Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Abdullah Ibn Bushr, fred være med ham, berettede: “En mand sagde til profeten, sallallahu ‘alayhi wa ala ‘alihi wa sallam: ‘Oh Allahs Sendebud, Islams skikke er for meget for mig, så fortæl mig noget, som jeg kan holde fast til.’ Han sagde: ‘Lad ikke din tunge stoppe med at ihukomme Allah.’” [Kilde: Tirmidhi og Ibn Majaah]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Takaful - islamisk forsikring
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 12 Marts 2010 11:58

Takaful - islamisk forsikring

Takaful er den arabisk-islamiske betegnelse for det islamiske alternativ til forsikringer; altså en økonomisk model for forsikring. Takaful kommer af det arabiske ord "kafala", som betyder at garantere hinanden (noget). De grundlæggende principper for takaful er baseret på at forsikringstagerne deles om risikoen, modsat det vestlige forsikringsprincip, der er baseret på en overdragelse af risikoen. I en takaful-risiko-delings-ordning er der tre ting, som man undgår: Gharar (usikkerhed); Maisir (hasard) and Riba (renter/åger).

Godt nok er usikkerhed altid en integreret del af livet, men islam tillader ikke salg eller handel i et klima af usikkerhed. På den anden side opmuntrer islam altid mennesker til at hjælpe hinanden. Takaful er derfor baseret på gensidig støtte eller et gensidigt beskyttelsesprincip. Takaful er i praksis ret kompliceret, men på denne side kan du få lidt grundlæggende viden om selve konceptet, om hvordan det udføres i praksis, om de tekniske aspekter af gensidig beskyttelse, om deling af risiko i praksis, om beregning af den enkeltes deltagers bidrag i de forskellige takaful-modeller (Wakalah og Mudharabah) og deres påvirkning på deltagernes bidragsberegning, om omsætningskonti og om generel deling af risiko og omkostningerne i forbindelse dermed.

Man kan ikke undgå risiko i hverdagen, og islam er derfor ikke imod risiko som sådan - men islam forbyder salg eller udveksling af risiko til tredjepart gennem kontrakter og/eller aftaler. Derimod opfordrer islam til at hjælpe sine medmennesker, og dette inkluderer også situationer, hvor man kan afværge følgerne af uheld. Begrebet "risiko" betyder her muligheden for en skade eller et tab, der kan opstå.

Forskelle mellem takaful og vestlig forsikring

Ved almindelige (vestlige) forsikringer betyder begrebet "forsikring" at overdrage risikoen gennem en aftalt mekanisme, hvor forsikringstageren bytter usikkerhed ud med sikkerhed. De usikre situationer kan bestå af om hvorvidt et tab (en skade) finder sted, hvor slemt tabet er, og hvor mange tab, der kan ske om året. Forsikring i en vestlig kontekst betyder muligheden for at bytte denne risiko ud med et overslag/en beregning af tabet på forhånd; dette er den såkaldte forsikringspræmie. Forsikringstageren accepterer at betale en fastsat præmie, og til gengæld accepterer forsikringsfirmaet at dække ethvert tab, som falder ind under aftalen (policen).

At bytte usikkert tab ud med et sikkert tab falder fuldstændig ind under den islamiske definition af gharar, og er derfor ikke tilladt i islam. Takaful-konceptet går derfor ikke ud på at overføre en risiko fra deltagerne til en Takaful-udbyder. Risikoen bliver spredt ligeligt blandt deltagerne under en gensidig forsikringsplan eller en Takaful-plan. Takaful-operatøren skal sikre sig, at alle betaler en ligelig del og sikre, at den uheldige, der oplever et tab, vil få ordentlig kompensation derfor.

Risikoberegning i islam

Nedenstående er de vigtigste regler for risikoberegning, der med få afvigelser falder ind under islamiske regler på området.

1. Risikoanerkendelse
Det første skridt i enhver risiko-beregning er naturligvis identifikation eller anerkendelse af en risiko. Nye risici dukker op efterhånden som menneskers live forandrer sig og der kommer ny teknologi, og både enkeltpersoner såvel som organisationer og erhverv må udvikle deres kendskab og evner til risikoanerkendelse for livets mange aspekter. Visse spørgsmål bør stilles i forbindelse med identifikation og anerkendelse af risici:

  • Hvad kan gå galt? (hasard-faktor)
  • Hvad skal man udføre og/eller kontrollere for at forhindre skaden? (kontrol-faktor)
  • Hvad bør være korrekt? (muligheds-faktor)

2. Risiko-inddeling
Inddeling eller evaluering af risici skal gøres med stor omhu for at fastslå graden af risiko; fx. hvilke faktorer der øger risikoen, og hvilke faktorer, der er mindre betydelige. Hver eneste risiko bør inddeles i to hovedområder:

  • Omfanget (styrken) af den virkning, det vil få hvis risikoen sker
  • Sandsynligheden (hyppigheden) og potentialet for risikoen

Når man har baseret en risiko på den ovenstående inddeling kan organisationer eller enkeltpersoner fokusere på de risici, der er vigtige både i henhold til styrke og hyppighed.

3. Kontrol af risiko
Meningen med risikokontrol er grundlæggende bare at gennemse, hvor meget den enkelte og anerkendte risiko er under behørig kontrol. Hver enkelt risiko har jo i grunden sin egen, oprindelige værdi; nemlig hyppigheden og omfanget af den virkning, der opstår skulle risikoen finde sted uden nogen former for kontrol. Derfor må ejeren af en risiko - ansvarstageren, eller forsikringsselskabet - have behørig kontrol til at reducere sådanne værdier - til en acceptabelt og økonomisk overkommeligt niveau.

4. Imødegåelse af den specifikke risiko
Ovenstående proces, hvor man anerkender/identificerer risiko, inddeler den og kontrollerer den kalder man i business-sprog "risiko-værdibestemmelse" og er en integreret del af forsikringsprincipperne. En enkeltperson eller et firma/en organisation må nødvendigvis udarbejde en behørig imødegåelse af sådan en risiko-værdibestemmelse. Man kan inddele procedurerne for at imødegå tabs/skaderisiko i fem kategorier:

a. Accept eller fastholdelse af risiko – hvis det nuværende risiko-niveau allerede befinder sig på en acceptabelt niveau, kan forsikringsgiveren vælge at beholde risikoen (dvs. ikke at overføre den). Man kan derfor straks gå i gang med at afsætte de nødvendige ressourcer til at forudse og kompensere en kommende risiko, hvis den opstår.

b. Undgå eller fjerne risikoen –hvis risikoen er så stor at den ikke kan accepteres, vil enkeltpersonen eller firmaet ikke fortsætte med at udføre de handlinger, risikoen indeholder. Man tager så beslutning om at ophøre med at udføre den handling, der indeholder risikoen, og man må finde alternative måder at udføre handlingen på, eller finde andre måder at handle på.

c. Neutralisere eller indhegne risikoen –dette er en form for afvejning/balancering af en risiko til en anden; hvor udfaldet af den risiko, der opstår, vil være modsat af den anden. Islam tillader denne mulighed, sålænge det ikke indeholder maisir eller hasard.

d. Kontrollerer eller reducerer –denne handling er beregnet til at løfte risikoen op til et niveau eller en standart, man kan acceptere. Handlingen kræver en vedvarende evaluering for at sikre sig, at den ønskede standart/det ønskede niveau er opnået.

e. Deling af risiko med andre – hvis en risiko går udover, hvad enkeltpersoner eller firmaer kan opbære eller kontrollere, kan man dele den med andre, der kan komme ud for lignende risici. Dette princip kaldes i islam for TAKAFUL eller gensidig forsikring. Islam tillader ikke nogen overførsel (salg) af risiko, som er tilfældet i vestlige forsikringsplaner. Et system, hvor der findes et element af uretfærdighed (chance) mod en eller flere deltager kaldes gharar, og er altså forbudt i islam. Gharar medfører ofte overdrevne krav udover hvad forsikringsaftalen indeholder, eller ublu forhøjelser af forsikringspræmierne mod forsikringstageren.

5. Reaktions-planlægning
Forsikringsgiveren (firmaet) må nødvendigvis have en reaktionsplan klar, hvis risikoen bliver en realitet. Planen bør som minimum indeholde skadestrategi og genoprettelses-strategi eller en plan for videreførelse af forretningsgangen. Skadestrategien bør indeholde samtlige trin, som er nødvendige for at imødegå den måde, en risiko materialiserer sig på, hvordan skaden kan begrænses, og hvordan man kan dæmme op for de udgifter risikoen medfører. Strategien for videreførelse af forretningsganen har til opgave at sikre forretningsgangens kontinuitet i tilfælde af en risiko og kan bestå i at bruge de tilbageværende ressourcer, eller i at outsource forretningsgangen til andre.

6. Risiko Management System
Forsikringsgiveren har ansvaret for at sikre en tidlig opgørelse af risiko management, rapportering og overvågning. Skriftlig kommunikation er vigtig i denne proces af dokumentariske hensyn. Moderne managament værktøjer i form bør bruges.

7. Risikoforbygning
Et ordentligt og behørigt risiko management system bør udrustet/udstyres med risikoforbygning. Risikoforsikring betyder her grundlæggende risiko rapportering, risikoevaluering og risikoovervågning. Risikomåling kan til en vis grad også indgå i denne proces.

Finansiering af risiko

I en Takaful-plan bliver enkeltpersoners eller firmaers eller organisationers risiko delt ligeligt mellem deltagerne; og deltagerne bør også have ligedannede interesser eller handelsmønstre.

Afhængigt af hvilken Takaful-model forsikringsgiveren benytter sig af, kan deltagerne betale for deltagelsen (Mushahamah) eller donere (Tabarru) med det forbehold, at hvis en risiko opstår, vil de modtage midler fra Takaful-fonden til at dække deres tab. Takaful-konceptet indeholder en beskyttelse imod Gharar, Maisir, og Riba; nemlig kontrakten. I stedet for salgskontrakter (policer) anvender Takaful islamiske finansprincipper som fx. Mudharabah (profil-deling) ellerr en Wakalah (agent), eller andre kontrakter, der er passende for den enkelte forsikringsplan.

I denne beskyttelse - eller i sådanne kontrakter - skal følgende Takaful-regler være implementeret:

  1. Behørig risikoanerkendelse og risikoanalyse
  2. Behørig forsikringstegning for at sikre nok økonomiske midler til at betale for tab, men samtidigt ikke så byrdefulde, at de belaster deltagerne unødigt.
  3. Behørig risikofordeling og spredning af risiko. Forsikringsgiverne bør sikre denne behørige og sunde spredning af risiko mellem deltagerne; desuden kan forsikringsgiveren gennem at forudse eller forudberegne potentielle tab sprede risikoen til andre forsikringsgivere i Takaful-planen eller på Retakaful-markedet.

Om at undgå gharar, maisir og riba

Retfærdighed, lighed, fairness, etik og moral er alle iboende værdier indenfor islamisk forretningslære, både når forretningerne foregår mellem muslimer og mellem muslimer og ikke-muslimer. Enhver forretning, som ikke reflekterer sådanne værdier, kan ikke føres ind under islamisk lov (shariah). Forretningsgange eller handler, der bliver indgået med gharar (usikkerhed), maisir (hasard) eller riba (renter/åger), er alle fremgangsmåder, som islam afviser.

Gharar (Usikkerhed)

Usikkerhed er en del af vores liv. Alle mennesker møder usikkerhed i deres personlige og sociale liv, såvel som i business-situationer. Usikkerhed vil være en del af vores liv, uanset hvad vi laver. Islam hverken forbigår eller forbyder folk at konfrontere risici og de usikkerheder, som livet kan frembringe.

Det, der derimod ikke er tilladt, er udvekslingen af en overførsel til andre, hvori der indgår usikkerhed eller gharar. Vestlige forskringshandler indeholder gharar, fordi forsikringskonceptet er bygget op omkring en overførsel af risikoen, hvorved en forsikringsgiver bytter usikkerhed ud med sikkerhed. Det er ikke altid mulig at forudse, som sådan et krav vil finde sted, eller hvor meget dette ville indebære.

Maisir (hasard)

Maisir (hasard eller spekulation) finder naturligt sted, når en kontrakt indeholder alvorlige usikkerheder (gharar). Hasard står i grundlæggende modsætningsforhold til retfærdighed, lighed, fairness, etik og moral - som alle er obligatoriske værdier indenfor islam. Selv om sædvanlige vestlige forsikringer - i hvert fald i teorien - er beregnet til at udelukke enhver form for hasard i salgskontrakten, så vil der altid i praksis findes en meget tynd linje.

Renter, som ikke kan forsikres, forsikringsaftaler indgået i god tro og erstatningsdoktriner indenfor traditionel forsikring er alle ikke nok til at udelukke en hasarderet stilling enten fra forsikringsgiveren eller fra forsikringstagerens side i alle kontrakter. Maisir (hasard) skal i islamisk kontekst undgåes fuldstændig gennem selve forsikringsprocedurerne.

Riba (åger eller renter)

Riba er det islamiske begreb for en handelsproces, hvori der indgår Ribawi-elementer med forskelle i tid og/eller antal. Profeten Muhammed (Allahs fred og velsignelser med ham) nævnte ribawi-elementer som fx. guld for guld, sølv for sølv, hvede for hvede, dadler for dadler og salt for salt. Ved at benytte analogi, kan man sammenligne guld og sølv med penge, som er nutidens faste handelselement. Derfor vil en kontrakt mellem forsikringstager og forsikringsgiver indeholde ribawi-elementer, dvs. erstatningsniveauer der indeholder variable mængder og mål.

Der stærke forbud imod renter/åger indenfor islam har basis i følgende grundsætninger:

  1. Når man tager renter for noget, indebærer dette en tilegnelse af en anden persons ejendom uden at give dem noget i erstatning, fordi den, der låner nogen en krone for en krone, får noget ekstra for ingenting.
  2. Folk, der er afhængige af renter, vil miste motivationen til arbejde, fordi den person, der har en krone, kan tjene ekstra kroner gennem forhåndsrenter eller senere, uden at arbejde for dem. Motivationen til at investere i industri, handel og erhverv, byggeri og anlæg, vil falde, da åger ville kunne overflødiggøre almindeligt arbejde.
  3. Åger og renter modvirker folks lyst til at udføre gode gerninger for hinanden. Hvis man forbyder åger/renter i et samfund, vil folks få mere lyst til at låne hinanden uden at forvente noget retur, udover det, man selv har lånt ud.
  4. Riba er fuldstændig forbudt indenfor islam fordi åger/renter skaber uretfærdige handelssituationer mellem folk og firmaer. Åger/renter er en form for udnyttelse af den ene part fra den anden. I ribawi-økonomi vil de velhavende få flere gode sammenlignet med de mindre velhavende. Afstanden mellem rig og fattig forøges, idet riba har en spiralformet indvirkning på varepriserne.

 

Takaful-kontrakter

Det er i kontrakten, at en Takaful-aftale adskiller sig mest fra almindelige, vestlige forsikringskontrakter. Vi har allerede set, hvordan en takaful-kontrakt forhindrer gharar, maysir og riba ved at holde sig til islamiske regler for handel.

Netop fordi risici af natur er usikre (gharar), og fordi islam forbyder overførsler af alt, hvad der indeholder gharar, kan takaful-kontrakter ikke kaldes for egentlige salgskontrakter. Gharar eller usikkerhed er ikke tilladt i takaful-kontrakter, og af den grund må ingen takaful-kontrakt indeholde gharar med hensyn til pris, metode, beløb eller afdragstid, eller et hvilket som helst andet aspekt af en kontrakt. Udover gharar, forbyder islam også følgende:

  1. Riba (renter/åger)
  2. Køb og salg af ulovlig ejendom eller rettigheder
  3. Investeringer i ulovlig portfølje (som enten indeholder riba eller ulovlige aktiviteter)
  4. Hasardspil eller tilfældighedsspil
  5. Manipulation eller urimelige fremgangsmåder

For at undgå de ovennævnte elementer i en takaful-kontrakt, kan man benytte følgende alternative aftalemåder:

  1. Mudharabah-aftaler (deling af profit og tab). Dette er en aftale mellem kapitalyderne og forvalterne, hvor enhver profit bliver delt i henhold til ratio eller procentsats aftalt af alle parter. Ethvert tab bæres af kaptalyderen. I takaful-fremgangsmåden frigiver deltagerne kapital til takaful-giveren.
  2. Musakarah-aftaler (Joint-Venture). Begge pater yder kapital såvel som management. Overskuddet (profitten) deles efter kapital eller i henhold til aftale, og ethvert tab bliver fordelt proportionelt efter kapital-indskud. Gensidige forsikringsselskaber som fx. Oil Insurance Limited (OIL) bruger typisk denne form for aftaler.
  3. Kafalah-aftaler (sikkerheds-stilling). En garant eller kautionist stiller kaution for det tilfælde, at en debitor ikke kan opfylde sin forpligtelse overfor kreditor. Denne type aftale anvendes i udviklingen af takaful-ordninger til dække af kautions-aftaler.
  4. Wakalah-aftaler (agentur-aftaler).En fuldmagtsgiver udpeger og bemyndiger nogen til at handle på sine vegne. Bemyndigelsen kan enten være specifik eller generel. Wakeelen (agenten) må gerne opkræve et gebyr af fuldmagtsgiveren.
  5. Jualah-aftaler (kommisionsaftaler). Opbygget i store træk efter samme princip som wakalah-aftaler, men hvor betalingen til agenten bliver udmølt efter hans output og indsats.


De vigtigste elementer i enhver takaful-aftale/kontrakt er, at aftalen indgås gennem gensidige tilbud (Ijab) og accepter (qabul)

Ijab (tilbud) og Qabul (accept)

Accept af en aftale bliver typisk afgivet af forsikringsgiveren, som har baseret sin accept på et tilbud eller et forslag fra de involverede parter. Hvis ikke forsikringsyderen er enig med forslagene/tilbuddene, kan han ændre eller tilføje betingelser eller vilkår. Sidstnævnte situation kan også opfattes som et mod-tilbud, givet tilbage ti lde involverede parter. Forsikringsgiveren kan udlede accept-måden for et tilbud gennem følgende handlemåder:

 

  1. Udstedelse af takaful-forsikrings-certifikat
  2. Udstedelse af tidbegrænset dæknings-dokument (fx. check)
  3. Udstedelse af officiel kvittering for første deltagelses-afdrag
  4. Enhver form for accept (gennem fax, telefon, SMS, email osv) som svar til et tilbud afgivet af de involverede parter

Når en aftale først er indgået, er alle parter bundet af den, og skal således opfylde alle aftalens vilkår og betingelser.

Mere om takaful

Hvert eneste år siden 2005 har World Takaful Conference i Dubai afholdt en større konference, hvori nyeste forsikrning og praktiske erfaringer præsenteres for interesserede, og der indbydes til debat og workshops. I 2010 bliver konferencen afholdt 12-13. april.

 

Takaful-ressourcer (PDF)

  • Takaful love i Pakistan
  • Takaful Forordning 1984 Malaysia
  • Kooperativ Lov Saudi Arabia
  • Prudential-Forsikrings Business Modul (Dubai Financial service Authority)
  • Central Bank of Bahrain and Financial Institutions Lov 2006 (Central Bank of Bahrain)
  • Prudential-Forsikring Regelbog (Qatar Financial service Authority)
  •  

    Søg på danskmuslim.dk

    Bedetider KBH i dag

    Bedetider Fajr: 3:10
    Shourouk: 4:59
    Duhr: 13:17
    Asr: 17:38
    Maghreb: 21:34
    Isha: 23:15

         Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

    Støt Danish Muslim Aid

    Salahtider reklame

    Dansk Islamisk Center

    Fredagsbøn på dansk?

    Hver fredag i

    Dansk Islamisk Center

    Baggesensgade 4C, 3. sal

    2200 København N

     

    Islamakademiet

    Nu udgiver vi også bøger!


    Foredrag

    Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

    Langreklame

    Islamisk litteratur DK

    Haya.dk reklame

    Reklamer

    Her kunne DIN reklame være!
    Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

    Fotograf Ahmed Krausen

    Bestil dit næste billede hos

    Ahmed Krausen

    Photography