Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, har sagt: ”Et menneske med god opførsel tilbagelægger afstande, som han ellers ikke kan gennem handlinger af tilbedelse og beundring.” [Kilde: Al-Haythami] ” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Uledsagede kvinders rejse i henhold til de fire store lovskoler
Skrevet af Ladycroc   
Mandag, 08 Februar 2010 21:51

Uledsagede kvinders rejse i henhold til de fire store lovskoler

Denne artikel er en fatwa givet af Muhammad ibn Adam fra Darul Iftaa i Leicester, UK angående uledsagede kvinders rejse.

NB: En mahram er en mand, som er haram for en kvinde (at gifte sig med); det kan være hendes store søn, mand, far, bedstefar, onkel eller bror.

Spørgsmål: Udgangspunktet er, at shariah forbyder en kvinde uden ledsagende mahram at rejse under alle forhold og inkluderer også religiøse rejser, som fx hajj.

Findes der nogen undtagelser for denne regel? Hvis en kvinde ønsker at rejse til en anden by til en religiøs konference/seminar uden ledsagelse af en mahram; ville dette være tilladt? Hvis hun ønsker at rejse alene (eller sammen med en søster) til et muslimsk land for at studere islam, ville det være tilladt? Hvis hun ønsker at rejse for at besøge sine forældre i deres hjemland, men hendes mand eller en anden mahram kan ikke ledsage hende, ville hun kunne rejse alene?

Kan denne regel fortolkes anderledes i vores tid, hvor rejser ofte foregår i fly sammen med mange andre mennesker?


Svar:I Allahs navn, den Nådige, den Barmhjertige


Som udgangspunkt er det ikke tilladt for en kvinde at rejse over en distance længere end tre dage (svarende til 77 km) uden hendes ægtefælle eller en mahram som ledsager.

Der findes mange tydelige beretninger fra Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) i dette henseende:

1) Sayyiduna Abu Sa’id al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "Lad ingen kvinde rejse i mere end tre dage, medmindre hendes mand eller en mahram ledsager hende." (Sahih Muslim)

2) Sayyiduna Abd Allah ibn Umar
(må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt:"En kvinde må ikke rejse i tre dage uden en mahram." (Sahih al-Bukhari, nr. 1036 & Sahih Muslim).

3) Sayyiduna Abu Huraira
(må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: “Det er ikke tilladt for en kvinde, som tror på Allah og den Sidste Dag, at hun rejser en distance på en dag og en nat uden en mahram til at ledsage hende." (Sahih al-Bukhari, nr. 1038).

4) Sayyiduna Ibn Abbas
(må Allah være tilfreds med ham) beretter, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: “En kvinde må ikke rejse undtagen i selskab med en mahram, og en mand må ikke komme ind til hende, undtagen hvis hun er i selskab med en mahram." (Sahih al-Bukhari, nr. 1763).

Imam Nawawi (må Allah have barmhjertighed med ham) nævner i sin kommentar af Sahih Muslim:

“Mange sådanne beretninger bekræfter forbuddet mod at kvinder rejser uden mahram. Beretningerne varierer med hensyn til ordvalget. Ibn Abbas´beretninger i Sahih al-Bukhari siger, at en kvinde ikke må rejse uden mahram, men tilføjer ikke andet. Dog nævner andre beretninger i Sahih al-Bukhari længden af de rejser, der kræver ledsagelse af en mahram - nogle beretninger foreskriver tre dage, nogle to, nogle en, og nogle oven i købet færre."

Imam Nawawi (må Allah have barmhjertighed med ham)skriver, at forskellen i beretningerne skyldes de forskellige spørgere og de steder, som svarene blev givet til dem. Al-Bayhaqi siger: "Det er som om Allahs budbinger (Allahs fred og velsignelser med ham) blev spurgt om at rejse i tre dage uden mahram, og han afslog. Så blev han spurgt som at rejse i to dage, så om en dag osv. og hver beretter fortæller, hvad han har hørt."(Se: Kommentar af Sahih Muslim, af Imam Nawawi, 1015).

I henhold til hanafi ijtihad er den afstand, som bliver omtalt her, på tre dage og tre nætter, for de beretninger, der nævner tre dage og tre nætter, er på et sikkert troværdighedsniveau. Alle de følgesvende, der beretter andet end tre dage, formidler allesammen også de tre dage og tre nætter. De beretninger, der nævner 2 eller færre dage, vil være forbeholdt særlige omstændigheder, som fx. angsten for at forårsage mere fitna. Derfor anser de (Hanafi-skolen) de beretninger, der nævner tre dage og tre nætter, som grundlaget for reglen. (Zafar Ahmad al-Tahanawi, I’la al-Sunan, V. 10, s. 11).

Det skal bemærkes, at distancen normalt hentyder til den afstand, der kan tilbagelægges til fods eller på dyreryg i løbet af tre dage og nætter (med de sædvanlige hvile- og fortæringspauser). Derfor gælder rejserestriktionen for en kvinde med mahram også på rejser, der går udover den pålagte distance, selv om rejsen i sig selv kan gøres på kortere tid.

De lærde er uenige om rejseafstanden, der bliver tilbagelagt. Mange lærde har den holdning, at distancen er 16 Farsakh, og at hver farsakh svarer til 4,8 kilometer (3 mil), i alt altså ca. 77 kilometer. (Se: Faydh al-Bari ala Sahih al-Bukhari, 2/397).

Hanafi Fuqahaer altså meget tydelige i den holdning, at en kvinde ikke må rejse i mere end tre dage uden en mahram til at ledsage hende.

Den store hanafi-jurist Imam al-Kasani (må Allah have barmhjertighed med ham) siger:

“En af betingelserne for at en kvinde kan tage på pilgrimsrejse (hajj)er at hun er ledsaget af sin mand eller en mahram. Hvis hverken eller kan ledsage hende, er pilgrimsrejsen ikke obligatorisk for hende."

Vores (hanafi-skolens) bevis er det, som Ibn Abbas (må Allah være tilfreds med ham) har berettet, at Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt: "Sandelig, en kvinde må ikke rejse på hajj undtagen i ledsagelse af hendes mahram." Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) sagde også: "En kvinde bør ikke rejse undtagen sammen med sin mand eller hendes mahram." Desuden er det usikkert for en kvinde, hvis hendes mand eller mahram ikke ledsager hende; og dette er grunden til, at det ikke er tilladt for hende at rejse alene, og denne risiko forøges når de befinder sig i en gruppe. Derfor er det ikke tilladt for en mand at befinde sig i afsondrethed med en ikke-mahram kvinde, selv hvis en anden kvinde ledsager hende. (Bada’i al-Sana’i, 2/1230).

Det anføres i al-Fatawa al-Hindiyya:

“En af betingelserne for at en kvinde, ung eller gammel, kan rejse på hajj er den, at hun skal være ledsaget af en mahram, hvis afstanden mellem hende og Mekka er tre dage. Hvis afstanden er kortere end det, kan hun udføre hajj uden hendes mahram." (al-Fatawa al-Hindiyya, 219).

Imam al-Haskafi (må Allah være ham barmhjertig) deler samme opfattelse i sit berømte værk Durr al-Mukhtar, hvortil Allama Ibn Abidin (må Allah være ham barmhjertig) kommenterer følgende:

“Det er ikke tilladt for en kvinde at rejse en distance på tre dage og tre nætter. Dog vil det være tilladt for hende at rejse en distance, der er kortere end det uden en mahram, hvis hun har behov derfor. Det berettes, at Abu Hanifa og Abu Yusuf (må Allah have barmhjertighed med dem begge) ikke brød sig om at en kvinde rejser alene en dag og en nat, og deres fatwa bør forstås i lyset af den udbredte umoralitet. Holdningen støttes af en hadith fra Sahih al-Bukhari og Sahih Muslim: Det er ikke tilladt for en kvinde, som tror på Allah og den Sidste Dag, at hun rejser en distance på en dag og en nat uden en mahram til at ledsage hende." Dog hedder det i al-Fath (fath al-Qadir of Ibn al-Humam, m): “Når den beroende holdning er den førstnævnte (dvs. distancen er tre dage og tre nætter), har ægtemanden ikke ret til at forhindre hende i at udføre hajj, hvis afstanden mellem hende og Mekka er kortere end tre dage."(Radd al-Muhtar ala al-Durr al-Mukhtar, 2/465).

Ovenstående uddrag fra Hanafi-skolens større referenceværker indikerer tydeligt, at en kvinde ikke har tilladelse til at rejse uden sin mahram eller ægtefælle. Derudover ser vi Ibn Abidin (en vægtig juridisk myndighed) nævne, at på grund af den udbredte umoralitet på hans tid, bør en kvinde ikke engang rejse en dags distance (omend fatwaen er på tre dage og tre nætter/77km). Hvis dette var tilfældet på hans tid, hvad ville afgørelsen så være i dag?

Man bør huske, at grundlaget for denne regel ikke er nogen ond formodning om kvinden og hendes opførsel, som nogle folks urimeligt mener, men skyldes hensynet til hendes rygte, værdighed og sikkerhed. Reglen er til for at beskytte hende mod dem, der har syge hjerter, og mod overgreb fra en umoralsk person eller en tyv.

Nogle mennesker i dag argumenterer for, at rejsemønstret i moderne tid er forskelligt fra den tid, som Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) levede i. De mener, at det er vigtigt at vi kigger på rejseomstændighederne i vor tid. Rejser i dag er ikke, hvad de var før. Rejser i dag er ikke mere fyldt med udtørrede ørkeners farer, risiko for at møde tyve og landevejsrøvere osv. I dag rejser man med moderne transportmidler, der ofte bruges af mange mennesker på én gang, som fx. fly, biler, busser, skibe osv. Dette skulle gøre det mere sikkert og tillidsfuldt for kvinder at rejse uden frygt, for hun vil ikke være alene på noget sted, og islamisk retslære siger jo: "Afgørelser forandrer sig, som tiderne forandrer sig." Desuden har nogle klassiske lærde tilladt undtagelser med hensyn til kvinders rejser, så de kan rejse i grupper, hvis der ikke er nogen risiko for fitna, og at det derfor skulle være tilladt.

Ovenstående holdning er ikke korrekt af hensyn til flere grunde, og tilladelsen for en kvinde at rejse uden mahram bør ikke retfærdiggøres ud fra dette grundlag.

For det første er det ovenstående citerede islamiske retsprincip godt nok accepteret blandt de klassiske fuqaha, men man skal forstå princippets koncept. Meningen med at "afgørelser forandrer sig" betyder ikke, at sharia forandrer sig med tiden og tidsalderen, men derimod at love, som er baseret på skikke og traditioner (urf), eller afgørelser i henhold til fiqh som er baseret på en juridisk holdning (ra´i) eller ijtihad, ofte er blevet formuleret i lyset af fremherskende traditioner. Derfor er det tilladt at forlade disse afgørelser, hvis den tradition, som de er baseret på, forandrer sig i løbet af tiden. Afgørelser, som er baseret på Koranens og Sunnaens tydelige tekster, kan ikke forandres. Eksperterne i usul-al-fiqh præciserer, at en tradition eller skik, som strider imod Koranens eller Sunnaens indhold, er en uacceptabel tradition (urf al-fasid). (Se: Ibn Abidin, Nashr al-Urf fi bina ba’d al-ahkam ala al-urf, s. 115).

For det andet er der en forskel mellem juridisk visdom og juridiske regler. Afgørelserne i henhold til sharia bliver altid baseret på argumentation (illa) og ikke på visdommen (hikma) bag den.

Et eksempel på dette er visdommen bag ved forbuddet imod vin og alkohol, der går ud på at disse skaber fjendskab og had mellem folk, og at disse forhindrer folk i at ihukomme Allah. Argumentationen, derimod, er baseret på at vin og alkohol indeholder berusende stoffer. Lad os nu antage, at vin kunne være halal for mig, hvis jeg låser mig selv inde efter at have drukket vin og dermed ikke kan forårsage nogen ødelæggelse. Enhver tilregnelig person vil indvende, at dette er forkert, og at vin er haram, uanset om man derigennem skaber ulykker eller ej. Argumentationen går ud på, at forbuddet imod vin skyldes, at den beruser, uanset om visheden derfor er til stede eller ej. (Se: Usul al-Iftaa & andre usul bøger).

Et andet eksempel fra vores dagligdag kan belyse dette tydeligere. Loven forskriver, at føreren af en bil skal standse køretøjet for rødt lys. Visdommen bag ved denne afgørelse begrundes i, at reglen forhindrer ulykker. Derimod går argumentationen (illa) for reglen ud på, at trafiklyset viser rødt. Lad os antage, at en fører af en bil midt om natten ser det røde lys, men han ser ikke andre biler. Hvis loven er baseret på visdom alene (om at undgå ulykker), så ville det være tilladt for føreren af bilen at køre over for rødt lys. Imidlertid ved alle, at selv om der ikke umiddelbart er risiko for ulykke, skal man alligevel standse sin bil, ellers vil man blive straffet for det, idet loven er baseret på argumentation og ikke på visdom.

Det samme gælder for kvinder, der rejser uden en mahram. Visdommen bag ved afgørelsen er godt nok baseret på de farer, som hun kan komme ud for på sin rejse. Dette er imidlertid ikke den juridiske argumentation. Argumentationen (illa) går ud på, at distancen er tre dage og tre nætter; så selv om rejsen er sikker, på et fly eller til fods, så vil den ikke være tilladt.

Dette læner sig stærkt op ad afgørelsen om at forkorte bønnen på rejse (qasr). Visdommen bag ved afgørelsen tager udgangspunkt i unødvendigt besvær (mashaqqa); dette er imidlertid ikke argumentationen. Argumentationen baserer sig på en distance p åtre dage og tre nætter. Derfor har alle hanafi-lærde (både klassiske og samtidige) erklæret, at det påhviler den rejsende at forkorte de obligatoriske (fard) bønner, selv hvis man er på en fuldstændig behagelig rejse. Vi ser ikke nogen lærde argumentere for, at bønnerne ikke bør forkortes, fordi rejserne er blevet kortere på grund af moderne transportmidler.

For det tredje må man kigge på nogle af de undtagelser, som de klassiske lærde fra andre retsskoler/lovskoler har gjort, og kommer frem til, at disse undtagelser kun gælder i forbindelse med udførslen af pilgrimsrejsen (hajj). Baggrunden for dette er den vægt, som er blevet lagt på hajj gennem Koranens åbenbaringer og gennem Sunnah, derved får vi to tekster, der umiddelbart synes at stride mod hinanden. Man kan imidlertid ikke generalisere disse undtagelser til alle typer af rejser.

For eksempel siger den stoe shafa´i -jurist Imam Nawawi (må Allah være ham barmhjertig) i sine omfattende kommentarer til Sahih Muslim:

“Der er enighed (ijma´) blandt ummahen, at det er obligatorisk for en kvinde at udføre hajj, hvis hun er i stand dertil, i henhold til karakteren af følgende vers:"Menneskene er forpligtede over for Gud til at valfarte til Allahs Hus, hvis de har nogen mulighed for det."(Ali Imran, 97), og i henhold til den hadith, der siger, at "islam er baseret på fem ting." Dog er de lærde uenige om, hvorvidt en mahram er en forudsætning for at udføre hajj. Abu Hanifa (må Allah være ham barmhjertig) anser en mahram for at være en betingelse for at hajj bliver obligatorisk, medmindre afstanden mellem kvinden og Mekka er mindre end tre rejsedøgn. Hans holdning bakkes op af flere hadith-lærde og ra´i-tilhængerne Hasan al-Basri and Nakha’i (må Allah have barmhjertighed med dem alle).

Imidlertid mener Ata, Sa’id ibn Jubayr, Ibn Sirin, Malik, al-Awzai’i, Shafi’i (må Allah have barmhjertighed med dem alle) at en mahram ikke er nogen betingelse for at rejse på hajj; i stedet for er det rejsens tryghed, som er betingelsen. Nogle shafa´i-lærde har sagt: "Tryghed opstår gennem ledsagelse af hendes mand, en mahram eller en pålidelig gruppe kvinder, og hajj er ikke obligatorisk, hvis disse tre ikke er til stede. Derfor, hvis der kun findes en gruppe pålidelige kvinder, ville hajj ikke være obligatorisk, men det ville være tilladt at udføre hajj. Dette er den korrekte holdning....
De (Shafi’i) lærde er uenige omkring frivillig hajj, familiebesøg og venskabsbesøg, forretningsrejser eller andre rejser, der ikke er obligatoriske. Nogle af dem anfører, at det vil være tilladt for hende at rejse af disse grunde sammen med en gruppe pålidelige kvinder på samme måde som ved den obligatoriske hajj. Imidlertid mener størstedelen af de lærde (jumhur), at det ikke er tilladt for hende at rejse, medmindre hun ledsages af sin mand eller en mahram, og dette er den korrekte holdning i henhold til autentiske og beviste beretninger.

Qadhi Iyad (en større Maliki lærd) siger: “Alle lærde er enige om, at en kvinde ikke kan rejse udover pilgrimsrejser uden ledsagelse af sin mahram, undtagen under udvandring af dar al-harb, fordi det er forbudt for hende (haram) at blive i de vantros land." (Nawawi, al-Minhaj sharh Muslim ibn al-Hajjaj, s. 1015, Dar ibn Hazm, Beirut).

Ovenstående udrag fra Imam Nawawi (må Allah være ham barmhjertig) giver udtryk for, at dispensationen for kvinder til at rejse i en gruppe af pålidelige kvinder kun gælder i forbindelse med hajj. Den store Maliki-lærde Qadhi Iyad (som imam Nawawi citerer fra) henviser til alle lærdes konsensus.

Imam Nawawi (må Allah være ham barmhjertig) bekræfter i sit værk al-Majmu’ denne holdning, når han skriver:

“Den anden holdning (i Shafi’i retsskolen) går ud på, at en kvinde ikke må rejse på hajj uden en mahram, og dette er den korrekte holdning, formidlet af Imam Shafa´i selv i sit værk al-Umm. Argumentationen er, at ingen rejser undtagen hajj er obligatoriske." Derefter citerer han alle de beretninger, som er blevet berettet af Allahs budbringer (må Allahs fred og velsignelser være med ham) i dette henseende. (Se: Kitab al-Majmu’ Sharh al-Muhazzab, 7/460).

Maliki Madhab er også tydelig på dette punkt. Vi har allerede omtalt Qadhi Iyads holdning i Imam Nawawi’s kommentar. Derudover siger en af de store eksperter i maliki-retsskolen, Imam Dasouqi (må Allah være ham barmhjertig):

"Hvis rejsen er obligatorisk (som fx. hajj), vil det være tilladt for hende at rejse i selskab med en mahram, hendes ægtemand eller en gruppe pålidelige og retledte mennesker.Hvis rejsen er anbefalet (mandub, eller ikke obligatorisk), vil det være hende tilladt at rejse med sin ægtefælle eller med sin mahram, men ikke i en gruppe."(Hashiya al-Dasouqi ala Sharh al-Kabir, 2/14).

Hanbali-retsskolen lægger sig tæt op ad Hanafi-retsskolen med hensyn til, at en kvinde ikke må rejse uden ledsagelse af sin mahram selv i tilfælde af den velsignede pilgrimsfærd (hajj). Imam al-Bahuti (må Allah være ham barmhjertig) siger:

“Hvis en kvinde udfører hajj uden sin mahram, vil dette være forbudt for hende (haram), omend pligten til hajj ikke vil være hende pålagt."(Kashaf al-Qina ala matn al-Iqna, 2/213. Also see: Ibn Qudama, al-Mugni, 3/236-237).

De føromtalte citater viser tydeligt, at ingen af de fire store retsskoler tillader en kvinde at rejse uden sin ægtefælle eller sin mahram på rejser udover hajj. Shafa´i og mailiki-skolerne giver dispensation for, at hun må rejse sammen med en gruppe af pålidelige og retledte kvinder(eller en kvinde, i henhold til nogle lære) i henhold til den store vægt og vigtighed hajj-ritualet har.

Det er erfor ikke tilladt en kvinde at rejse over 77 kilometer for at besøge sin familie og venner, for at uddanne sig eller for andre sociale grunde. I henhold til hanbali og hanifi-retsskolerne er det også helt forbudt for hende at rejse på pilgrimsfærd, men tilladt at rejse med en gruppe retledte kvinder i henhold til shafa´i og maliki-retsskolerne.

Visse folk prøver at retfærdiggøre kvinders rejse med en hadith, hvor Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) nævner, at en kvinde viâ rejse og ufdføre tawâf omkring Kaabaen uden sin ægtefælle (Sahih al-Bukhari). Denne hadith ser ud, som om det er tilladt for en kvinde at rejse alene, men bør analyseres mere præcist. For eksempel anser shafa´i -retsskolen denne hadith som bevis for, at en kvinde må rejse på hajj uden en mahram, hvis rejsen er sikker. Imidlertid pointerer hanafi-jurister, at denne hadith er en fortælling om noget, der kommer til at ske, og ikke  isig selv er et tegn på sådan en rejses godkendelse og tilladelse. Under alle omstændigheder er det meget usikkert at udlede en generel tilladelse for at en kvinde kan rejse alene selv i sikkerhed, udelukkende ud fra denne hadith, især i lyset af alle de andre beviser. (Se: Fath al-Bari, Umdat al-Qari & I’la al-Sunan).

Det bør nævnes, at der findes et princip indenfor sharia, hvorved ikke tilladte tinge bliver tilladte i nødsituationer, som fx. er det tilladt at indtage svinekød, hvis man frygter sultedød. Samtidige lærde har givet dispensation i de tilfælde, hvor en kvinde ikke har en mahram (af den ene eller den anden grund) og hvor hun befinder sig i en anstrengt situation, så er det tilladt hende at rejse. En af samtidens store lærde, Shaykh Mufti Muhammad Taqi al-Usmani (må Allah bevare ham) siger:

“Hvis en kvinde imidlertid har hverken ægtefælle eller far, ej heller andre slægtninge, der kan forsørge hende finansielt, og heller ikke ejer nogen formue, som kan bruges til at opfylde hendes behov, vil det, i denne situation, være hende tilladt at forlade sit hjem i tildækket tilstand og tjene til livets opretholdelse. Hvis dette behov kan opfyldes under ophold i sit eget land eller i sin egen by, er der ingen grund til at rejse til et andet land. Hvis hun ikke har andre muligheder end at rejse til en anden by, og hun ikke har nogen mahram, så vil det kun i sådanne situationer være tilladt hende at følge Imam Shafa´is og Imam Malikis holdninger, hvor disse giver tilladelse til at hun kan rejse med en gruppe pålidelige kvinder."(Buhuth fi qadhaya fiqhiyya al-mu’asira, s. 338).

Jeg vil gerne tilføje, som vi allerede har set, at Shafa´i og Maliki-skolerne kun har givet tilladelse til dispensation i forbindelse med pilgrimsfærden (hajj), og at denne dispensation skal baseres på konceptet om nødvendighed.

Før vi afslutter, er det vigtigt at nævne, at en kvindes mahram er en permanent ikke-giftemulig, mandlig slægtning. I henhold til de fleste lærde, så behøver han ikke at være muslim:

Det står skrevet i al-Fatwa al-Hindiyya:

“En mahram er ægtefælle og de mænd, som permanent ikke må gifte sig med kvinden, hvad enten dette skyldes blodbeslægtethed, plejeslægtskab, eller ægteskab (fx. svigerfar). Det er en betingelse, at han er pålidelig, psykisk sund, og at han er kommet i puberteten (baligh), hvad entenhan er muslim eller vantro. Hvis han derimod er en ild-tilbeder, der anser ægteskab med side-beslægtede (incest) lovligt, bør hun undgå at rejse med ham. En dreng, der er tæt på puberteten, kan anses som værende moden." (al-Fatawa al-Hindiyya, 1/219).

Og Allah ved bedst

Muhammad ibn Adam
Darul Iftaa
Leicester, UK

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:58
Shourouk: 7:49
Duhr: 11:56
Asr: 13:39
Maghreb: 16:02
Isha: 17:46

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Janazah.dk

Islamisk begravelses-portal

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography