Selvmord i islam
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 29 Januar 2010 19:37

OSelvmord i islam

Selvmord er forbudt i islam. Det samme gælder hjælp til selvmord.

Ethvert af menneskets åndedrag er mere værd end den dyreste ædelsten. Bare dét at trække vejret er en form for ibadah (tilbelelse) og ethvert åndedrag menneskets tager for at holde sig selv i live er som perler på den dyreste halskæde. Livet er i Koranen beskrevet som Allahs gave til den troende. Allah (swt) har givet os denne gave til hver af os personligt; ikke to gaver er ens, og enhver gave, Han giver, er tilpasset netop det individ, som modtager den.

Men man bør huske på, at selv om Allah (swt) har givet os livet som gave, så tilhører denne gave ikke os, men Ham. Selve gaven består nemlig i at blive udpeget til at tage ansvaret for livet helt fra fødslen. Og netop fordi vi af Allah (swt) er pålagt det ansvar at leve livet, bør vi leve vores liv og trække hvert eneste åndedrag på den måde, som Allah (swt) ønsker det.
For siger Allah ikke til os I suraht Adh-Dhariyat, aya 56: “Og har Jeg ikke skabt jinnen og mennesket for at de skal tilbede (kun) Mig?"

Livet leves af os som en rejse. For nogle er rejsen kort og heftig, for andre er rejsen lang og nem. Vores rejser bringer os vidt omkring; ofte stopper vi på skønne steder eller på uhyggelige steder, men rejsen er også en prøve fra Allah (swt) til os. Han tester os gennem hvert eneste åndedrag. Alt, hvad vi oplever på denne rejse, er forudbestemt af Ham.

Alligevel har vi et valg. Vi kan vælge at afbryde rejsen i Dunya (denne verden) - vi kan begå selvmord, men igen er det Allah (swt), som afgør, hvorvidt selvmordet vil lykkes og vi dermed forlader dunya. Vi kan ikke være sikre på, at vores selvmord lykkedes.

Men når et selvmord lykkedes, venter der en endnu værre skæbne: Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) har forklaret os, at den, der begår selvmord, vil blive straffet med noget, der ligner dét, han begik selvmord med.

Straffen for selvmord

Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "Den, der kaster sig fra et bjerg og dræber sig selv, vil komme i ilden, hvor han vil kaste sig ned igen og igen for altid. Den, der tager gift og dræber sig selv, han vil holde giften i sin hånd i ilden og drikke den igen og igen for altid. Den, der dræber sig med et stykke jern, dette stykke jern vil han holde i sin hånd i ilden og han vil stikke sig i maven med det igen og igen for altid."  (Bukhari, 5442; Muslim, 109)

Thaabit ibn al-Dahhaak (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "Den, som dræber sig selv med noget i denne verden, vil blive straffet dermed på Dommedag." (Bukhari, 5700; Muslim, 110)

Jundub ibn ‘Abd-Allaah (må Allah være tilfreds med ham) fortæller:Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) sagde: "Blandt dem, der kom før jer, var der en mand, der var såret og gik i panik; så han tog en kniv og stak sig i hånden, og blodet holdt ikke op med at flyde, indtil han døde. Allah har sagt: "Min tjener fremskyndte sin død; Jeg har forbudt ham Paradis." (Bukhari, 3276; Muslim, 113)

Mange af dem, der begår selvmord i den tro, at deres lidelser i denne verden vil holde op, får sig derfor en grim overraskelse i det Hinsides, for de vil gentage deres lidelser om og om igen; bådet dét, der gik forud, og selve selvmordet. Selvmord er altså ikke en vej ud, men en endnu værre vej videre.

Allahs barmhjertighed er en sikkerhed mod selvmord

Allah (swt) opretholder livet for over 6 milliarder mennesker og milliarder af andre levevæsener hver eneste dag; kun Han har den uendelige magt til at give liv og til at tage live, og kun Han er nærmere ethvert levevæsen end dets egen halspulsåre, sørger for hvert enkelt levevæsen af godt og ondt. Og ingen andre kan udføre disse ting, for kun Allah (swt) besidder den altomfattende viden om alting, og derfor er Hans planer med os altid de bedste planer - uanset hvor håre og udsigtsløse disse planer synes at være i vores egne øjne; vi har ikke Allahs overblik.

Hver eneste dag bliver vi gennem vores bønner mindet om, at Allah (swt) er den mest barmhjertige, den mest nådige, og derfør bør vi huske på, at "bare" fordi vi befinder os i en set gennem vores egne øjne håbløs og måske forfærdelig situation, så betyder det ikke,at Allah (swt) ikke skulle være klar over det. Det er Allah (swt) som har sat os i denne situation; Han har planlagt det for os - hvem ved, vi kunne måske befinde os i en endnu være situation, havde vi selv valgt at afgøre vores skæbne!

I surah 29 siger Allah (swt) til os: "Regner menneskene med, at de får lov til at være i fred? At de kan sige: "Vi tror!" uden at blive udsat for prøvelse? Vi udsatte dem, der levede før dem, for prøvelse. For Gud vil vide, hvem der siger sandheden, og hvem der lyver." (29:1-3)

Allah (swt) har udsat andre mennesker for prøvelser; vi er ikke de eneste. I Koranen minder Allah (swt) os om, at døden er en afslutning, der fratager os muligheden for at gøre gode gerninger. Så længe vi lever, uanset vores situation, vil vi kunne gøre gode gerninger: "Kast jer ikke egenhændigt i tilintetgørelsen, men gør det gode! Gud elsker dem, der gør det gode." (2:195) og i Surah Nisa siger Allah (swt) til de troende: "Og dræb ikke jer selv. Sandelig, Allah er den mest barmhjertige for jer." (4:29)

Det kan være enormt svært at huske Profetens (Allahs fred og velsignelser med ham) råd til os, når vi har det hårdt, fordi vi har tendens til at sætte denne verdens problemer før den næste verdens glæder. Men ifølge en troværdig hadith fra Tirmidhi har Allahs budbringer sagt: "Sandelig, størrelsen af ens belønning følger størrelsen af ens prøvelser." - hvilket fint matcher med Allahs åbenbaring i surah Inshirah: "Sandelig, med enhver prøvelse følger forløsning."

For hver prøvelse og smerte, en troende oplever, vil han komme nærmere Paradis, fordi vores verdslige smerter er synder, der bliver taget fra os. For hver verdslig smerte, er der en smerte mindre i det Hinsides (Tirmidhi).

Tænk på dine brødre og søstre

Selvmord er ikke kun en skade på sig selv - man skader også andre mennesker, tilføjer dem sorg og gøre deres liv til en prøvelse. Dette gælder ikke kun de familiemedlemmer og venner, man efterlader, og som resten af deres liv vil blive fastholdt i spekulationer og frustrationer og sorg over ens selvmord. Det gælder også de mennesker, der fx. skal vaske ens blod af væggen eller skære rebet over og transportere liget væk. Deres prøvelser vil være en direkte konsekvens af ens egne, valgte handlinger og derfor står man også til regnskab for dem på Dommedag.

Der er intet positivt ved selvmord; og selvmord er ingen udvej, tværtimod bliver ens "liv" endnu værre gennem selvmordet. En simpel åndelig cost-benefit-analyse af selvmord vil hurtig vise, at ethvert alternativ er bedre.

Den troende finder sin vejledning i Koranen og gennem Profetens (Allahs fred og velsignelser med ham) vejledninger; tillid til Allah (swt) kaldet tawakul, og tålmodighed (sabr) er den eneste metode, der kan gøre en bedre forskel i den troendes liv.

Der er muligheder

Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "Lad ingen af jer ønske døden, for hvis han er en god mand, kan han forøge sine gode gerninger, og hvis han er en slet mand, kan han stoppe sine dårlige gerninger og angre." (Bukhari).

Ingen af os kender fremtiden, og ingen ved, om vores situation forandrer sig til det bedre eller det værre. Begår man selvmord, er løbet kørt; ingenting kan forandre sig, i hvert fald ikke hvad dunya angår. Men sålænge man lever, er der altid en mulighed for (bedre) forandringer. Eksempelvis hvis man ønsker sig døden, fordi man står foran økonomisk ruin eller har mistet sin livsledsager(ske) - tingene kan forandre sig dagen efter, at man prøver at begå selvmord. Hvis man begår selvmord, afskærer man sig også alle muligheder, som dunya byder på.

Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) fortæller os: "Ingen af jer bør længes efter døden på grund af at en katastrofe har ramt ham, men hvis han ikke kan andet end at længes efter døden, lad ham sige: "Oh Allah, lad mig leve sålænge livet er bedre for mig, og tag mit liv, hvis det er bedre for mig.""

Ovenstående dua, der er anbefalet af Allahs Profet (Allahs fred og velsignelser med ham), er den bedste anråbelse, man kan lave. For hvis Allah (subhana wa ta´ala) ikke vælger at tage ens liv, da betyder dette, at det er bedre for én, og hvis Allah (subhana wa ta´ala) vælger at tage ens liv, så er dette bedre for én. I sidste ende ved kun Allah, hvad der er bedst for os.



 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:18
Shourouk: 6:56
Duhr: 13:04
Asr: 16:16
Maghreb: 19:10
Isha: 20:41

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography