Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ala alihi wa sallam, sagde: ”En person, hvis hjerte intet indeholder fra den hellige Quran, er at sammenligne med et forladt hus.” [Kilde: Fortalt af Ibn Abbas, må Allah være tilfreds med ham, hos Tirmidhi]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Hvad er en moské?
Skrevet af Hanibal   
Søndag, 14 Februar 2010 00:41

Hvad er en moské?

28. august 2009

Alt for længe har Danmarks muslimer måtte nøjes med at udføre bønner og islamisk arbejde fra kældre, fabriksbygninger og andre tilfældige steder.

Derfor er det glædeligt, at Københavns borgerepræsentation har givet tilsagn til det muslimske byggetekniske projekt på Vibevej i København. Moskeen på Vibevej er ejet og drevet af shia-muslimer, der udgør et mindretal blandt verdens muslimer. Flertallet af muslimer i Danmark følger det, der kaldes ahl al-sunna wa jama´a, som oftest omtales som sunni-islam, og selv om det er fuldt ud muligt for en sunni-muslim at bede i en shia-moske, så er ønsket blandt sunni-muslimer i Danmark naturligvis også at bygge en rigtig sunni-moské.

Men hvad er en “rigtig” moské?

Det korrekte islamiske begreb for det danske ord moské er masjid; som betyder stedet, hvor man bukker sig i bøn. I en islamisk kontekst er en moskè et sted, hvor muslimer samles til bøn, men også et sted for muslimer til at fordybe sig i viden og undervisning. Moskeen er et samlingssted for de troende med fokus på islam; og derfor vil en moské udover gudstjeneste også blive brugt som bibliotek, skole, forsamlingssted, festsal, værksted, hvilested, bank, kontorer osv.

Forskellen mellem en “rigtig” moske og en “nødtørftig” moske er den, at en rigtig moske bliver bygget på “Indvidet” jord, og at bygningen aldrig nogensinde kan bruges til andet formål.

Bygningen af en større dansk moske vil naturligvis forene islamiske arkitektoniske traditioner med moderne dansk design. Danmark er desværre endnuet af meget få lande, hvor der endnu ikke findes nogen “rigtig” moske for muslimer. I lande som USA, England, Tyskland, Finland, Polen osv har manallerede bygget “rigtige” moskeer siden begyndelsen af det 20. århundrede eller ældre.

De første moskeer

De første oprindelige moskeer var åbne moskeer, forstået på den måde, at bedestedet bestod af en åben plads, og de undervisningsmæssige og andre aktiviteter foregik i til-bygningerne omkring denne åbne plads.

Efterhånden som islam blev udbredt til resten af verden, begyndte designet for den oprindelige moske at ændre form og anpasse sig de lokale kulturelle og arkitektoniske former. Søjledesignet, der bar tagene, blev efterhånden afløst af det kuppelformede design, der gennem indflydelse af osmannisk kultur i den arabiske og europæiske verdensdel formede en moske til den type bygning, man oftest forbinder med begrebet moske; en firkantet bygning med en rund kuppel hen over midten og en eller flere minareter ved siden af.

Bønnekaldet

De første moskeer havde ingen minareter, men minareten blev opfundet for at give mulighed for at kalde de troende til bøn i en verden uden mikrofon, højtaler, internet eller radio. Men en minaret er ikke en obligatorisk del af en moske!

Man skal huske, at kaldet til bøn – adhan – er obligatorisk for den islamiske gudstjeneste, men det er ikke nødvendigt at kalde gennem højtaler for at hente folk til moskeen; denne opfattelse af bønnekaldet stammer fra en sammenblanding med det kristne kirkeklokke-koncept. Kaldet til bøn kan sagtens udføres inde i moskeen umiddelbart før igangsættelse af selve bønnen.

Moskeens interiør

Hvordan en moske ser ud indeni er ikke underlagt nogle arkitektoniske regler; det står bygherren frit, hvordan han/hun former moskeen, men der er et par obligatoriske ting, der hører hjemme i moskeen.

For at give de troende mulighed for at finde den rigtige bederetning – qibla – indeholder en moske en lille niche eller anden markering, kaldet mihrab. En mihrab viser de troende, hvilken vej de skal vende, når de forretter bønnen.

En tidlig moske fra Profetens tid indeholdt to mihraber; det var fordi bønneretningen gennem åbenbaring blev ændret fra AL-Quds (Jerusalem) til Mekka (Arabien).

Mange moskeer har også en lille forhøjning – nogle steder en regulær trappe – ved siden af mihraben. Denne forhøjning kaldes en minbar. Det er på denne forhøjning, at imamen holder sin prædiken, for at de troende bedre kan se og høre ham; men det er altså ikke noget krav for en moske at indeholde en minbar.

Moskeer er ofte udsmykket på forskellige måder; men der må ikke forekomme billeder af levende væsener. Oftest er moskeer derfor udsmykket med arabisk kalligrafi i form af Koranvers eller andre religiøse ord og tekster.

Renhed

For at besøge en moske, kræves renhed i ånd og krop.

De fleste moskeer har faciliteter til at foretage den rituelle afvaskning af hænder, ansigt, arme, hoved og fødder; den såkaldte wudu´. Dise faciliteter er heller ikke noget krav, idet afvaskningen kan ske hvor som helst, men det er altså en ekstra service for de troende, at de kan vske sig før bønnen i umiddelbar nærhed af bedestedet.

Da renhed er en vigtig faktor for tilbedelse i islam, ser man også de fleste moskeer belagt med tæpper. Besøgende stiller deres fodtøj udenfor, før man træder ind. Dette er heller ikke noget obligatorisk krav, men er at foretrække, når som helst der er mulighed for det.

Besøgende

De fire store lovskoler indenfor sunni-islam er ikke helt enige om, hvorvidt ikke-muslimer kan betræde en rigtig moske. Ifølge mailiki-skolen er ikke-muslimer forment adgang til moskeen, mens de andre tre lovskoler tillader ikke-muslimer at opholde sig moskeen.

Kvinder har lige adgang til moskeen som mænd, dog med den undtagelse, at dersom det drejer sig om en rigtig moske (ikke kælderlokale el.l i en fabrik), så må en kvinde ikke betræde moskeen i uren tilstand, dvs, når hun har sine naturlige blødninger.

Da det er obligatorisk at adskille mænd og kvinder under gudstjenesten, vil mange moderne og større moskeer have faciliteter dertil; fx. en balkon, et gardin eller et adskilt rum for kvinderne. Men kvinder kan sagtens nøjes med at bede bagved mændene; der er ikke noget krav om særlige bygningsreglementer i den anledning. Fx. er det muligt for kvinder at bede bag ved mænd i det samme lokale i den Store Moske i Mekka.

Det er anbefalet at kvinder bør have deres egen indgange, så de har mulighed for at besøge og forlade moskeen uden at løbe ind i mænd på samme tid.

Hunde er ikke tilladt i moskeen, undtagen som blindehunde, jvf en nylig fatwa (juridisk islamisk afgørelse).

Etikette

I forbindelse med besøget i en moske er der en særlig etikette, altså opførsel, der er prisværdig. Fx. beder muslimer en særlig moske-bøn, når de træder ind i en moske. Høj tale, løb og latter er ikke velset. Man går ikke foran folk, der beder.

Der er forskellige former for åndelige belønninger under besøget i en moske. Bøn i fællesskab giver således flere “penge på kontoen” hos den troende, end bønnen alene; dette gælder dog ikke kvinder, der får mere belønning for at bede alene.

Men moskeen spiller også en stor social rolle, især i forbindelse med fredagsbønnen. Det er i moskeen, at de troende finder sammen i det religiøse fællessskab, hvor baggrund, økonomi eller personlige forhold ikke spiller nogen rolle.

Enhver muslim kan komme i moskeen for at fordybe sig i reflektion, bede sine bønner eller læse i koranen. Eller man kan samles for at debattere åndelige og religiøse emner, bryde sin faste sammen med andre eller blive oplyst gennem at se film, modtage undervisning, overvære foredrag osv. Her kan man samle ind til forældreløse og enker, give almisser til fattige og arbejde med nødhjælp. Moskeen er et åbent hus for alle troende.

Imamen

Ifølge Hanafi og maliki-retsskolerne er det et krav, at fredagsbønnen ledes af en bønneleder, den såkaldte imam. Imamen er en mand, når han leder bønnen for mænd alene, eller når han leder bønnen for mænd og kvinder på samme tid. Kvinder kan kun lede bønnen for kvinder. Men i øvrigt er der andre forskelle omkring funktionen som imam blandt de fire sunni-lovskoler.

De fleste moskeer har en imam tilknyttet, som udover at lede bønnen også foretager undervisning eller forsker.

Muligheden for en ægte moske i Danmark (eller flere) vil give bedre vilkår for at udvikle islamisk åndelighed og nærme sig Gud gennem fordybelse og tilbedelse. Godt nok sidder troen i hjertet, men gennem fællesskabet med andre og i de rette omgivelser, er det til tider nemmere at finde ind til hjertet end på egen hånd.

 

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 2:27
Shourouk: 4:24
Duhr: 13:13
Asr: 17:45
Maghreb: 22:01
Isha: 23:48

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography