Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Ibn Mas’ud, må Allah være tilfreds med ham, som var Profetens, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, tjener siger: “Vi kunne høre mad, der priste Allah, mens vi spiste sammen med Allahs Budbringer.” [Kilde: Bukhari og Tirmidhi]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
En osmannisk ambassadør i Danmark
Skrevet af Ladycroc   
Mandag, 29 Marts 2010 19:25

En osmannisk ambassadør i Danmark

I det meste af 1600-tallet skete det igen og igen, at sørøvere fra Nordafrika kom sejlende til Danmark og Færøerne for at handle – og for at plyndre. I 1629 blev 300 islændinge og 30 kvinder fra Færøerne solgt som slaver i Nordafrika. Og en anden gang forliste et osmannisk skib fra Nordafrika og mange af sørøverne blev boende på Færøerne. Ofte blev danske skibe i Middelhavet opbragt af sørøvere fra Tripoli, Constance eller Tunis, som stjal skibene og holdt mandskabet som gidsler, indtil Danmark købte dem fri med guldpenge.

I 1700-tallet blev det for meget for de danske og svenske konger. De prøvede at forhandle med sørøverne, og den libysk-osmanniske leder Ahmad Karamanli sendte sin konsul Mahmoud Aga til København og Stockholm for at forhandle om en fredsaftale.

I foråret 1758 kom den libysk-osmanniske ambassadør Mahmoud Aga til København med sine skibe. Han ventede 3 uger i havnen på sit skib, før kong Frederik den 5. havde tid til at modtage ham. Frederik den 5. fik en smuk osmannisk heste-sadel i læder og guld som gave. Mahmoud Aga blev i København i næsten 5 måneder.

Den libyske konsul gik rundt i København og skrev ned, hvad han så. Tit gik han til fods i sit fine, libyske tøj og med stor turban om hovedet. Mahmoud Aga var meget bekymret for København, som han synes var en snavset by. Der var kun et eneste badehus i byen, og Mahmoud Aga besøgte dette badehus flere gange om ugen. Hans danske tjenere blev bange for, at han skulle blive syg. Og de blev dårlige af at opholde sig på badehuset så ofte. Mahmoud Aga tilbragte flere timer i badehuset, hver gang han var på besøg.

Han blev også foreviget på et maleri, som i dag hænger på Statens Museum for Kunst (se s/h billede af maleriet til venstre). Folk i København syntes, at hans tøj og væremåde var meget mærkelig, men til gengæld var han en hyppig gæst i mange finere københavnske hjem og fortalte vidt og bredt om "tyrkiske skikke og muhamedansk tro".

Den irriterende konsul fra Tripoli

Også i 1772 kom en libysk-osmannisk konsul til København fra Tripoli. Det var Abderahman al Bidiri. Da Abderahman kom til kongens slot, blev han modtaget med fint porcelæn – det var en ny opfindelse dengang. Han troede, at det var en gave, så han tog alle kopper og tallerkner med sig tilbage til sit skib i havnen. Nogle af hans sømænd blev mistænkt for at være smittet af pest, så han blev bedt om at forlade Danmark og tage videre til Sverige så hurtig som mulig.

Også Abderahman havde problemer med at bo i København, som han synes var snavset. Han fik derfor ombygget et københavnsk badehus til sin private hamam, som han besøgte ofte. Hamamet blev ødelagt under englændernes bombardement af København nogle årtier senere.

Som gave fik Abderahman af den danske konge fire store, danske støbejerns-kanoner med sig hjem. De blev installeret i et fort i Tripoli. Men Abderahman blev sur – han forventede at få et 24-kanoners krigsskib med sig hjem også! Og hvor var al guldet og sølvet? Der kom ikke nogen aftale i hus denne gang!

Året efter startede rygterne, at nu var Abderahman al Bidiri på vej til Danmark igen. Den danske ambassadør i Marseille, Frankrig, fik besked på at betale ham 2000 algierske guldstykker, for at overtale ham til at undlade at komme til Danmark. Men nu troede Abderahman al-Bidiri først for alvor, at han ville tjene mange penge i Danmark. Så han agtede naturligvis at komme forbi på sin vej til Sverige.

”Vi har faaet Brev om Abderahmans paataenkte Ankomst til København, og Intet er os ubehageligere”, skriver den danske konsul Lochner i et brev til den danske konge. Kongen skriver hurtig tilbage: ”Kan De ved at betale den forslaaede Sum forhindre Besoeget, er De bemyndiget dertil, men pas paa, at man ikke pudser Dem!” - det var for sent; Abderahmane al-Bidiris skib havde allerede sat sejl mod København! I desperation forbød man hans skib at lægge til i København, og man brugte "pest-fare" som grund til, at skibet kun fik lov til at anløbe Helsingør. Man håbede fra dansk side, at dette måske ville afskrække konsulen fra at dukke op i København. Det gjorde det ikke.

Abderahmane al-Bidiri lagde skibet til kaj i Helsingør og meddelte sin ankomst til kongen. Fra Helsingør måtte danskerne derfor i henhold til hofprotokollen for udenlandsk statsbesøg køre den osmannisk-libyske konsul og hans folk i tre kongelige vogne til København. Abderahman ville af den danske konge have ikke mindre end 2000 geværer. Det fik han ikke. Men til gengæld fik han lov til at beholde en af hestevognene og kongen gav ham en stor guldmedalje. Der blev indgået aftale denne gang om at danske skibe skulle gå fri af sørøverne i hvert fald i Nordsøen/Atlanterhavet.

Søkrigen 1797-1799

Men der var stadigvæk problemer med sørøvere i Middelhavet. I maj 1797 sejlede det danske krigsskib Najaden derfor til Tripoli for at angribe byen sammen med det svenske skib Sarpen. Skibene blev beskudt bl.a. af de fire danske kanoner i fortet i Tripoli havn, som Abderahman havde fået af den danske konge! Den danske kommandør Steen Bille blev beskudt med netop disse kanoner, da han med fregatten NAJADEN, briggen SARPEN og et tredje, mindre dansk skib sejlede til Tripoli i 1797 for at få løsladt de danske fanger. Efter en dramatisk kamp med Libyen-osmannernes skibe i Tripoli havn lykkedes det Bille indgå et forlig med libyerne og få de danske fanger frikøbt. Slaget i Tripoli Havn er foreviget i et stort maleri, der i dag hænger på Militærhistorisk Museum.

Krigen mellem de vestlige skibe og Nordafrikas osmanniske småstater varede indtil 1799. Efter den krig, hvor også USA blev indblandet, blev der endelig fred mellem Nordafrika og Danmark.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:58
Shourouk: 7:49
Duhr: 11:56
Asr: 13:39
Maghreb: 16:02
Isha: 17:46

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.