Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den som ihukommer sin Herre og den som ikke ihukommer sin Herre, er som den levende og den døende. ” [Bukhari og Muslim]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Organdonation i islam
Skrevet af Ladycroc   
Onsdag, 03 November 2010 19:23

Organdonation blodtransfusion i islam

Blodtransfusion er tilladt, idet størstedelen af de islamiske lærde indenfor alle fire sunni lovskoler er enige om, at man godt må redde et andet menneskes liv og velfærd gennem at skænke ham/hende sit blod, idet argumenterne derfor både er at 1) man redder et menneskeliv, og 2) kvinder opretholder også et andet levevæsens liv (sit barn) gennem at give det mælk fra sin krop.

Men må man som muslim donere dele af sin krop, når man dør? Og må man modtage en anden persons nyre eller hjerte?

Emnet organdonation er blevet meget aktuel i de sidste mange år på grund af emnets medicinske muligheder. Men islamiske lærde er ikke enige i deres afgørelser; skellet går både gennem de fire lovskoler såvel som geografisk, og emnet er langt fra færdig-debatteret endnu!

 

Udgangspunkter for tilladelse og forbud

Udgangspunktet for mange af de lærde, som har sagt god for organdonation, er det kendte koranvers: "Den, der redder ét menneskeliv; det er som om han har reddet hele menneskeheden." (Surah Ma´idah - 5:32) Der er altså masser af velsignelser ved at redde et andet menneskes liv.

Modstandernes af organdonation har især taget udgangspunkt i imam Nawawis fortolkning af en hadith fra Sahih Muslim: "Aisha bint Bu Bakr (må Allah være tilfreds med hende) beretter, at hun har hørt Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) sige: "Allahs forbandelse hviler på en kvinde, der anvender falsk (menneske)hår eller som arrangerer dette for andre."" (Sahih Muslim 2122).

Imam Nawawi fortolker denne hadith således: "Hvis menneskehår anvendes, uanset om det er en mands eller en kvindes, er der enighed om, at dette er forbudt. Det er ikke tilladt at udnytte menneskehår eller andre dele af menneskets krop af hensyn til kroppens hellighed. Et menneskes hår skal begraves sammen med hele kroppen." (Imam Nawawis kommentar til Sahih Muslim s. 1600)

Som alle ved, er det tilladt at bryde et forbud, hvis man befinder sig i en nødsituation. Dette er et anerkendt fiqh-princip om at "livsnødvendigheder kan ophæve et forbud" (Ibn Nujaym, al-Ashbah wa al-Naza´ir, s 85)

Således er det fx. tilladt at spise svinekød eller insekter, hvis man befinder sig i en tilstand af umiddelbar sultedød. Lærde, som bifalder organdonation, bruger dette argument.

Lærde modstandere af organdonation modargumenterer ved at anvende afgørelser som fx. fra værket al-Fatawa al-Hindiya, hvori der fastslås, at indtagelse af menneskekød (i hunger-situationer) ikke er tilladt, og derfor er det heller ikke tilladt at anvende dele af menneskekroppen til på anden måde at redde livet. (al-Fatawa al-Hindiya 5/130)

Derimod er det tilladt at foretage kejsersnit på en død kvinde, hvis man har mulighed for at redde barnets liv (Samarqandi, Tuhfat al-Fuqaha, 4/261 & Badai’i al-Sana’i)

Organdonations-fatwa fra 1988:

Den berømte islamisk fiqh-institution Islamic fiqh Academy (Majma’ al-Fiqh al-Islami) har efter grundige undersøgelser i februar 1988 offentliggjort følgende fatwa:

1) Det er tilladt at transplantere eller pode et organ fra en persons krop til en andens, sålænge man sikrer sig, at operationens fordele på alle måder opvejer den skade, der kan opstå derved, og under den betingelse, at transplantationen eller podningen erstatter noget, som er blevet mistet, eller genopretter organets udseende eller funktion, eller korrigerer en fejl eller en vansiring, som har givet anledning til fysisk eller mental skade.

2) Det er tilladt at transplantere et organ fra en persons krop til en andens, hvis organet kan regenerere sig selv, som fx. hud eller blod, under det forhold, at donoren er moden og fuldstændig forstår, hvad han/hun er i færd med, og under forudsætningen at alle andre relevante betingelser indenfor shariah er opfyldt.

3) Det er tilladt at anvende dele af et organ, som er blevet fjernet fra kroppen på grund af sygdom, til gavn for en anden person, som fx. brugen af øjets hornhinde, som er blevet fjernet på grund af sygdom.

4) Det er forbudt (harâm) at transplantere et organ, som stadigvæk er livsnødvendig, fx. at tage en levende persons hjerte for at transplantere det i en andens krop.

5) Det er forbudt (harâm) at tage et organ fra en persons krop, hvis denne handling svække livsnødvendige og vigtige funktioner i donorens krop, selv om donors liv ikke er truet derved, fx. ved at tage begge hornhinder fra begge øjne. Dog er vi ikke enige om, hvorvidt man kan tage organer, hvis fratagelse kun delvist skader donors krop (se resolution 8 nedenfor).

6) Det er tilladt at transplantere et organ fra en død person til en levende person, hvis modtagerens liv er afhængig deraf, eller hvis vitale dele af kroppen kan miste deres funktionalitet, med den betingelse, at tilladelsen er givet enten af den afdøde før hans/hendes død eller af hans/hendes slægtninge, eller af muslimernes leder, hvis den afdødes identitet er ukendt eller afdøde ikke efterlader sig slægtninge.

7)  I de situationer, hvor transplantation er tilladt, bør man sikre sig, at der ikke indgår noget salg eller køb af organerne. Det er ikke tilladt at handle med menneskelige organer under nogen omstændigheder. Dog er de lærde ikke enige, om hvorvidt organmodtageren må bruge økonomiske midler for at finde et egnet organ, eller for at udtrykke sin taknemmelighed.

8) Alle andre situationer end dem beskrevet ovenfor er stadigvæk ikke debatteret færdige blandt de lærde, og der er brug for yderligere detaljerede undersøgelser i lyset af medicinsk research og shariah-adgørelser. Og Allah ved bedst (Se: Qararat wa tawsiyat majma’ al-fiqh al-Islami, s. 59-60).

 

Salg af blod, organer eller mælk

Islam tillader ikke handel med kropsdele, og dermed heller ikke blod og brystmælk.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 6:13
Shourouk: 7:55
Duhr: 12:55
Asr: 15:18
Maghreb: 17:53
Isha: 19:30

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography