Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Allahs budbringer sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam sagde: “Du bliver ved med at være sikker længe, du er stille, men når du siger noget bliver det skrevet – for eller imod dig.” [Ibn Abi Shaybah]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Interview med imam Leon Soudari
Skrevet af Ladycroc   
Torsdag, 28 Januar 2010 00:45

Fængselsimam: Resocialisering er min vigtigste opgave

Fængslerne kan nuancere de indsattes samfundssyn. Det mener Danmarks længst virkende fængselsimam, der er positiv over for et forslag om at knytte flere imamer til fængslerne.

fra magasinet NY I DANMARK nr. 2, 2008

Muslimer i fængselIklædt korte bukser og med en umiskendelig jysk udtale fremstår Leon Soudari-Hansen ikke umiddelbart som prototypen på en imam. Men tag ikke fejl. Han tager sin religion meget alvorligt, taler flydende arabisk og har studeret islam i Saudi Arabien i seks år, før han begyndte som fængselsimam i Københavns Fængsler for 11 år siden.

Og det er ikke kun i sin fremtoning, at han adskiller sig fra den gængse opfattelse af en imam. Mens imamer traditionelt omgærdes med stor respekt, sætter Soudari- Hansen pris på at blive sagt imod.

”Jeg kan godt lide, at folk fortæller mig ligeud, hvis de synes, at jeg siger noget pis - for så kan vi diskutere det. At være imam i et fængsel er meget anderledes end ude i samfundet. Her bygger 75 pct. af min stilling på min personlighed, og højst 25 pct. på min stillingsbetegnelse. Derfor er det vigtigt, at de indsatte kan stole på mig og ved, at jeg gerne vil hjælpe dem med at få et bedre liv,” fortæller han.

Resocialisering er den vigtigste opgave

Selv ser han det som sin fremmeste opgave som imam at hjælpe de indsatte til et bedre liv uden for murene - en mission han deler med Kriminalforsorgen: ”Meget af mit arbejde består i at hjælpe folk i den akutte krise ved at høre på dem og lade dem læsse deres frustrationer af.

Men jeg har altid et underliggende program, der hedder resocialisering – og det er jo grundlæggende også hele Kriminalforsorgens formål. Men det er ikke nemt at holde op med at være kriminel – det er ikke bare en beslutning, man tager, og så er man et nyt menneske. Man skal gøre sig fri af sit gamle liv,” siger imamen.

I kampen for at komme fri af kriminaliteten søger mange indsatte råd hos fængselsimamen – også når de står ude i friheden igen: ”Mange indsatte ringer til mig for at få råd om, hvordan de tackler forskellige udfordringer - også efter, de er blevet løsladt,” fortæller Soudari-Hansen.

Fængsler kan nuancere indsattes samfundssyn

Selv om det umiddelbart kan forekomme paradoksalt, spiller fængslerne set gennem Leon Soudari-Hansens briller ofte en positiv rolle for integrationen.

”Mange indsatte får et mere nuanceret syn på det danske samfund ved at sidde i fængsel,” siger han.

Det hænger sammen med, at mange indsatte for første gang får indblik i dansk kultur og møder danskere i fængslerne.

”Mange 2. generationsdanskere har siden skoletiden stort set ikke haft noget med samfundet at gøre. I fængslerne møder de lærere og andre, der gerne vil gøre noget for dem, og finder ud af, at der faktisk er en helt anden side af det danske samfund, end de oplever i deres kriminelle miljø,” fastslår imamen, der selv er opvokset i Hatting i Jylland og konverterede til islam som 18-årig.

Overvågning kan ødelægge arbejdsbetingelserne

Selv om Leon Soudari-Hansen i bund og grund støtter arbejdsgruppens forslag om flere fængselsimamer, er han ikke ukritisk.

Bl.a. peger han på, at overvågning af eksempelvis imamens studiekreds, kan give bagslag.

”Så kan du ligeså godt lade være med at have imamer i fængslerne. Hvis imamerne skal kunne fungere, så skal de kunne sige deres mening og indgå i diskussioner med de indsatte. Uden at de indsatte skal indberettes, hvis de siger, at de støtter f.eks. Hizb ut Tahrir eller sympatiserer med al-Qaeda – så kommer man jo ingen steder. Der skal være plads til, at imamen kan tage radikale synspunkter op”, siger Soudari-Hansen.

Ellers risikerer man, at de indsatte ikke tør betro sig til imamen – og det ville ødelægge hans arbejdsbetingelser.

”Hvis de indsatte skal have gavn af os, så skal de kunne stole på os. Ellers fortæller de ikke, hvad de tænker, og så kan vi ikke modvirke de radikale holdninger. Så risikerer vi at blive reduceret til ligegyldige pauseklovne, der holder fredagsprædiken, mens de indsatte sidder og sælger narko til hinanden. Og det vil jeg ikke deltage i.

De mennesker, som jeg vil arbejde med, er dem, som jeg kan gøre noget for, og som vil have gjort noget ved deres situation,” siger imamen.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography