Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Berettet af Sayyiduna Abu Hurayra (Allah være tilfreds med ham): "Ingen sender hilsener til mig, uden at Allah returnerer min sjæl til mig, således, at jeg kan besvare hans hilsen." (i Abu Dawud med sahih sanad).” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Nikah
Skrevet af Ladycroc   
Lørdag, 30 Januar 2010 17:38

Et muslimsk bryllup kan foregå på mange forskellige måder, idet der er forskellige bryllupstraditioner fra land til land, fra folk til folk eller mellem forskellige sociale lag.

Der er yderst få regler at huske på ifm indgåelse af ægteskab i henhold til Koranen og Profetens sunna, (uden at berøre eventuelle kulturelle eller sociale variationer)

Betingelser:
  • Et gyldigt islamisk ægteskab kan kun indgåes af en mand og en kvinde.
  • Manden og kvinden må ikke være søskende, onkel/tante og nevø/niece (eller forældre-børn, naturligvis!). Forbuddet om søskende gælder også for "mælkesøskende", dvs børn, der har diet af samme kvinde.
  • Kvinden må ikke være gift. Kvinden må ikke befinde sig i idda-perioden, altså i ventetiden efter en skilsmisse eller tidligere mands dødsfald.
  • Aftalen om medgiften, mahr, skal være på plads og færdigforhandlet.
  • Hvis kvinden ikke har været gift før, skal hun have tilladelse af sin wali til at gifte sig. Udgangspunktet hos de fire lovskoler er generelt, at uden en walis tilladelse, er ægteskabet ikke gyldigt.
  • Begge parter skal indgå ægteskabskontrakten fuldstændig frivillig af egen vilje, enten personligt eller gennem en wali.
Nikah
Det islamiske bryllupsritual kaldes for nikah.

Nikah er som udgangspunkt en kontrakt, som en mand og en kvinde indgår med hinanden. Kontrakten indeholder diverse regler, der skal være opfyldt for at ægteskabet anerkendes som gyldigt, og derudover kan man tilføje kontrakten personlige aftaler mellem ægtefællerne, så længe disse ikke er i strid med Koranen og sunna.

Den måske vigtigste klausul i kontrakten vedrører mahr. Det er den islamiske brudegave, som brudgommen giver bruden ved indgåelse af ægteskabet, og den skal fungere som en økonomisk forsikring i tilfælde af, at manden forlader hende eller bryder sin forsørgelsespligt.

Ved et islamisk bryllup vedkender brud og brudgom sig den aftale, de har indgået. Dette gør de i overværelse af to mandlige, frie vidner.

I dag udfærdiges sådan en kontrakt typisk på skrift, og parterne underskriver den i vidnernes nærvær, men der er ikke noget islamisk juridisk krav om skriftlighed. Nikah kan indgås overalt; man behøver ikke at gå i moskeen, man kan også lave nikah derhjemme eller hos imamen eller ude i det fri.

Ceremonien

I praksis foregår nikah på den måde, at parterne bliver adspurgt af en imam om gyldigheden af deres aftale. Imamen vil spørge dem enkeltvis, om ægteskabet er indgået frivilligt, om der er betalt mahr, og om parterne har ret til at indgå ægteskab. I tilfælde af, at det er brudens første ægteskab, vil imamen også spørge bruden, om hun har sin værges tilladelse til at indgå ægteskab. Eventuelt underskriver parterne nu den skriftlige kontrakt.

Når disse ting er i orden, vælger imamen oftest at give parterne nogle gode, ægteskabelige råd til deres fælles samliv, med udgangspunkt i Profetens sunna. Denne tale kaldes for khutbah al-nikah; som betyder bryllups-prædiken.

Til sidst læser ægteparret, imamen og de to vidner suraht al-Fatiha, som er det første kapitel af Koranen.

Derefter er nikah tilendebragt og ægteskabet er islamisk gyldigt; parterne er nu lovligt mand og kone.

I praksis vælger mange at holde en bryllupsfest enten i forbindelse med nikah eller kort tid efter, men det er ikke et islamisk krav at holde bryllupsfest.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:58
Shourouk: 7:49
Duhr: 11:56
Asr: 13:39
Maghreb: 16:02
Isha: 17:46

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.