Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu alayhi wa ala alihi wa sallam, har sagt: “Den, som fjerner en troendes sorg i denne verden, vil få en af sine egne sorger fjernet i det Hinsides. Allah hjælper ham, så længe han hjælper sin broder.” [Kilde: Abu Dawud og Tirmidhi]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Muslimsk pinselejr i Skandinavien 2010
Skrevet af Ladycroc   
Mandag, 07 Juni 2010 14:29

Muslimsk pinselejr i Skandinavien 2010

I de skandinaviske lande har det gennem mange år været en fast tradition, at den kristne ungdom tilbragte pinsen i den smukke natur ved at afholde såkaldte “pinselejre” med fællesaktiviteter i form af sang, bøn, sport og debatoplæg.

I pinseweekenden den 21-24. maj 2010 havde Danskmuslim.dk fornøjelsen af at deltage i en sådan pinselejr i en af KFUM og KFUK´s vedligeholdte lejre i Lunde i det naturskønne Norge. Blot med den forskel, at pinselejren i Lunde ikke var organiseret af kristne, men af muslimer.

Mere end 100 norske og svenske muslimer tilbragte en forlænget weekend med naturoplevelser, sport, bøn, debat og mange andre fælles sociale og åndsberigende aktiviteter. De fleste af deltagerne var unge muslimer mellem 13 og 20 år, mens omtrent 20 voksne muslimer havde ansvaret for organiseringen og aktiviteterne, men som morede sig akkurat lige så meget som de unge.

Årets muslimske pinselejr var organiseret af den norske organisation UngMuslim i samarbejde med Islamisk Råd Norge, finansieret af en skandinavisk velgørenhedsstiftelse med deltagelse af medlemmer fra foreningen Sveriges Unge Muslimer. Det overordnede emne for pinselejren var “Forbedring af sin Karakter og sin Opførsel i Lyset af Surah al-Hujurat”.

Personlig udvikling og styrkelse af moral

Netop denne åbenbarede vejledning fra Koranen i samspil med andre åbenbaringer og Profetens sædvane og ytringer, var pinselejrens omdrejningspunkt i alle aktiviteter. Lejrens organisatorer lagde vægt på, at især foredrag og debatmøder, drejede sig om opbygningen af en moralsk karakter og en samfundsgavnlig personlighed. Umiddelbart kunne man tro, at dette emne ville afskrække de unge muslimer, der måske ville føle emnet som overdrevent belærende eller moraliserende på den irriterende måde. Men dette var langt fra tilfældet!

Flere af de unge deltagere havde selv forberedt små oplæg til foredrag og halaqa (muslimske studiekredse), hvis indholdsmæssige emner lagde sig tæt op ad surah al-Hujurats vejledning for god opførsel. De unge havde selv indenfor det overordnede tema valgt de emner, der interesserede dem personligt og forberedt små præsentationer, fx.om at bagtale hinanden eller om Profetens livsførsel (Allahs fred og velsignelse med ham). Dermed fik man styrket sine evner til at tale foran andre, tilrettelægge en præstation og til at tage ansvar for egen indlæring.

En række udenlandske foredragsholdere gav en række længere oplæg om både surah al-Hujurat, Profetens personlighed, Imam Nanawais 40 ahadith om muslimske karakter og om hvad andre muslimske ungdomsorganisationer i Skandinavien gjorde for at blive gode og nyttige samfundsborgere som Profetens følgesvende i den tidlige del af islamisk historie.

Sportsaktiviteter og åndelige udfordringer

Udover debatoplæg, forelæsninger og halaqa fik de unge også rig mulighed for at bruge krop og ånd i den norske natur. Med skov, fjord og fjeld lige foran indgangsporten af Lundelejren prøvede de unge både at løbe orienteringsløb, svømme, fiske, boldspil, kickboxing, cykelløb, dart og bueskydning. Der blev også spillet skak, Gæt og Grimasser og holdt masser af quiz, mens man ventede på maden.

I løbet af hele lejrforløbet havde de unge også ansvaret for lejrens praktiske opgaver som fx. oprydning, rengøring, madlavning og aftenunderholdningen. I Norge spiser man frokost om morgenen og lunsj til middag, og middag og kvällsmat om aftenen, så alle fik mad fire gange om dagen – ikke en eneste af de unge teenagere brokkede sig over maden, logien eller de praktiske opgaver, hvilket må være et religiøst mirakel i sig selv!

I det hele taget herskede der en fantastisk stemning af broderskab og gensidig omhu. Drilleri, mobning eller skænderier var stort set ikke eksisterende; de ældre hjalp de yngre, og alle var meget omhyggelige med at inddrage andre i de fælles aktiviteter – ingen blev til grin eller frosset ude.

Religionen i centrum

Omdrejningspunktet for alle aktiviteterne var naturligvis de fem daglige bønner, samt de efterfølgende dhikr (ihukommelses)-læsninger, der alle foregik i en frie natur, og selv et par regndråber ikke afbrød samtalen med Gud.

Ingen var for ung eller for uvidende til at dele sin egen viden og sine egne oplevelser eller søge inspiration hos de andres viden og oplevelser. Man mærkede, at også de helt unge blev taget alvorligt, fordi det var ikke kun de voksne, der holdt foredrag og de unge, der lyttede og tog noter. Således holdt en ung somalisk dreng på kun 13 år en hel prædiken omkring styrkelsen af troen, hvorefter han ledte bønnen foran alle de voksne; han kunne i øvrigt Koranen udenad på perfekt arabisk!

Kvinder og mænd på Lundelejren respekterede gensidigt hinandens viden, idet både mænd og kvinder holdt debatoplæg og foredrag med hinanden som ligeværdige diskussionspartnere og respektfulde tilhørere.

På Lundelejren oplevede vi en følelse af sandt religiøst broderskab og islamisk optimisme, som vi ikke har oplevet mange andre steder før. Kombinationen af både åndelige og fysiske aktiviteter, naturens umiddelbare nærhed og den praktiske oplevelse af religiøst broderskab var de tre ting, som gjorde Lundelejren til en succes.

Måske vil Danmarks muslimer til næste år deltage i Lundelejren sammen med deres svenske og norske brødre og søstre og derigennem finde inspiration til et fremtidigt samarbejde for Allahs skyld.

Det er sundt både for krop og sjæl, at man med jævne mellemrum forlader storbyens hektiske dagligdag med alle dens materielle udfordringer, og søger retræte i naturen for at fokusere på det religiøse, og dermed åndelige. På denne måde kommer man i balance med sin egen sjæl og kan sætte sit verdslige liv i perspektiv til det spirituelle. Lundelejren gav muligheden for præcis dette.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.