Moskeens sociale ansvar
Skrevet af Ladycroc   
Tirsdag, 08 Juni 2010 11:00

Moskeens sociale ansvar

I islams tidlige alder var moskeen ikke kun et sted for bøn, men spillede også en social rolle i samfundet. Islam påbyder i sit grundlag både individet såvel som fællesskabet et medansvar for samfundets trivsel og udvikling, og derfor spillede moskeen i de tidlige islamiske samfund en vigtig rolle for det sociale ansvar.

Som troende og udøvende muslim er man på alle slags områder forpligtet til at deltage i både opbygning og sikring af samfundets velfærd og fremgang. Dette gælder ikke mindst omsorgen for dem, der har brug for det, men også for omsorgen for det fælles levemiljø.

I Danmark har der indtil videre kun været få eksempler på et praktiserende muslimsk, organiseret samfundsansvar. Der findes muslimske velgørenhedsorganisationer (Danish Muslim Aid, IHH-DK), som arbejder for at bekæmpe fattigdom, men dog kun i udenlandsk sammenhæng, idet reel fattigdom er ikke-eksisterende i Danmark.

Konkrete projekter efterlyses

Men på trods af et skattebaseret velfærdssystem i Danmark, findes der stadigvæk behov for organiserede initiativer, der kan afhjælpe de problemer, som fx. handikappede, ældre, hjemløse eller andre samspilsramte individer kan komme ud for i deres liv.

Det kan være konkrete projekter i form af besøgshjælp til ensomme ældre, psykisk støtte til samfundets udsatte, hjælp til selvhjælp for fx. hjemløse (gadejura, soveposer i vinterperioden), social aktivisme i form af frivilligt arbejde med sociale grupper, uddannelsesvejledning, rådgivning og lektiehjælp, kortlægning af sociale fokusområder i nærmiljøet (sociale problemer, indsatsområder), projekter for bevarelse af det fælles miljø eller konkrete tiltag for at højne folks bevidsthed om deres egen politiske, sociale eller økonomiske situation.

I Danmark er problemet generelt, at velfærdsstaten dominerer på mange af disse områder. Vi er vant til, at det er staten eller kommunen, der ordner tingene for os, og vi forventer, at “systemet” tager sig af de problemer, der kan opstå. Men på trods af verdens højeste skattetryk, synes velfærdsstaten at være mindre og mindre synlig på de områder, der før var en selvfølge. Der er således råd til at sørge for kost og logi for vores ældre, men psykisk aktivering og menneskelig kontakt er der ikke råd eller tid til.

Således har de private initiativer og den private virkelyst de sidste mange årtier været lullet i søvn af velfærdsstatens brede favn, men i takt med det offentliges falliterklæring på flere og flere områder, vækkes bevidstheden om den enkeltes ansvar hos os selv. Aldrig har lysten til frivilligt arbejde været større, og denne tendens kan man også se hos Danmarks muslimske befolkning.

Desværre er den frivillige, private indsats ikke så synlig og organiseret som i udlandet, men der er masser af inspiration at hente fra andre lande, og også hos andre religiøse samfund her i landet.

Inspiration fra udlandet

Tag nu fx. muslimsk miljøbevidsthed. Initiativtagerne bag projektet Grøn Kirke har igennem mange år arbejdet aktivt med konceptet miljørigtig gudstjeneste og adfærd; man kan fx. lade sin kirke certificere sig som miljøbevidst kirke, hvis man opfylder en række fastlagte mål. Det kunne være spændende, hvis Danmarks moskeer også kunne finde sammen i et projekt “Grøn Moské” og udarbejde et muslimsk miljørigtigt certifikat.

I Birmingham, England, er man lidt længere fremme med fx. bygningen af en grøn, økologisk bæredygtig moské, og i Darmstadt, Tyskland, er man i gang med at ombygge byens flotte 35-årige Sultan Emir Moské til en miljørigtig bygning, der skal drives af solenergi. Ingen af disse to initiativer er på nogen måde støttet af statslige midler, men er begge to udslag af private borgeres medansvarsfølelse og organiserede egeninitiativ.

I andre vestlige lande, hvor velfærdsstatens rolle er mere begrænset, er muslimer forlængst aktive deltagere i det organiserede frivillige arbejde. I England og Holland findes der muslimske besøgstjenester, og i USA og England har man forlængst oprettet organiserede frivillige initiativer. Fx. den i Chicago baserede Inner City Muslim Action Network (IMAN), som i løbet af mindre end 10 år har vokset sig til en vægtig medspiller på byens frivillige sociale platforme med etableringen af en række vellykkede programmer på områder som sundhedsforebyggelse, uddannelseshjælp og et hav af sociale aktiviteter for ældre, handikappede, mindrebemidlede og børn. I dag er IMAN et vellykket privat alternativ til Chicago kommunale sociale indsatsområder, dog med den forskel, at frivilligarbejdet er organiseret af moskeerne og udføres af frivillige borgere til glæde for alle.

I Danmark mangler vi sådanne frivillige, private initiativer. Fra kristen side har vi fx. Kirkens Korshær, Frelsens Hær eller Danmission, mens man fra muslimsk side kun har set sporadiske forsøg på et igangsætte sociale initiativer, fx. har foreninger Muslimer i Dialog, VIOMIS og Munida de sidste par år forsøgt sig med forskellige, men stadigvæk nærmest tilfældige, projekter til støtte af det sociale samfundsansvar.

Integration eller medborgeransvar?

Måske er den bedste metode til “integration” i virkeligheden at give sine borgere mere ansvar for samfundet, frem for at lade velfærdssamfundet stille endnu flere formløse krav i det partipolitiske kapløb om valgflæsket. Her kan netop moskeerne være en gavnlig medspiller.

Det kræver naturligvis, at moskeerne er sig bevidste om deres sociale samfundsansvar og medborgerlig indflydelse, og dette kræver både et godt kendskab til og grundig indsigt i det danske sprog og det danske politiske/juridiske system. Det Dansksprogede Islamiske Center i København, der bl.a. afholder fredagsbøn på dansk, kunne være egnet bud på sådan en muslimsk social medspiller på det samfundspolitiske område.

Hvordan kan Danmarks moskeer så i praksis styrke det sociale ansvar og dermed også medbrogerskabsfølelsen hos sine brugere?

Initiativer og ideer er der heldigvis nok af, og det samme gælder viljen hos især de unge muslimer i dagens Danmark. Men der mangler to vigtige ting, før kabalen går op, og disse to ting er:

1) bred politisk anerkendelse og medborgerlig accept af Danmarks muslimske mindretal, og

2) ophævelse af kirkeskatten til fordel for et frivilligt religionsfradrag.

Opfyldelsen af det første krav er et vigtigt politisk signal, om at den muslimske minoritet i Danmark anerkendes som en politisk, social og kulturel medspiller i det danske samfund. Her glimrer den politiske ledelse i Danmark med sit ansvasrafravær, hvor man i andre lande (USA, Norge, Tyskland) for længst gennem direkte dialog og statslig anerkendelse af de muslimske mindretal har videreformidlet en grundlæggende politisk holdning, der går ud på at man anser sit lands muslimske befolkning som ligeværdige medborgere, hvis værdigrundlag og medborgeransvar spiller en lige så stor rolle som andre af landets medborgere gør det. En inkluderingspolitik er nødvendig i Danmark.

Naturligvis gælder medborgerskabsfølelsen begge veje, men da staten (endnu) er den stærkere part i forholdey mellem samfund og individ, bør man fra statslig side tage de første skridt for at skabe tillid og motivation til at føle sig som ligeværdig medborger i det samfund, man lever i.

Det andet forslag (ophævelsen af kirkeskatten til fordel for et religionsfradrag) er et middel til at skabe økonomisk uafhængighed og det finansielle grundlag for hjælp til selvhjælp. I dag kan danske borgere nok fravælge kirkeskatten og selv vælge at yde tilskud til diverse religiøse eller frivillige organisationer, men ved fravalget mister man også de skattemæssige fordele, kirkeskatten giver. I stedet for bør man afskaffe den grundlæggende kirkeskat og erstatte den med et religionsfradrag, hvor man årligt skattefrit kan overføre et vist beløb til et anerkendt trossamfund i landet. Beløber kan passende følge kirkeskattens grænseværdier eller fastlægges af Folketinget hvert år; vigtigt er blot, at den enkelte borger kan forvalte sine egne penge og dermed hjælpe det frivillige, religiøse arbejde efter egen evne og eget ønske.

Med disse to tiltag vil moskeerne i Danmark kunne etablere bedre platforme til organiseret frivilligt ansvar, og i sidste ende kan sådanne private initiativer skabe både følelsen af medborgerskabsansvar, såvel som gavne et allerede skattebelastet Danmark gennem det frivillige sociale arbejde for egen regning.

Jeg er fast overbevist om, at det muslimske frivillige arbejde i Danmark om ikke så mange år vil nå et omfang, der vil ligge på linje med de kirkelige sociale initiativer. Moskeerne og de muslimske frivillige foreninger vil da spille en mere aktiv rolle i samfundet til fælles bedste. Den næste julekurv, der bliver uddelt til trængende familier, vil måske snart indeholde halalslagtet and og økologisk rødkål og blive uddelt i den lokale moské til muslimske højtider.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 3:10
Shourouk: 4:59
Duhr: 13:17
Asr: 17:38
Maghreb: 21:34
Isha: 23:15

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography