Muslimer støvsuger København
Skrevet af Ladycroc   
Tirsdag, 02 Februar 2010 19:11

Vi tog skraldet – hele vejen rundt!

Den 28. marts 2009 samlede flere hundrede unge muslimer skrald fra gaderne i København, Århus og Odense. Det skete i forbindelse med et landsdækkende miljøprojekt, som foreningen Muslimer i Dialog havde arrangeret.

Af Safia Aoude
Fra magasinet Refleksion, 2009


I en tid hvor en bandekrig mellem indvandrer- og rockerbander hærger København og andre storbyer i Danmark, gik flere hundrede unge muslimer fredeligt og samlede skrald for Allahs skyld. Det skete som et led i en kampagne, som foreningen Muslimer i Dialog havde arrangeret i de tre danske storbyer.
I en pressemeddelelse fra MID, hed det, at skrald-indsamlings-projektet har til hensigt at styrke unges medborgerskab og aktive deltagelse i samfundet. Ifølge MID var projektet rettet mod alle unge, men fokus var primært rettet mod unge muslimer.
Skraldindsamlings-projektet var desuden blot en del af en større kampagne, der igennem hele 2009 skal sætte muslimers medansvar i samfundet til debat. »Vi ta'r et ansvar – hele vejen rundt« Sådan lyder kampagnens slogan, og netop for at sætte fokus på miljø og renhed afholdt MID den 28. marts sin landsdækkende aktionsdag for et renere Danmark.


Samlede skrald med de kendte
På denne dag hjalp unge muslimer til med at holde by-miljøet rent ved at samle skrald sammen med en række kulturpersonligheder, der støttedeogså  op om aktionsdagen. Således havde både komikeren Omar Marzouk såvel som musikerne Isam B fra Outlandish og Ali Sufi meddelt, at de støttede 100% op om kampagnen. Både Isam og Ali Sufi gik da også rundt sammen med de unge for at samle skrald den lørdag.
Senere på året er det meningen, at kampagnen skal fortsætte med en bloddonor-dag i samarbejde med Giv Blod.dk, pengeindsamlinger til nødhjælp verden over og en række workshops i forbindelse med miljøtopmødet i november 2009.
Kampagnens talsmand Helene Larsen forklarer visionen bag ved de planlagte aktiviteter: ”Mange unge ønsker mere indflydelse på de ting, der sker omkring dem. Men ansvaret for den verden, vi lever i, starter med os selv. Hvis vi er utilfredse med noget, må vi selv tage ansvaret for det og prøve at forandre det. Og hvad er mere vedkommende end vores miljø? Her har alle en chance for at komme og gøre en forskel. Ansvaret starter nede på cykelstien, lige udenfor gadedøren.”


Øger oplevelsen af fællesskab
Københavns  teknik-  og kulturborgmester Klaus Bondam var også blandt dem, der støttede kampagnen, som han synes var med til at øge oplevelsen af fællesskabet i det danske samfund: ”For mig at se er en af de bedste ting ved at bo i en by, at der bor mange forskellige mennesker med vidt forskellig baggrunde og vidt forskellige kompetencer, og vi skal så finde ud af at leve ordentligt side om side. En af måderne, det kan ske på, er ved at deltage i arrangementer, som er med til at øge oplevelsen af fællesskab. Som for eksempel give blod eller hjælpe hinanden med at holde byen ren. Det skaber en langt større forståelse”, sagde Bondam.

Houdaifa Azzouz og Uffe Alici Pedersen var to af de unge medlemmer af MID. De stillede op til kampagnen som gruppeledere for de mindre børn, der ikke kunne samle skrald på egen hånd i København. ”Renhed er halvdelen af vores religion. Det er godt, at de unge lærer at passe på miljøet allerede fra de er små. Det flyder i forvejen med så meget snavs i byen. Lad dem se, hvor meget det egentligt kræver.”, mente Houdaifa. ”Hvem har ikke lyst til at tage ansvar, når man få så flot en orange vest?”, tilføjede Uffe med et smil.

Sammenlagt i alle tre byer blev der samlet næsten et helt ton skrald i de to timer, hvor de unge gik på gaden. Stort set alle gik op i skraldeindsamlingen med liv og sjæl og flere af de unge indsamlere kom tilbage med den ene fyldte skraldepose efter den anden.

Yunes på 11 havde samlet næsten 15 kilo skrald fra området omkring Indre Nørrebro i København. Men det var ikke et spørgsmål om at vinde en af de iPods, der var blevet udlovet til dem, der kunne samle mest skrald, som Yunus havde i tankerne under indsamlingen. ”Jeg samler skrald, fordi det forurener vores by.”, forklarer han. ”Jeg vil gerne vinde konkurrencen, men det er ikke det vigtigste. Det vigtigste for mig er, at jeg som muslim også skal være med til at passe på vores miljø. Når nu de andre ikke kan finde ud af det!”

Forbipasserende danskere modtog de ivrige muslimer og deres projekt yderst positivt. Et af kampagnens målsætninger er nemlig også at give et bedre indtryk af den muslimske ummah til det omkringliggende samfund. ”Muslimer har såvel ret som pligt til at bidrage til samfundet og tage et ansvar. Og det var dét, vi ville vise i lørdags.”, siger Helene Larsen, som er dansk konvertit og medlem af MID.

Muslimer i Dialog har flere af den slags projekter på tegnebrættet. Gennem en række spændende samfundsrelevante aktiviteter og aktuelle temaer i løbet af 2009 vil MID øge kendskabet til og styrke de unges ansvarsfølelse overfor sig selv, hinanden og det omgivende samfund.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography