En sahabi-beretning om tavshed og at sværge en ultimativ ed
Skrevet af Ladycroc   
Torsdag, 25 Februar 2010 22:06

En sahabi-beretning om tavshed og at sværge en ultimativ ed


Fortalt gennem Aisha (må Allah være tilfreds med hende), som fik fortalt, at Abdullah bin Az-Zubair (da han hørte, at hun havde givet noget væk eller solgt det) havde sagt: "Ved Allah, hvis Aisha ikke holder op med dette, vil jeg erklære hende inkompetent til at forvalte sin formue."
Jeg spurgte: "Sagde han sådan?"
Folk sagde: "Ja."

Aisha (må Allah være tilfreds med hende) sagde: "Jeg sværger ved Allah, at jeg aldrig vil tale med Ibn Az-Zubair mere."

Da denne udelukkelse varede længe, søgte Abdullah Az-Zubair forbøn hos hende gennem mellemkomst, men hun sagde: "Ved Allah, jeg vil ikke acceptere nogen at gå i forbøn for ham, og jeg vil ikke begå en synd ved at bryde min ed."

Da denne situation varede længe for Ibn Az-Zubair (det var hårdt for ham), sagde han til Al-Miswar bin Makhrama og Abdur-Rahman bin Al-Aswad bin Abu Yaghuth, som var af Bani Zahra-stammen: "Jeg beder jer, ved Allah, om at (hjælpe mig til at) jeg kan besøge Aisha."

Så Al-Miswar og Abdur-Rahman, indhyllet i deres tøj, spurgte Aisha om tilladelse ved at sige: "Fred og Allahs barmhjertighd og velsignelser på dig! Kan vi komme ind?"
Aisha sagde: "Kom ind."
De sagde: "Os allesammen?"
Hun sagde: "Ja, kom ind allesammen." uden at vide, at Ibn Az-Zubair var iblandt dem.

Da de var inde, gik Ibn az-Zubair ind i forhængsrummet og fik fat i Aisha og begyndte at bede hende om at undskylde ham, og han græd. Også Al-Miswar og 'Abdur Rahman bad hende tale med ham og acceptere hans anger. De sagde til hende: "Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) forbød det, du kender som isolation (ikke at tale med sine muslimske brødre og søstre), for det er ikke tilladt en muslim ikke at tale med sin bror i mere end 3 nætter (døgn)."

Da de således øgede hendes ihukommelse (af det fortræffelige i at have gode forhold med venner og familie, og det fortræffelige i at tilgive andres synder), og da de således bragte hende i en presserende situation, mindede hun dem (om det skete), græd og sagde: "Jeg har ytret denne ed, og (spørgsmålet om) eden er vanskelig."

Men de (Al-Miswar og 'Abdur-Rahman) fortsatte med deres opfordring, indtil hun talte med Abdullah bin Az-Zubair, og hun løskøbte fyrre slaver for at sone sin ed. Senere, når hun huskede sin ed, plejede hun at græde så meget, at hendes slør var våd af tårer.


Sahih Bukhari, bind 8, 73. bog, hadith nummer 98

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 2:27
Shourouk: 4:24
Duhr: 13:13
Asr: 17:45
Maghreb: 22:01
Isha: 23:48

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.