Filmanmeldelse: FETIH 1453
Skrevet af Ladycroc   
Fredag, 09 Marts 2012 15:13

Historiske film med religiøse undertoner er altid helaftensfilm. Man forventer grandeur, drama og action og ikke mindst storslåede special effects. Den tyrkiske film ”Fetih 1453” har det hele, og selv om den i Danmark er blevet lanceret som særforstilling i det lille ParkBio på Østerbro, har forestillingerne de sidste to uger stort set været udsolgte alle sammen. Jeg troede ellers, at jeg ikke kunne nå hjem til Danmark for præmieren, men ParkBio har efter den store succes valgt at åbne for en række ekstra-forestillinger, alhamdulillah.

Fetih 1453 er en af Tyrkiets hidtil mest omfattende og dyreste produktioner og blev vist på originalsproget med engelske undertekster, men fortjener faktisk at blive vist til et større publikum end blot salens begejstrede dansk-tyrkere, hvoraf nogle har taget turen hele vejen fra Vejle og Esbjerg for at se filmen i København.

Filmens tema er naturligvis Osmannerrigets historiske erobring af Konstantinopel (Istanbul), der fandt sted i foråret 1453. Osmannernes erobring af det Østromerske Riges hovedstad er ikke kun et studie i genial militærstrategi, men er også et af Europas historiske vendepunkter. Det store skisme mellem ortodoks kristendom og katolicismen, samt osmannernes muslimske tro er omdrejningspunktet igennem det meste af filmen.

Resultatet af belejringen i 1453 – og dermed filmens slutning – er kendt af alle: Konstantinopel bliver til en muslimsk by, men netop dette redder også den græsk-ortodokse kirke (og senere protestantismen i sin spiringstid). Fetih 1453 er en film, der er utrolig aktuel i sin problemstilling omkring interreligiøsitet og stormagtspolitik.

Man skal ikke lade sig irritere af nogle af de historiske friheder, som instruktøren Faruk Aksoy har benyttet sig af. For eksempel havde kanonstøberen Urban ikke en datter med sig, der hjalp med udviklingen  og driften af verdens største kanon, brugt til belejringen af byen. Og han blev heller ikke udsat for en venligsindet bortførelse af osmannerne, da den kristne kejser Constantine ikke ville betale, hvad det kostede at hyre Urbans arbejdskraft.  Osmannernes storvesir Çandarlı Halil Pasha blev fjernet fra sin post og henrettet dagen efter Konstantinopels erobring, men på trods af flere fremtrædende scener i selve filmen, bliver hans forædderi ikke uddybet, forklaret eller fulgt til dørs – publikum uden kendskab til dette aspekt af Konstantinopels erobring kan sidde forvirret tilbage efter at have set filmen mht Çandarlı Halil Pashas bevæggrunde og skæbne.

Kampkoreografien af de sværdsvingende soldater tager nogle steder næsten Matrix-lignende dimensioner, hvor sveddråberne flyver gennem luften og soldaternes lange hår danser omkring kameraperspektivet i slow motion. Uheldigvis sabler helten Hassan to af sine egne soldater ned i kampens hede kort før han erobrer det ene af bymurens tårne, men denne svipser bør publikum tilgive instruktøren, hvis man da i det hele taget lægger mærke til det i kampens hede.

Kampscenerne er flere steder meget blodige og ekstremt detaljerede; man ser ben blive kørt af, da Mehmets skibe trækkes over Galata, tænder bliver slået ud i en sky af blod, og det regner med stumper af arme og hænder; men sådan så det sikkert ud i virkelighedens kampe på den tid.

Netop Mehmets taktiske genistreg med at trække sine skibe tværs over Galatas bakker for at søsætte dem i det Gyldne Horn og derigennem svække byens forsvarsfront fra søsiden får kun meget få minutter i filmen. Man skulle tro, at denne enestående bedrift, som der undervises i på alverdens officersskoler den dag i dag, burde have fået en mere fremtrædende rolle i filmens historie, men det syntes Faruk Aksoy desværre ikke.

Til gengæld spares der ikke på computergrafikken, når filmen viser hundredetusinder af soldater line op til det endelige opgør; braget samt den levende kameraføring, da den store kanonkugle pulveriserer den yderste ringmur, er efter min mening alle pengene værd!

Mehmet II var kun 21 år gammel, da han erobrede Konstantinopel. Den tyrkiske skuespiller Devrim Evin er mere end 10 år ældre, men han formår i hvert fald at give Mehmet II den nødvendige pondus, ikke mindst på den personlige side, hvor filmen også kommer rundt om Mehmets barndomsoplevelser med sin egen far, hans forhold til sin kone Gülbahar Hatun og sønnen Beyazid, og ikke mindst hans egne følelser omkring hele projektet med at erobre byen. Hans mange tvivl, hans frustrationer over vanskelighederne, hans håb og ikke mindst tyngden af den religiøse og historiske profeti der ligger på hans skuldre, er alle fint skildret i filmen og er med til at give dette historiske drama en menneskelig dimension.

Andre af skuespillerne overdriver en smule i visse scener. Fetih 1453 har hvad Troja eller 300 ikke havde: mulighed for at blive en fremtidig kultklassiker.

Jeg kan stærkt anbefale folk med interesse for det historiske, europæiske forhold mellem kristendom og islam at se filmen. Man bliver måske glædeligt overrasket.

Filmens officielle trailer: http://www.youtube.com/watch?v=5HoR9_VdAXc

Filmens officielle hjemmeside: http://www.1453fetih.com/

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 2:27
Shourouk: 4:24
Duhr: 13:13
Asr: 17:45
Maghreb: 22:01
Isha: 23:48

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography