståsted er dybt problematisk, mener Jon Olsen, for det er ikke bare imamernes måde at tale på, som smitter af på de indsatte. Det er også deres holdning til det danske samfund. »Mange af de indsatte føler sig meget dårligt behandlet af det danske samfund og derfor er det vigtigt, at imamen prædiker integration og sameksistens. Det gør de fleste heldigvis også, men det sker ikke altid. En af de imamer, som jeg interviewede, var meget kritisk over for muslimers liv i Danmark og over for danskerne generelt og den holdning videregav han til de indsatte. Det er meget uheldigt, for når en ung kriminel konvertit sidder og lytter til udsagn som »muslimer bliver aldrig en del af det danske samfund,« så går det lige ind. Han føler sig i forvejen udstødt af det danske samfund og så har vi jo skabt kimen til en meget radikal muslim.«

De indsatte er sårbare over for påvirkning, for selvom de bruger islam til at forlade kriminaliteten er der ingen garanti for, at de ikke vil skifte de kriminelle kredse ud med radikale islamiske miljøer, når de løslades.

»Vi taler om nogle mennesker, som måske har mistet kontakten med deres familie, som har kæmpe gæld og dårlige muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi deres straffeattest er blakket. Det er klart, at her ligger det radikale alternativ lige for. Det er derfor, at det er så vigtigt, at imamen præger dem i en anden retning,« siger Jon Olsen.

Ingen kontrol

Hvor fængselspræsterne bliver ansat af Kirkeministeriet og er under gejstligt tilsyn fra biskoppen, sker ansættelserne af fængselsimamerne på den enkelte fængselsinspektørs

initiativ og uden nogen overordnet styring. Og ifølge Jon Olsen har en almindelig fængselsinspektør ikke viden nok til at kunne vurdere imamerne.

»Når jeg sidder og taler med en imam, som er uddannet ved moskeen i Homs i Syrien og siden er flygtet i midten af 80erne, så vil jeg jo med min viden om islam formode, at det er et tidligere medlem af det muslimske broderskab og vil derfor ikke anbefale, at han bliver ansat. Det har den enkelte fængselsinspektør jo ikke en chance for at gennemskue.«

Peter Vesterheden er chef for de københavnske fængsler og formand for kriminalforsorgens arbejdsgruppe, som arbejder på at skabe retningslinier for dyrkelse af andre religioner end kristendom, først og fremmest islam. Her er man kommet frem til, at de muslimske indsatte skal have fri under den store traditionelle fest ved ramadanens afslutning, at fastende muslimer kan få en ekstra »madpakke« under ramadanen, og at fængslerne fremover skal have både koraner og bedetæpper til de indsatte. Til gengæld ved man ikke præcis, hvordan man skal lave en fornuftig ordning for fængselsimamerne.

»Islam er jo ikke en religion ligesom kristendommen, hvor præsterne skal uddannes til opgaven. I princippet kan alle, der kan lede en bøn, jo kalde sig imam. Vi har talt om i udvalget, at der fremover bør være faste krav til de imamer, som vi ansætter. De bør tale dansk, de bør have et vist kendskab til retssystemet, og så bør de være medlem af et anerkendt islamisk trossamfund. Problemet er bare at jo strengere krav, vi stiller, jo sværere bliver det at finde nogle, som kan opfylde dem,« siger Peter Vesterheden. Han mener ikke, at ansættelseskompetencen skal flyttes bort fra den enkelte fængselsinspektør. »Jeg tror godt, at vi selv ville kunne gennemskue, hvis der var nogle imamer som ligefrem begyndte at prædike terror. Det ville de indsatte nok også gøre os opmærksomne på.«

I de britiske fængsler har man valgt at lade en repræsentant for det islamiske trossamfund stå for udvælgelse og ansættelse af imamerne, fortæller Lene Kühle.

»Jeg ved ikke, om det egentlig løser problemet, for der findes heller ingen godkendt imam-uddannelse i Storbritannien, så sådan en ordning fungerer jo også ad-hoc. Det er nemt nok at indrette et bederum eller købe x-antal koraner til fængslerne. Det er meget sværere at finde en imam, der kan løse opgaven.«

Men Jon Olsen understreger, at der skal findes gode imamer til de danske fængsler, og de skal have samme vilkår som fængselspræsterne. »Selvfølgelig skal der være et religiøst tilbud til de muslimske indsatte. Alt andet ville være diskrimination og bidrage til de muslimske indsattes følelse af at være marginaliserede. Vi skal bare have en ensartet ordning på området, dels af sikkerhedsmæssige årsager, dels for at skabe et rum til islam i den danske kriminalforsorg.«

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.