Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ‘alayhi wa ‘ala alihi wa sallam, sagde: “Den fuldkommende troende er den, der har de bedste manerer og er mest venlig mod sin familie.” [Kilde: at-Tirmidhi]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Fredagsbøn og fredagsvelsignelser
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 09 Marts 2012 14:30

Fredagen har stor betydning for den muslimske menighed i Danmark. Det er dagen, hvor man bliver kaldt til fællesbøn, og alle raske, sunde og fastboende muslimske mænd har pligt til at deltage i denne fællesbøn. Muslimske kvinder er ikke forpligtede til at deltage i fredagsbønnen, men kan vælge at gøre det. Føllesbønnen kaldes traditionelt fredagsbøn – men hvilken betydning har denne dag for muslimerne generelt, og hvordan bedes fredagsbønnen?

I henhold til flere muslimske dogmer, så mener man, at det første menneske Adam (Allahs fred med ham) blev født på en fredag, og man mener også, at dommedag vil finde sted på en fredag. Derimod er fredag ikke nogen “helligdag” i dansk forståelse af helligdage, idet der ikke er noget krav om at lukke butikkerne hele dagen, eller at man skal “hvile” fra arbejdet sådan som jøder og kristne gør det på lørdage og på søndage.

I henhold til Ibn Majah og Tirmidhi, så skulle Allahs profet (Allahs fred og velsignelse med ham) have sagt, at den, der dør på en fredag vil blive sparet gravens straf, og at fredagen er mere fuld af velsignelser end selv de to eid-dage (afslutningsfesterne efter Ramadanen og efter pilgrimstiden).

Traditionen tro begynder fredagen efter solnedgang om torsdagen. Af den grund er det ikke velset at bede tahajjud (nattebønnen) natten mellem torsdag og fredag, hvis dette er en enkeltstående handling, da der kan være en risiko for den bedende, at han ikke vågner til tiden for at gå til fredagsbønnen. Fredagsbønnen kaldes i islamisk terminologi for jum´a (som betyder fælles). Det er heller ikke tilladt at faste alene om fredagen, medmindre fredagens faste indgå i en rækkefølge af faste, fx. torsdag, fredag, lørdag el.l. Følger man shafa´i-lovskolen, er det heller ikke tilladt at starte på en rejse mellem tusmørkets afslutning og tiden for fredagsbønnen (morgen, formiddag).

Efter solen er stået fuldstændig op er det tradition at foretage en fuld afvaskning, dvs gå i bad. Man bør vaske håret, klippe negle og bruge miswâk, som er en traditionel muslimsk tandbørste bestående af en splittet kvist fra træet Salvadora Persic. Derefter bør man bruge parfume og iføre sig sit bedste hverdagstøj.

Fredagsbønnen bliver bedt omkring middagstid i stedet for middagsbønnen. Man bør gå tidligt til fredagsbønnen, så man ikke ankommer i sidste øjeblik. Det er velset at spadsere til det sted, hvor fredagsbønnen afholdes. Stedet kan være en moské, men kan også bare være en større plads eller lignende. Tirmidhi har berettet, at Allahs sidste budbringer Muhammed (Allahs fred og velsignelser med ham) har sagt, at hvert skridt på vej til fredagsbønnen udløser en belønning svarende til den belønning, man får på en dag, hvor man faster. Derfor vil mange muslimer som kommer lang vejs fra, stille billen lidt længere væk fra det sted, man beder fredagsbøn, eller stå et stop tidligere af S-toget eller bussen; hvert skridt til fredagsbønnen indeholder en belønning.

Fredagsbønnen består af to prædikener og en efterfølgende bøn med to nedbøjninger. Når man ankommer til det sted, hvor fredagsbønnen skal udføres, skal man sætte sig og lytte, mens imamen prædiker. Man må ikke tale, end ikke engang hilse på nogen, spise eller tage noter eller gøre andre ting end at lytte til prædiken, mens den står på.

Imamen skal prædike stående, og i en moské vil han ofte stå på en trappe eller en forhøjet platform, så alle kan høre og se ham tydelig. Imamen giver to små prædikener. Man må gerne prædike på et sprog, tilhørerne forstår, fx. dansk, men prædiken skal indeholde både originale citater fra Koranen (på arabisk) og velsignelser på Profeten og hans familie, Allahs fred med dem.

Ofte handler imamens prædiken om de ting, der er relevante og aktuelle for tilhørerne. Det kan være oplysninger i form af forklaringer på koranvers eller hadith. Men det kan også være temaer, der berører islamisk opførsel i samfundet, finanstransaktioner, regler for fasten, hvordan man bedst hjælper fattige og forældreløse, hvordan man skal forholde sig til kriminalitet, sladder eller dødsfald, den politiske situation for muslimer i Danmark eller andre steder i verden el.l. Udgangspunktet er altid en islamisk visdom fra Koranen eller profetens sædvane, og dette kan man kæde sammen med aktuelle emner, som er relevante for tilhørerne ved fredagsbønnen.

Når imamen har holdt den ene prædiken, sætter han sig ned og beder lavmælt en kort bøn. Derefter rejser han sig op igen og holder den anden prædiken. Det er ikke velset at holde lange prædikener, så en de to fredagsprædikener varer ofte 10-20 minutter.

Når prædikerne er overstået, vender imamen sig om med ryggen til menigheden, og bønnen starter umiddelbart derefter. I en fredagsbøn bøjer man sig to gange ned, og der læses to små afsnit fra Koranen. Dette varer typisk 10 minutter, og derefter er fredagsbønnen afsluttet – medmindre der bliver læst begravelsesbøn over en afdød efterfølgende.

Det er velset, at kvinder, der deltager ved fredagsbønnen, forlader stedet først og ad en særskilt udgang, da der tit er meget trængsel efter fredagsbønnens afslutning.

Resten af fredagen er der forskellige andre handlinger, som er velset. En af disse handlinger er at læse et kapitel i Koranen, som hedder al-Kahf (Hulen).  Kapitlet om Hulen fortæller historien om de unge muslimer, der søgte tilflugt mod forfølgelse i en hule, hvor de faldt i søvn i over 300 år. Desuden er fredagen traditionelt den dag på ugen, hvor man opfordres til at lave rigtig mange anråbelser (du´a), fordi fredagen skulle være mere velegnet dertil.

Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) hørte Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) sige: ”Der findes en time (tid) om fredagen, som hvis en muslim rammer den time (tid) mens han beder og ønsker noget fra Allah, sandeligt vil Allah opfylde hans ønske.” Og Allahs budbringer (Allahs fred og velsignelser med ham) brugte sine hænder til at vise, hvor kort den time (tid) var. (Bukhari bog 13, nr. 57)’

Abu Hurayrah beretter, at Profeten placerede øverste del af fingrene på sin anden hånd et sted mellem langfingeren og lillefingeren (Bukhari bog 63, nr. 216) for at illustrere, hvor kort dette særlige tidsrum skulle være. I henhold til andre kilder skulle dette særlige tidsrum ligge i den sidste time efter eftermiddagsbønnen:”Søg timen i den sidste time efter asr” (Abu Dawud bog 3, nr 1043)

Fredagen er således blevet begavet med mange velsignelser for de troende; renhedens velsignelse, fællesskabets og broderskabets velsignelse, motivationens velsignelse og muligheden for at opnå sine ønsker, hvis man rammer det rigtige tidspunkt. Visdommen bag ved ovenstående hadith er måske, at man ikke skal undlade at bruge fredagen til vedvarende bøn og ihukommelse og anråbelser, således at chancen for at ramme det rigtige tidspunkt bliver forøget.

Der er en del muslimer, som måske ikke beder dagligt og i hverdagen observerer og overholder de muslimske regler for levevis og handlemåde, men som ikke desto mindre kommer til fredagsbønnen af vane eller af tradition. Man bor måske et sted, hvor der ikke findes mange andre muslimer, og det kan være svært at føle et muslimsk fællesskab, hvis man skal bede alene hele tiden. Når man som muslim mødes en gang om ugen med andre muslimer i fælles bøn og ihukommelse, får man lejlighed til at styrke båndet til resten af den muslimske menighed og opleve et trosfællesskab.

Ofte bliver fredagsbønnen også brugt som lejlighed til at videreformidle vigtige beskeder til hele menigheden, eller at samle ind til velgørende formål. Det er nemlig velset at medbringe et par mønter eller sedler til fredagsbønnen, så man efterfølgende kan give et beløb til sadaqa (velgørenhed), og dette vil man også få en belønning for i det Hinsides.

Hvis man som muslim ikke kan nå at bede fredagsbøn, skal man i stedet for bede den almindelige middagsbøn. Af den grund er det heller ikke muligt at bede “qada“, dvs. bede fredagsbønnen på et senere tidspunkt som kompensation for den tabte fredagsbøn, sådan som man kan gøre det med de andre tabte bønner.

Må Allah lede os til fredagsbønnens velsignelser ad nemme veje,  og må Han sprede Sin barmhjertighed blandt de troende, der står skuldre ved skuldre, når bønnens tid er nået.

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 4:13
Shourouk: 5:54
Duhr: 13:14
Asr: 17:09
Maghreb: 20:32
Isha: 22:06

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography