Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sagde: ”Engelene bliver ved med at spørge om Allahs tilgivelse for enhver af jer, så længe han er på sin bedeplads (musalla) og han ikke slipper en vind (hadath). De siger: ’Oh Allah! Tilgiv ham, Oh Allah! Vær Barmhjertig overfor ham.” [Kilde: Bukhari]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Grøn Guide til Islam

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Flere danskere konverterer til islam
Skrevet af Ladycroc   
Søndag, 03 Januar 2010 02:47

Flere danskere konverterer til islam: Hvorfor?

Religiøs søgen, giftermål eller fundamentalisme? Konversion til islam i Danmark har hidtil været
et uudforsket område: Hvem konverterer? Til hvad? Og hvorfor?


Af Tina G. Jensen og Kate Østergaard

Siden 1970´erne er omkring 2.500 etniske danskere konverteret til islam (Jensen & Østergaard 2006). Disse konversioner, der er foregået i løbet af de sidste fi re årtier, afspejler således også forskellige samfundsmæssige processer og forandringer. Den første generation af konvertitter bestod overvejende af yngre danske kvinder, der giftede sig med de første grupper af muslimske indvandrere. Offentlighedens billede af den danske konvertit til islam har således længe været den unge blåøjede danske kvinde, der først og fremmest af kærlighed til den muslimske mand konverterede til islam. I dag er der ikke tvivl om, at den nye generation af konvertitter er langt mere heterogen. Især forekommer det, at langt flere mænd konverterer til islam. Desuden forekommer en tendens til at den nye generation af konvertitter er noget yngre end tidligere. Hvor gennemsnitskonvertitten i dag er mellem 20 og 29 år, er der således også en ny tendens til, at konversioner til islam forekommer i teenage-årene. Denne udvikling i konversionen til islam over generationer afspejler således også en udvikling i retning af et kulturelt komplekst samfund, hvor der sker en tiltagende interaktion og inspiration mellem danskere med forskellige baggrund.

De nye danske muslimer har forskellige sociale baggrunde. De fl este bor i hovedstaden eller en provinsby, hvilket kunne tyde på, at konversionen til islam kan betragtes som et overvejende urbant fænomen. Ca. 80 % af konvertitterne var medlemmer af folkekirken inden deres konversion. Heraf har omkring 52 % udmeldt sig af folkekirken, mens 28 % stadig er medlemmer. Samtidig har langt fra alle konvertitter registreret deres konversion til islam, hvilket bidrager til et noget diffust billede af religiøs identitet.

Hvordan?
Konversion indebærer som oftest en genforhandling af ens identitet gennem et kompliceret spændingsforhold mellem kontinuiteten til den baggrund, som konvertitten forlader, og forandringen til det nye religiøse tilhørsforhold. Der er dog store forskelle på, om det er kontinuiteten eller forandringen, der især betones.

Konvertitterne befinder sig da også ofte i en udsat position, hvor de af familien og den tidligere omgangskreds bliver mødt med angst og vrede, mens de i de nye muslimske sociale sammenhænge ganske vist bliver mødt med glæde, men også med mistro. Mange konvertitter gifter sig desuden inden eller efter konversionen med en muslim med en anden etnisk baggrund og skal således ofte også forholde sig til en ny familie med andre traditioner og værdier. Der er således ofte en kærlighedshistorie involveret i konvertitternes beretninger, selv om det ikke behøver at være årsagen til konversionen. Tværtimod er det ofte underforstået, at det at gifte sig er en del af det at blive en mere fuldendt muslim. Dette kan konvertitterne forsvare teologisk, men samtidig fungerer det som et middel til at blive integreret i nye fællesskaber med fødte muslimer.

En udbredt tendens blandt konvertitterne er endvidere, at de identificerer sig som praktiserende muslimer. Ritualer, kropslige praktikker og italesættelser heraf er således en vigtig del af det at påtage sig en ny identitet som muslim.

I forhold til danskere, der bliver muslimer, er der meget fokus på ritualer som bøn og faste samt på islamisk påklædning. De fleste bøger, der gives til nye konvertitter, indeholder instrukser om vigtigheden af at overholde forskrifterne og praktiske anvisninger på, hvorledes bønnebevægelserne udføres. Begynderkurser for nye eller potentielle muslimer i moskeerne omhandler endvidere i høj grad udlægninger af ritualerne, og man kan her også få praktisk hjælp til at blive oplært i afvaskning og bøn.

Imamer, som ofte er dem, der forestår den formelle omvendelse, betragter denne som en overgang til det rituelle ansvar som muslim. Den formelle overgang er dog ikke standardiseret, men der er forskellig praksis på området. Det fælles holdepunkt er, at man skal bevidne shahada, det islamiske vidnesbyrd, hvor man udtrykker sin tilslutning til monoteismen og Muhammeds rolle som profet. Det er imidlertid meget forskelligt, hvor og hvornår dette foregår. Det kan være på imamens kontor, i forbindelse med aktiviteter som undervisning eller fredagsbøn i moskeen eller lige så ofte hjemme i dagligstuen. Nogle steder holder man andre muslimer i hånden, mens man siger shahada, for således at symbolisere og kropsliggøre det nye broder- og søsterskab. Der bliver til tider holdt en sammenkomst, og konvertitten får gaver.

Nogle imamer kræver, at man har lært sig afvaskning og bøn, inden man bevidner shahada, således at man kan rense sig inden og afslutte bevidnelsen med en bøn. Andre mener, at man må tage det i sit eget tempo og ikke behøver at gøre det hele på en dag. Fælles er dog, at man ved at sige shahada regnes for at være forpligtet på de 5 tidebønner og på fasten i ramadan. Konvertitterne er da også typisk optaget af de praktiske regler og forbinder dem med at være rigtig muslim.

Enkelte beskæftiger sig ikke med rituelle anliggender før lang tid efter, men hovedtendensen er, at det fylder meget for nye muslimer. Det er ikke så mærkeligt, at konvertitterne er optaget af at følge de religiøse regler, da det er religiøse og praktiserende muslimer, man ofte kommer i kontakt med i forbindelse med konversion, og konvertitterne bliver således mødt med forventninger om at være praktiserende. Der er dog også andre faktorer, der kan fremme denne optagethed af rituelle handlinger. Rituelle handlinger er kropslige handlinger, hvor man ikke bare symboliserer og afspejler bestemte værdier og inddelinger af verden, men hvor man oplever og erfarer bestemte forhold gennem sine kropsbevægelser. I bøn dramatiserer man fx forholdet mellem Gud og menneske, når man knæler ned og lægger panden mod jorden. Man erfarer med sin krop, at man er hengiven over for den almægtige Gud. Handlingerne kan derved forme religiøse oplevelser og naturalisere inddelingerne af verden (Bell 1997, Asad 1993). Det forhold, at man som voksen skal lære sig en ny tradition, betyder således, at det kan være forholdsvis lettere at forholde sig til islamiske ritualer, der er kendetegnet ved at være ekspliciterede, og at udskille sig ved regelefterfølgelse end at lære den implicitte kropslige praksis, som fødte muslimer har inkorporeret gennem opvæksten, og som i øvrigt varierer fra sted til sted.

Konvertitterne er ikke kun optaget af at udføre ritualerne, men også at forstå dem, hvilket kan forklares med, at ritualerne ikke er selvfølgelige for en, når man ikke er opvokset i traditionen. Der er således en tendens til, at ritualerne nytolkes af konvertitterne, og også at religiøse ledere må forholde sig til kritiske spørgsmål fra konvertitterne.


Det at påtage sig en identitet som praktiserende muslim kan endelig fungere som en måde, hvorpå man kan bevise både over for sig selv og andre, at man er muslim. Det gælder også andre muslimer, hvor der ofte eksisterer et ambivalent forhold til konvertitter, som på den ene side betragtes som ideale muslimer og på den anden side med mistro om deres oprigtighed. Det at være praktiserende muslim fungerer derved som en måde at opnå kulturel kapital på, således at man kan positionere sig som praktiserende muslim i modsætning til såkaldte kulturmuslimer og intellektuelle muslimer over for såkaldte vanemuslimer.


Hvilke islamformer?
I Danmark eksisterer et væld af muslimske grupperinger, der dels afspejler migrationslandene og de indbyrdes religiøse konflikter, men som også i stigende grad omfatter transnationale bevægelser, der placerer sig fra såkaldt neo-fundamentalisme til etisk islam (Roy 2002), med bevægelser som hhv. Salafi , Wahabi, Hizb-ut-Tahrir og til dels Det Muslimske Broderskab og hhv. Barelwi, Ahbash, sufi ordenen Burhaniyya og lokalt danske organisationer som Muslimer i Dialog og Forum for Kritiske Muslimer.


Mange af disse muslimske bevægelser udbyder undervisning om islam på dansk. Undervisningsmiljøerne frekventeres hovedsagelig af såkaldte andengenerationsindvandrere, der har oplevet en vækkelse til islam, samt danske konvertitter. Dertil kommer også nysgerrige danskere, der i visse tilfælde efter flere års undervisning vælger at konvertere til islam. Undervisningsmiljøerne er kendetegnet ved en flux af personer, der shopper rundt mellem forskellige islam miljøer. Dette afspejler en uvished omkring hvilken form for islam, man skal bekende sig til, men også en situation, hvor religionen er de-institutionaliseret og i høj grad er blevet et individuelt, privat anliggende. Endelig afspejler det sig i tendenser i de religiøsiteter, der er udbredte blandt konvertitter, og som på ingen måde er entydige. Der er således to tendenser i former for religiøse identiteter, der er udbredte blandt især danskere, der konverterer til islam, og som forekommer umiddelbart modsatrettede. Den ene form for religiøsitet betoner åndelighed, følsomhed, refleksivitet, selv-viden, forholdet mellem det indre og det ydre. Det er en religiøsitet, som er åben over for og betoner kontinuitet til verden. Den anden form for religiøsitet er karakteriseret ved en vægt på at følge regler for, hvad der er haram og halal, og er rettet mod sandhed og beviser i en fikseret og ubetvivlelig form. En vigtig pointe er i denne forbindelse, at disse to religiøsiteter ikke nødvendigvis udelukker hinanden, og at folk faktisk forekommer at bevæge sig på forskellige måder mellem disse former for religiøsitet.


Hvorfor?
Bevæggrundene for at konvertere til islam er mangeartede og overlappende. Et spørgsmål er da også, i hvor høj grad det giver mening at spørge til, ”hvorfor” folk vælger at konvertere. Som andre konvertitter til islam verden over kan danskeres bevæggrunde for at konvertere kategoriseres som hhv. religiøse, teologiske, kulturelle, sociale og politiske. Én bred bevæggrund, som er til stede for konvertitter, hvad enten de i forvejen er religiøse eller ej, er således at være religiøst søgende og fundere over spørgsmål omkring meningen med livet, skabelsen, etc. For de mange konvertitter, der beskriver deres forældre som ‘ateister’, kan man således tale om et religiøst savn. Og idet den netop er blevet opdraget uden religion, optræder islam som et arbitrært og dog håndgribeligt valg, idet den er synligt tilstedeværende i det danske samfund. De såkaldt kulturelle bevæggrunde bunder i en fascination og identifi kation med, hvad der påpeges at være de muslimske indvandreres ‘kultur’. Disse er især udbredte blandt unge danskere, der er socialiseret med andre unge af muslimsk indvandrerbaggrund. Dette handler således også om en søgen efter anderledes og mere traditionelle værdier, fx relateret til omsorg for familien, hvilket ofte kontrasteres til danske værdier og normer.

Dette hænger således også sammen med en kritik af det moderne samfunds forfald med manglen på faste værdier og regler. Heri ligger tillige en mere politisk kritik af det materialistiske og kapitalistiske samfund, som er rettet mod global uretfærdighed og sympati for de undertrykte. De såkaldt politiske bevæggrunde for at konvertere til islam kan således betragtes som en reaktion på den hetz, der især har været mod islam siden 11. september 2001, hvor islam har overtaget Sovjets tidligere position som ´Vestens fjende nr. 1´. Det forekommer således paradoksalt, at der er en stigning af etniske danskere, der er konverteret til islam efter 11. september 2001.

På et mere overordnet plan handler den ny interesse for islam blandt folk, der ikke er fødte muslimer, også om, at islam er blevet deterritorialiseret med migrationen fra dens ‘oprindelige’ locus i muslimske lande og således revitaliseret i en europæisk kontekst, som en religion der i tiltagende grad tilhører Vesten (Roy 2002). Denne deterritorialisering indikerer således også en deinstitutionalisering af islam, der sættes fri på det religiøse marked, og på forskellige måder udbyder sig selv. Samtidig er der visse elementer i det offentlige billede af islam, der lokker mange danskere.

Disse hænger til dels sammen med billedet af islam som en absolut religion, der repræsenterer en fast og urokkelig identitet, samt et regelsæt for livsførsel, og dermed en autoritativ tradition, der på mange måder er i kontrast til det moderne menneskes livsførsel, hvor det frie valg er et grundvilkår. Således afspejler den ny interesse for islam en ambivalens mellem modernitet og tradition, som består i de måder, hvorpå nye former for religiøsitet i den såkaldt moderne verden påtager sig nogle højst traditionelle former og således udtrykker et behov for en tradition, der kan skabe en fornemmelse af den sammenhæng, helhed og kontinuitet, der ofte formuleres som tabt i modernitetens konstante foranderlighed (Hervieu-Léger 2000).

På et overordnet samfundsmæssigt plan kan konversionen til islam betragtes i relation til, at Danmark i højere grad er blevet et interkulturelt samfund. Danskere, der konverterer til islam og således påtager sig en identitet som ‘muslimer’, kan dermed ses som et resultat af et kulturelt samspil mellem forskellige befolkningsgrupper. Dette bliver ikke mindst tydeligt med de nye generationer, hvis konversion til islam i høj grad synes relateret til en socialisering med andre unge af muslimsk indvandrerbaggrund.


Hvor mange konverterer?
Præcis hvor mange danskere, der er konverteret til islam, er svært at sige, men der synes i de senere år at være sket en stigning på årsbasis i antallet af konverteringer, hvis man skal tro forlydender i medierne. Der findes ingen systematisk kortlægning, og det er tæt på umuligt at opnå et præcist tal.
Ikke blot fordi konvertitter ikke altid lader sig registrere, men også fordi det rejser spørgsmål omkring definitionen af konversion og konvertitter.


TINA G. JENSEN OG KATE ØSTERGAARD
er ph.d. og forskningsadjunkter ved hhv. Institut for Antropologi og Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet. Artiklen bygger på deres fælles to-årige post.doc projekt om ’Omvendelse til islam i Danmark’, der er fi nansieret af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Projektet, der kombinerer forskellige metoder såsom spørgeskemaundersøgelser, interviews og deltagerobservation, forventes at resultere i en bogudgivelse ultimo 2006.

Referencer
Asad, Talal (1993) Genealogies of Religion
- Discipline and Reasons of Power in Christianity
and Islam, Baltimore and London: The
Johns Hopkins University Press.
Bell, Catherine: (1997) Ritual: Perspectives
and Dimensions, New York and Oxford:
Oxford University Press.
Hervieu-Léger, Danièle (2000) Religion as a
Chain of Memory, Cambridge: Polity Press.
Jensen, Tina & Kate Østergaard (2006)
‘Omvendelse til islam i Danmark - gætterier
og realiteter’, i Warburg, Margit og Brian
Jacobsen (red.) Tørre tal om troen. Religionsdemografi
i det 21. århundrede (under udgivelse).
Roy, Olivier (2002) Globalised Islam. London:
Hurst & Company.

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 5:14
Shourouk: 6:52
Duhr: 13:04
Asr: 16:19
Maghreb: 19:15
Isha: 20:47

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Startpakke

Startpakke


Nye muslimer eller muslimer, der har (gen)opdaget deres tro har mulighed for at erhverve sig en såkaldt islam-startpakke.

En islam-startpakke består af en udvalgt samling af litteratur og praktiske ting som man kan få brug for i hverdagen som muslim.  Det typiske indhold af denne pakke er begrænset til et så basalt niveau som muligt; men samtidig så tilstrækkelig dækkende, at de primære og vigtigste bestanddele er med.

kitab.dk kan man købe tre forskellige startpakker med varierende indhold; fælles for dem alle er dog, at de indeholder et bedetæppe og "Islam Håndbogen" af Ismail Büyükcelebi. Startpakkerne på kitab.dk koster mellem 375 og 695 kroner.

Islamisk Videns- og Informationscenter (IVIC) i Århus udbyder også to islam-startpakker med forskelligt indhold.

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography