Almen kalligrafi
Skrevet af Ladycroc   
Lørdag, 13 Februar 2010 21:36

Islamisk kalligrafi - hvad er det?

Kalligrafi er en af de islamiske kunstarter, der nyder stor udbredelse i alle muslimske lande, også de ikke arabiske, selvom islamisk kalligrafi som udgangspunkt er bygget op omkring det arabiske alfabet. Her er en kort introduktion til islamisk kalligrafi:

Tidlig islamisk kalligrafi

Det arabiske alfabet på Profeten Muhammeds tid (må Allahs fred og velsignelse være med ham) blev kaldt jazm. Ovenstående er et eksempel på denne skrifttype, som Profeten (Allahs fred og velsignelser med ham) bl.a. brugte til at skrive breve til Byzanz med (på læder).

Til venstre ses et Profetens breve til den østromerske (byzantiske) kejser Heraklion, skrevet med jazm.

Efter Profetens bortgang fik hans sekretær Zaid Ibn Thabit af Abu Bakr besked på at nedskrive de mundtlige overleveringer af Koranen i bogform; han brugte jazm til dette arbejde. Hans skrivestil blev kaldt Mekki og Madani (for Mekka og Medina-åbenbaringerne), men adskilte sig ikke nævneværdigt fra hinanden.

Snart udviklede Koran-kopiererne deres egne stilarter, i første omgang en skrå skrift kaldet muqawwar, der var nem at skrive, og den forlængede og retlinede skrift mabsut. Disse to skriftarter blev senere udviklet til andre stilarter, fx. Ma´il (hældende), som var en primitiv version af den senere kufi, skriften mashq (forlænget) og naskh (udhugning). Ma´il blev senere grundstammen til kufi.

Udvikling af islamisk kalligrafi fik et skub fremad under Ummayade-dynastiet (661-755). I henhold til Safadi var det umayyade-kaliffen Abd al Malik Ibn Marwan (685-705), der som den første lovgav om at bruge arabisk skrift i alle officielle og statslige registre.

Damaskus var Umayyade-kalifatets hovedstad og et vigtigt politisk og kulturelt center. Under umayyaderne blev to nye arabiske skriftarter udviklet: Tumar og Jali, opfundet af den berømte kalligraf Qutbah al-Mihrr. Senere forbedrede og udviklede Ibn Jlan og Ibn Hamadisse to skrifter i Abbaside-kalifatets tid. (750-1258).

Kalligrafien nåede sit højdepunktunder den abbasidiske vezir og kalligrafør Ibn Muqlah, som bliver kaldt for grundlæggeren af de klassiske seks islamiske kalligrafiske skrifter: kufi, thuluth, naskh, riqa, diwâni og taliq.

Indenfor den klassiske islamiske kalligrafikunst hører tre genier;  Ibn Muqlah (886-940) fulgt af Ibn al-Bawwab i det 11. århundrede og senere af Yaqut al-Musta'simii slutningen af det 13. århundrede.

Senere historiske udvikling

Med spredningen af islam til Persien, Indien og endda Kina fik det arabiske alfabet mange nye former, og mange østlige kalligraferr nød stor opmærksomhed og hæder især i det indiske Mughal-dynasti. For eksempel er det storslåede Taj Mahal i Delhi udsmykket kalligrafisk af den berømte indiske kalligrafør Abd al Haq.

Under osmannerrigets kulturelle udvikling fik kalligrafi en fremtrædende plads. Mest kendt er nok den osmanniske kalligraf sheikh Hamdulllah al-Amsani, der underviste sultan Bayazid den 2. (1481-1520).

Værktøjet og metodikken

Islamisk kalligrafi bliver traditionelt udført af skriveværktøj i form af tagrør (plante), pensel, saks, skærekniv og en blækkrukke. Tagrørs-planten hedder på arabisk i dag stadigvæk qalam - ordet bruges i dag også om blyant og kuglepen eller andre skriveredskaber. Den traditionelle måde at holde tagrørspennen på var med langfingeren, pegefingeren og tommelfingeren spredt ud omrking penneskaftet, og man bruger kun et moderat tryk til at skrive med.

Orpindeligt skrev man på tørret og behandlet læder - hvis ikke man "skrev" på sten og vægge. Papiret blev indført til den arabiske verden fra Kina gennem Samarkand i 751.

Penslen, kaldet en tomar, bestod af præcis 24 æselhår. Bogstavet alif var standarten for alle proportioner i islamisk kalligrafi.

Teknikker

Traditionel islamisk kalligrafi bliver inddelt i følgende produktions-teknikker: Gulzar, Maraya or Muthanna, Zoomorfisme, Tughra, Siyaqat og al-Khat al-Hurr:

Gulzar

Dette er en teknik, hvor bogstavernes indre bliver udsmykket med gedigne mønstre bestående af blomster, kruseduller, portrætter, jagtscener, geometriske former og andre motiver. Bruges ofte især til udsmykning.

Maraya/Muthanna

Denne teknik skriver kalligrafien som både højre- og venstre-rettet spejlvendt skrift. Man kan stikke et spejl i midten af skriften/ordet/billedet som har symmetriske linjer.

 

Zoomorfisme

Billeder af dyr, tegnet/skrevet med især naskh-skriften. Heri indgår også andre billeder, fx. af skibe, blomster eller en hvilken som helst anden naturlig form, som er sammensat af bogstaver til at ligne noget håndgribeligt.

 

Tughra og Siyaqat

Udviklet i det osmanniske rige primært til brug for royale segl eller til brug for officielle emblemer for regeringen. Siyaqat er den version, som blev brugt i domstole og kancellier, mens tughra hovedsagligt blev brugt til kongelige underskrifter.

 

al-Khat al- Hurr

Moderne teknik, opfundet og udviklet igennem 1980erne, der skifter mellem tykke og tynde streger og med stor forskel mellem kurver og linjer.


 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography