Islamisk dato

Muslimske Sider

Dagens Hadith

'“Profeten, sallallahu ’alayhi wa ’ala alihi wa sallam, sagde: ”Allah Den Ophøjede siger: ’Jeg er med min slave når han husker Mig, og bevæger sine læber i ihukommelse af Mig.’” [Kilde: Ahmad, Hadith Qudsi]” '

Kitaba.org

SeekersGuidance

Allahs 99 navne


---> Hvad er Allahs 99 navne?

Islamisk SMS Service

HS


Designed by:
SiteGround web hosting LadyCroc 2010
Uzay K digte
Skrevet af Iman   
Mandag, 04 Januar 2010 23:47

Uzay Kertenkelesi er et kunstnerisk pseudonym benyttet af en muslimsk søster, som skriver meget smukke og ofte sufi-inspirerede digte, men som også kan skrive hurtige, morsomme lejlighedsdigte til bestemte situationer.

Nedenstående er et udvalg af Uzay´s forskellige måder at skrive på:

 

Ingen Tegning

07. februar 2010

125968653_69bd15dd35

Hån, spot og latterliggørelse
kan ikke sværte dit minde,
for du er Allahs reneste lys,
eksemplet for mand og for kvinde.

Den sidste profet, som ordet fik
den mildeste blandt alle,
for du er Allahs velsignede lys,
hvad end de dig vil kalde.

Han sendte dig til alle folk
med budskab fra din Skaber
for du er Allahs budbringer
og spotterne er taber´

Velsignelser og al vor fred
på dig og dine aner
for du er Allahs elskede
som løfted´ islams faner.

Vor kærlighed tilhører dig,
og dine ord vi følger
for du er Allahs stjerneskud
som glatter alle bølger.

Vi hilser dig og priser dig
og beder for dit velværd
for du er Allahs venlighed
og giver os vor selvværd.

Så fred og lykke med din sjæl,
du funkler ved hver drejning
for du er Allahs herlighed
og ikke nogen tegning.

 


 

Vejen Foran Mig

18.01.2001

Billede

Ya Allah, lad lyset omslutte mig,
for at mine indre øjne klart kan se vejen foran mig.
Lad min sjæl åbne sig for at jeg kan genkende tegnene langs vejen.

Ya Allah, skænk mig den visdom,
der kommer fra indsigten at kende falskheden fra sandheden.
Og led mine trin,
såfremt jeg skulle snuble og falde over mine tidligere fejltagelser,
så jeg kan vandre fremad med tapperhed og med den beslutsomhed,
som bæres af udholdenheden.

Ya Allah, lad mig blive omsluttet af den kærlighed,
der bevæger hele skabelsen.
Af hele den essens, der holder alting samlet.
Afhængig, men dog uafhængig,
fuldstændig men dog enkeltvis,
og hvori alle mennesker er mine slægtninge.

Ya Allah, lad mig kende den vej,
der er skønhedens vej,
den vej alle kan gå, der ønsker at gå ad skønhedens vej,
og hvor vejens slutning kun er en ny begyndelse på vores evighed.
Âmin





Nattens vinger

Dagen er gået, og det dybe mørke
falder fra nattens vinger
som en fjer, der svæver af tørke,
og rører ved livets finger.

Jeg ser lyset skinne i det fjerne,
glimte gennem regn og fugt,
og selv om jeg vil så gerne,
befinder min sjæl sig på flugt.

En skygge af vemod og længsel,
der minder så meget om smerte,
og ligner en smule et fængsel;
der er ingen vinduer i mit hjerte.

Læser i Koranen den lange mørke nat,
forvandler Allahs ord til tanker,
prøver at huske den sandhed, at,
uden Allah er vi et skib uden anker.

Gennem tidens korridorer; åbenbaringens vind
en sjæl brændt af livets flamme,
gennem digtes åbne ord; et lukket sind,
tænker vi det samme?

Som strimler af en sunget salme,
flyder tårerne til havs,
og længe før tiden begyndte at falme,
var dit hjertes stemme tavs.

Så læs, hvad Allah har befalet,
selv om hjertet er fyldt med salt,
for er himlen stjerner bemalet?
og er Månen da ikke alt?

Så læs, fra ydmyghedens lommer,
lad floden strømme ud,
som regnskyl i en afbrændt sommer,
er dine tårer skabt af Gud.

Dine dage bringer ingen trøst
og nætterne mangler rast
men stadig synger hjertets røst
om sjælens bånd, der brast.

For poesi og digterkunst
kan intet men´ske vælte,
det mildner tiden efter bøn
er sjælens redningsbælte.

Så læs, du tabte digtersjæl,
de ord, der bringer lindring.
Og find hos Allah velbehag,
Han fjerner al forhindring.


I den sidste del af natten

(juni 2009)

I den sidste del af natten,
i den bedste del af natten,
i den mest intense del af natten,
gror vores bønner som stjerneplanter,
med blade af perler,
i hjertets have.

Når min pande berører tæppets bløde hav,
drukner alle ord i sjælens bølgende hjerte.

Man kan ikke lære at bede med ord.
For de ord, der flyder med bønnen,
er skab af Ham, der får os til at ytre dem.
Det er Ham, som kender vores ønsker,
længe før de fødes i os.
Det er Ham, vi tilbeder,
for enhver af vores bønner er skabt af Ham.

Ya Allah, det er Din skaberkraft i os,
som forvandler vores nætter,
der er Dine nætter,
til dage, som også tilhører Dig!

I den sidste del af natten,
er mørket tættest,
og stjernerne blinker tydeligst.
For gennem nattebønnens tavse flod,
finder urolige hjerter hvile
i en oase af barmhjertighed.

Gennem nattebønnens blide ord,
forvandles tårer til perler,
og hver enkelt perle i kæden
reflekterer sjælens glans.

Den sidste del af natten,
er vi levende igen.


Den troendes mod (digt)

mandag, oktober 19th, 2009

 

 

Stormene bringer dig frygten så stejl,
for mennesker kan tale og mennesker ta´r fejl,
skjulte tanker og drømme hver dag,
hvor troen begynder, står tvivlerne af.

Bølgerne kaster os vidt omkring
men stadigvæk siger vi ingenting
vi føler os fanget, bundet i net
ser intet lys, for tågen er tæt.

Med angsten i hjertet, søger en vej
hvad isner sjælen, og hvad brænder dig?
venter i stilhed, om hjertet et bånd,
overgiv dig trygt til Allahs hånd!

Stol på din Skaber, frygtsomme hjerte
da rimer din skæbne ej længer´ på smerte
og frygt ikke dagene, frygt ikke tiden,
stol trygt på Ham, som vil give dig viden.

Hellere dét, end at tro på en anden,
tvivl på Allah er at tro på Fanden,
Se, derfor, fremad mod Lysets Flod,
Tawakul er navnet på den troendes mod.


Når jeg ihukommer Allah (digt)

onsdag, oktober 14th, 2009



Når jeg ihukommer Allah,
ser jeg omkring mig
og jeg ser træerne.
Træerne danser
i en cirkel omkring mig
og træerne er smukke.

Når jeg reciterer Koranen,
ser jeg omkring mig
og jeg ser Månen og Solen.
Månen og Solen drejer
omkring mig i en cirkel,
og Månen og Solen lyser.

Når jeg er færdig med min bøn,
ser jeg omkring mig
og jeg ser stjernerne.
Stjernerne blinker
omkring mig i en cirkel
og stjernerne smiler.

Når jeg hilser på mine brødre og søstre,
og ser omkring mig
ser jeg Allahs tjenere.
Og Allahs tjenere,
befinder sig i en cirkel omkring mig
og Allahs tjenere er lykkelige.

Når jeg husker dunya,
vil jeg se omkring mig,
og jeg vil se en dør til akhira.
Og døren til akhira
befinder sig i en cirkel omkring mig,
og døren til akhira er åben.


Efter nattebønnen (digt)

fredag, oktober 2nd, 2009



Du, som beder om natten,
hvor himlens mørke
pyntes af døende stjerner
og endeløse, rejsende skyer!

Vær ikke bange,
når du gennem lukkede øjne
dykker ind i din sjæl,
og efter nattebønnen finder
ord formet af den kolde flamme,
der har brændt sig fast i hjertet.

Afgrund og frelse:
et færdiggjort stykkke stof,
som stilheden blandt stjernerne
har vævet af dine blide tårer,
og tørret med Hans åndedræt,
i en verden af syngende tavshed.

Se ind i dig selv,
og opdag dit hjertes forandring,
mærk duften af din egen dødelighed,
fald tilbage i dig selv og din begyndelse.


Du, som beder om natten,
og ihukommer Ham i mørket;
løft dine ord med hjertet,
og ihukom dette:,
den sidste del af natten,
er den længste.

Og evigheden?
Evigheden er det salte hav,
som i overfladen af alle drømme
er blevet skabt af
alting.

 


Hvad forkorter os vor tid? (digt)

torsdag, oktober 1st, 2009

Hvad forkorter os vor tid?
Flid!
Hvad gør tiden så forfærdelig lang?
Længsel og al lediggang!
Hvad bringer tiden ud i gæld?
Stædighed og så en selv!
Hvornår går tiden af som vinder?
Ved tålmod og når man sig besinder!
Hvorved gør vi tiden ære?
Ved at følg´ Profetens lære!

Men tiden flyder væk i bølger
fordi vi ej Profeten følger!
Og tiden holder sjælen fast
for sjælens tid er os en last.
Den gæld vi skaber og skylder andre;
den lader os alene vandre.
Tiden er en selvskabt smerte
som eroderer bort det hjerte,
der ej kan klare tidens tegn
og drukner i sin perle-regn.

Gennem drømme og gennem syn
og gennem glimt af stjerners lyn
forandres tiden, der kun vil gå;
for tiden, må vi huske på,
er kun en melodi, en sang
en rytme lig´som hjertets klang!
Ja, tid er intet uden ånd;
for alting sker ved Allahs hånd!
Vor lid til Ham vi sætte må
så tiden ej går helt i stå.


Fem perler på en gren (digt)

onsdag, september 30th, 2009
Ihukom Allah.

Og du vil finde en verden af skønhed i alt, hvad Han har skabt.

Ihukom Allah.

Og du vil høre selv det mindste sandkorn prise Hans enhed.

Ihukom Allah.

Og du vil mærke velsignelsens bølger skylle op på bredden af din sjæl.

Ihukom Allah.

Og du vil føle Hans tilstedeværelse, før du mærker din egen halspulsåre.

Ihukom Allah.

Og du vil se et genskin af dig selv og din skæbne under overfladen af drømmesøen.



Et Hav af Indsigt
onsdag, september 30th, 2009

 

 

Havet er kun et åndedræt væk,
et sted uden daggry eller tusmørke.
Opgang og nedgang uden form,
sådan er den hele verden.
Og i dybet af sjælens oceaner,
findes et tomt sted;
sjælens drømmende spejl.

Daggry er en ven, der vækker sin sorg,
for i midten af alle ord,
sover sjælens høst.

Om natten er sjælen en fanget fisk,
bundet til sit mål,
trukket op på det brændende sand
for at dø af mangel på ilt.

Og fisken længes mod havet,
med sine øer af stjerner.
Men hjertet stjæler sine øjeblikke,
og vinden fylder vores lunger med ilt,
som Skaberen fylder vores dage med tårer.

Ya Allah, hvis hav af indsigt
brydes af barmhjertighedens bølger,
som aldrig når den brændende strand,
men bevæger sig i al evighed;
lad mig drukne i dybet af Din verden,
lad mig flyde i tilbedelsens stilhed,
og lad mig trække vejret,
en enkelt gang mere.


Zakat (digt)

mandag, september 14th, 2009

 

Allah elsker den blandt andre,
der tømmer sin pung og la´r mønterne vandre,
for den, der giver mer´af meget lidt
gi´r mer´ end længden af alle hans skridt,
og mer´ end den, der gi´r lidt af alt,
for sådan har Allah os det fortalt.

Den fjerde søjle er påbudt enhver,
der har det fornødne og dertil lidt mer´.
Og jo mere vi gi´r, jo mere vi får,
så husk din zakat hvert eneste år!
Går du i Gucci, så find én i pjalt,
for sådan har Allah os det fortalt.

Den fattige mand og ham, der led nød,
som kigged´ i skraldet efter en smule brød,
det lille barn uden mor og far,
og den der intet hjem mer´ har,
skal få af os, der ejer alt
for sådan har Allah os det fortalt.


Allahs Træ (digt)

søndag, september 13th, 2009
En troende skabning på denne jord
er som et enkelt træ med blade af ord

Et træ med perler på hver en kvist
og dog er træet ganske trist.

Et træ med grene rejst og sat
i bøn til Allah, hver mørke nat

Et træ, der vokser fra Skaberens muld
og som har rørt ved regnbuens guld

Et træ, som fik så mild et sind,
når lyset kom fra måneskin.

Et træ, der nu gennem kulde og is
betaler en træstubs brændende pris.

Et træ, hvis rødder kan leve af alt
men som vander sig selv med sjælens salt.

Troen bli´r født i hjertets læ,
men kun den Ene kan skabe et blomstrende træ.


Allah ved bedst (digt)

fredag, september 11th, 2009
Hvad laver du ved verden; den er allerede skabt?
Skabningens Herre dig til live har vakt.
Dit liv blev nedskrevet, din plads er om bord,
din vej er begyndt, din skæbne afgjort.
De sorger du har, vil intet forandre,
undtagen at få dit sind til at vandre.
Din Skaber har skrevet din bog, har du hørt?
Pennen er løftet og blækket er tørt.
Hav tillid til Skaberen, følg villigt med,
Hans planer er bedre end dine, du ved.
Så kom Ham i hu hver eneste døgn,
og lyt ej til Shaytâns hviskende løgn.
For vid at dette liv er en test,
og husk at Allah er den, der ved bedst.

Ramadan 2009

onsdag, september 9th, 2009

Triste, triste Ramadan

Send mig en færge af barmhjertighed, så jeg kan krydse eksilets flod

Lad mig sejle mod et sted

hvor sindet er uden frygt, og hvor hovedet bliver holdt højt;

hvor indsigt er gratis;

hvor verden ikke er blevet brudt op i fragmenter

af tynde, snævre vægge;

Hvor ord vokser frem af sandhedens dybder;

hvor udholdenhedens håb strækker sine arme mod fuldstændigheden;

hvor empatiens klare strøm ikke flyder på afveje

til døde vaners frosne ørkensand;

hvor sindet er vejledt af tillid;

og for altid udvider tanke og handling.

I overfladen af denne flod, ya Kahuna, lad nattens bønner vågne!

 

 


Min tro (digt)

fredag, september 4th, 2009

 

 

Hvordan skal jeg beskrive min tro?
Som et hav, hvorpå man kan ro,
hvis man har årer og noget at ro med,
tro er for mig noget man kan stå imod med.

Havet under mig består af dunkel mørke,
oceaner af vand, men dog kun tørke,
i glimt man lyset mærke kan,
hvorfor blev vi ikke skabt sådan?

Hvordan gør Allah sjælen glad?
Ved at skille smerte og viden ad.
For kun en sjæl med tro kan vinde,
hvad ingen sjæl formår at finde.

Vi flyder kun ved Allahs hånd,
og når Han skiller krop fra ånd,
blír denne verden kun et syn,
på livets flod, et risengryn.

Min Skaber beder jeg om alt,
for selv når tanken ej har talt,
Han hører da de tavse stemmer.
og ved, hvad sjælens hjerte gemmer.

Hvad kan aldrig graves ned?
En ild, der brænder i evighed!
For om dagen sladrer røgens bue
og om natten i mørket: lysets lue.

Sådan er min tro på den Ene,
uforgængeligt og helt på det rene,
min sjæl er et hav og mit hjerte et flag,
islam er mit fyrtårn, også i dag.


Tawakul – blind tillid til Allah (swt)

torsdag, august 27th, 2009

 

 

Til tider har jeg spurgt mig selv, hvilke grunde
har bevæget mig til at bede, mens min nat er faldet på
uden særligt håb om barmhjertighed
fra hjertet af vintermånens dyb.

Udvandet af mine tårer har min sjæl
mistet sit greb omkring ord, jeg kun ganske sjældent
har gentaget og gentaget. Og hjertet har på samme måde
spundet og vævet sig ind i træthedens tilstand.

Gennem åbenbaringens lys spørges der: måske har sjælen
en eller anden hemmelig måde at vide på,
at sjælen er udødelig, at sjælens ubundne, medfølende
cirkel kan omfatte alt.

På den anden side af min uro, den anden side af disse skrevne ord,
venter tilværelsen, utrættelig, indbydende.



FUGLEN

fredag, august 21st, 2009

Håb er som en lille fugl,

med fjer af rosenblade,

som synger sange uden ord,

og aldrig holder inde.

 

Og selv i kolde egne,

med tavs is alle vegne,

kan jeg høre fuglen synge,

og holde hjertet varmt.

 

Og skulle stormen blæse,

og regnen falde ned,

da hører vi melodien

om Allahs uendelige barmhjertighed.

 

Den fugl har aldig bedt os

om krummer fra vort bord,

den lever af de tårer,

som flyder ned på jord.

 

Du fugl, flyv ud i verden

ja, stig til Månen op,

og bed Allah om nåde,

om håb for ånd og krop.


Én ummah, ét ansvar

torsdag, august 20th, 2009

I fødselsgave fik vi tiden,
som tiden gik, så fik vi viden
og endnu længere efter siden
kom tvivlen og med den kom striden.

I stedet for den rette vej,
kæmped´ du og kæmped´jeg
for retten til autoritet
i tomrum´ efter Guds profet.

Den ummah som vi alle vil
den satte vi så nemt på spil,
med krige og med ordvalgt splid
med religiøse kappestrid.

Og resultatet endte med,
ummahens elendighed,
ummahen faldt, kaliffen skred,
og vesten tog vor sidste selvstændighed.

Hvad gør vi nu? Er tiden inde?
Muslimske mand! Muslimske kvinde!
Hvilken fremtid skal vi finde?
Er islam ude eller er islam inde?

Lad os finde ind til roden,
for nu er tiden end´lig moden,
til at islamisere hele kloden
så lad os arbejd´ henimod den ;-)

Vi starter med os selv i dag,
lytter til vor´s hjerteslag,
gør Koranen til livets underlag,
og finder i Allahs bud velbehag.

Vi er én ummah; én menighed,
islam vil gi´ os alle fred,
barmhjertighed og kærlighed,
Allahs nåde i al evighed.

Om Allahs reb, så hold dog fast!
hver muslim en entusiast!
lad os alle bære samme last
inden dommedag, skynd jer! hast!

En dag vil vores tid vær´ løbet ud,
og hvad sagde Allahs Sendebud?
hver enkelt af os står for skud,
husk: der er kun én eneste Gud!


Ramadan i Danmark (digt)

torsdag, august 20th, 2009

Ramadan i Danmark – som MC Ejnar ville have skrevet om den…. ;-)

Storbyens lys formørker min himmel,
ingen mad hele dagen, men heller ik´ svimmel,
faste i sytten timer er hård,
og det bli´r endnu længere til næste år.
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

En nat i Ramadan er bedre end tusind nætter,
spiser iftar hos min tante og fætter
og bagefter vi ned til moskeen går,
Ramadan bli´r da bedre hvert eneste år!
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

Vennernes ånde er slem; de faster jo også
og man skal styre sin vrede, når man møder en tosse,
og huske at regne sin zakat ud,
for alt hvad vi gør, det gør vi for Gud.
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

Vågne op mens det endnu´ er nat,
spise suhur før dagen ta´r fat,
og som sædvanlig skal vi læse og høre,
at os der faster ik er i stand til at køre.
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

Dansk folkeparti hetzer mod islam i TV,
de ka´ ik li´ at se os faste og at se os be´
Lene E. vil hive burkaen af min søster,
og i morgen ta´r jeg til tarawih i Brøndbyøster.
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

Dadler bli´r købt i kassevis,
og Nasser bli´r ved med sit burka-fis,
men at faste for Allahs skyld det er sundt,
og på 30 dage kommer man Koranen rundt.
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.

Shaytan er fanget og fængslet i skjul,
Ramadan er fed, Ramadan er cool,
Så gør som jeg, hvis du vil være sublim:
hold Ramadan som en god muslim!
Ramadan i Danmark, i København
for tiden skal bruges i Allahs navn.


Håbet om jennah i akhirah

onsdag, juli 29th, 2009

Af alle de bølger, der bryder vor fred,
og opriver hjertet fra dybeste sted,
finder vi tanken om de fejl vi begår,
og følelser sjælen ikke forstår.

Men livet blev planlagt langt før vi kom til,
og ingenting sker uden Allah det vil.
Den eneste trøst, som vi dødelige har,
er håbet om jennah i akhirah.




Bønnens Bro

onsdag, marts 18th, 2009

Spørg mig ikke, hvordan jeg kan bede.

Alt hvad jeg ved er, at bønnen er som en bro af blidhed,

som en regnbue af barmhjertighed,

og at vi vandrer over denne bro med hævet hoved.

Vandrer over landskaber af gyldne farver,

gennem ørkener af tavshed

og over de salte bølgers flod.

Denne bro fører os til frelsens bred

hvor alting er anderledes i sin bestandighed

og ordet “er” afslører en vinkel på livet

som vi næppe har skænket en tanke.

Ya Allah, hvert skridt vi tager på bønnens bro,

efterlader os fodspor af vores eget åndedræt.

Alt hvad jeg ved er, at hvis der ikke findes nogen anden bred

vil vi stadigvæk vandre over en bro gennem himlene.


Vi er Havet

fredag, marts 6th, 2009

Vi er havet
og havet er vores inderste væsen,
hvorfor så denne grænse af dobbelthed mellem os?
Hvor dyb er havet?
Hvor dyb er vores sjæl?
Verden er en indbildt sætning foran vores synsfelt;
læs denne sætning godt,
for den er blevet skrevet ind i os.
Hvad vi end ejer i begge verdner,
tilhører i virkeligheden Allah (swt).
Min Skabers regnbue skinner i min sjæl,
mindre af Hans smerte er sjælens medicin.
Vi er vandets følgesvende,
perlernes kammerater,
og Han er aldrig langt fra os:
dette er regnbuernes tilstand,
sjælens svimmelhed,
lykkens forsamling.
Øjeblikke mødes ved overfladen,
men sjælens blikke bevæger sig i dybden.
Mine øjne, såvel som min sjæl, er Allahs slaver,
og verdens konge er kun en tigger på trappen til dybet.

 

Vandhjulet

lørdag, februar 21st, 2009

 

 

 

Aftenmørke,
sort og støvet.

Men vandet synger,
sine kolde vers
i skovlene
på vandhjulets cirkel.

Du, som har forladt
dig selv
og som endnu ikke har nået
regnbuen –
vær ikke sørgmodig,
for Han er med dig
i alle dine åndedræt!

Men vandets perler drømmer
– kolde perler -
til skyggernes rytme,
til vandets dybde.

Aftenmørke, sort og støvet

Jeg ved ikke, hvilken kraft
har fanget dig
og bundet dig
til det evige vandhjul.

til den søde musik
af søvnløshedens vand
og dækket dine øjne
med kolde perler!

Du, hvis hjerte er modnet
gennem nattens tid
og gennem indsigt,
stå ikke ved vandhjulet,
men vær som vandet,
for Han er med dig,
i alle dine drømme.


søndag, februar 8th, 2009

Hvor I end befinder jer, vil døden indhente jer

Nedenstående digt er min egen danske, idiomatiske oversættelse af et kendt engelsk digt om døden, sådan som den ser ud fra et islamisk perspektiv. Hvis nogen kender navnet på forfatteren af digtet, må de gerne meddele mig det, så han/hun kan blive behørigt citeret.

“Når deres tid udløber, kan de hverken forhale den eller fremskynde den med så meget som en time.” (7:34)


Dette er historien om en gennemsnitsmand
Der handler i modstrid med Allahs plan
Hvis du er nævnt i det der skal begynde
Så bør du angre og ikke synde

Om morgenen klokken fire og ikke før
Da døden banked´ på en soveværelsesdør
”Hvem er det?”, spurgte den sovende med hånd under kind
”Jeg er Isra´il, så luk mig dog ind!”

Straks begyndte manden at dirre
Med øjne af feber han på døren stirre
Han råbte til sin sovende viv:
”Lad ham ikke tage mit eneste liv!”

”Dødens engel, så gå dog din vej!”
”Jeg er ikke parat til at følges med dig!”
”Jeg er ansvarlig for min families tarv,
Derfor, send mig ikke til den dunkle grav!

Englen banked´ og banked´ atter på
”Jeg sætter dit hjerte smertefrit i stå.”
”Det er Allah, som gerne vil have din sjæl
Jeg kommer da ikke af mig selv.”

Tårer i øjnene begyndte at klø,
”Nej, jeg er ikke klar til at dø!
Jeg gi´r dig mit guld, og jeg vil være din slave,
Men riv ikke hjertet ud af min mave!”

Englen sagde: ”Luk mig ind, min ven,”
”Jeg siger det ej igen.”
”Hvis du ikke åbner og lukker mig ind,
Går jeg gennem døren som en djinn.”

Manden tog en pistol i sin hånd,
Parat til at skyde den truende ånd.
”Jeg sigter på dig, det ved du vel,
Kommer du ind, skyder jeg dig ihjel.”

Men stod englen indenfor
”Forbered dig, på at vi sammen går!”
Din dumme mand, vi engle dør ej
Så sænk din pistol og kom nu med mig!”

”Hvorfor er du bange, du skrigende mand?”
Går Allahs vilje over din forstand?
Smil og glæd dig, vær ikke tvær
Alle må lyde Allah, hver især.”

”Åh engel, jeg bøjer mit hoved i skam,
Jeg havde ej tid at ihukomme Ham.
Fra morgen til nat, jeg tjente penge
Og dvæled´ aldrig ved noget længe”.

”Allahs kommando jeg aldrig lød,
Og bad kun når jeg var i nød,
Ramadan kom, og ramadan gik
Koranen jeg aldrig åbnet fik.”

”Pilgrimsfærden var blevet min pligt,
Men jeg spared´ pengene på længere sigt,
Velgørenhed havde jeg ikke i tanken
Jeg tjente og tjente og lagde det i banken.”

”Nogle gange så drak jeg vin,
Og sad med kvinder og spiste svin.
Åh engel, jeg beder dig ikke være hård,
Giv mig lidt mere, 1 til 2 år!”

”Jeg lover at åbne Koranen hver dag,
Og beder fem gange uden at klag´.
Jeg vil faste og lave den hellige rejse,
Og aldrig mer´ med nakken knejse.”

”Jeg lover jeg ikke mere vil snyde,
Med renter og det, jeg ikke bør yde.
Druk og hor vil jeg smide ud
Og bevidne at der kun er én eneste Gud!”

”Vi engle gør kun, hvad Han forlanger,
Så spar mig fra alt dit bondeanger,
Døden vil komme til dem der i Dunya bor,
Til far og til søn og til datter og mor.”

”Dette er enden på livet, desværre,
Dine minder fra fortiden, jo de er svære.
Jeg forstår din angst, og at du er bange,
Men stop nu alle dine jammersange.”

”Du har levet dit liv i sus og dus,
Du boede i rigdom og havde et hus,
Men tiggerne sparkede du ud af din dør,
Det skulle du have tænkt på før!”

Du glemte de uægte døtre, du har
De arbejder i dag i en whiskeybar,
I stedet for at blive gode muslimer
så bæller de øl og sidder og griner.”

”Du hørte aldrig kaldet til bøn,
Koranen læste du aldrig med din søn,
Brød dine løfter til dem, du dem sendte
Bagtalte venner og dine bekendte.”

”Du ragede til dig af sølv og af guld,
Men de folk, du har ansat fik aldrig lommerne fuld´
Du kørte rundt i biler med lak,
Men gav aldrig smil til nogen, ej tak.”

”Du åd vitaminer og propped´ din krop,
Men hos syge venner mødte du aldrig op,
Du har aldrig givet en liter blod,
Aldrig reddet nogen fra armod.”

”Oh, menneske, du har brugt dit liv på pjat,
Du har haft en mulighed for at tage fat,
Når andre bad om hjælp, var du stum
Det er sandt, din passivitet var dum.”

”Om du kommer i paradis, ved jeg ej,
Men jeg håber det ikke, for jeg kender dig
Der er ikke mere noget at tale om
Jeg ta´r din sjæl, det var derfor jeg kom.”

Enden på denne historie er trist,
For manden skreg til hans stemme brist´
Rasende han ud af sengen stod op,
Og faldt til jorden med hjertestop.


Vejen til Mekka

tirsdag, februar 3rd, 2009
Mens vi vandrer på den lange vej
giv os styrke til at huske Dig
På vej til Mekka, skridt efter skridt
pilgrimme, til fods, til vogn, på ridt

Og når byrden på vor sjæl sig tynger
Din lovprisning stadigvæk vi synger,
Labayk ya rabb, er vores ord
Allahu akbar, Din magt er stor!

En rejse som denne er som livets gang
og bønner, vi beder, er som livets sang
Vort liv er skabt gennem Allahs hånd,
og mennesket er kun Hans tjenende ånd.

Millioner af mennesker gør også som jeg
de ta´r på hajj, for de elsker Dig
og lyder Dit ord, for Dit ord er en gave,
Dit ord er nøglen til jennahs have.

Jeg ved ikke, om jeg til Mekka kan nå,
min rejse started´ langt før jeg ku´ gå
men hvis jeg en dag kan betræde Dit Hus,
og får lov til at føle en pilgrims rus,

så ved jeg, at Dunya mig ikke kan tøjle,
for så har jeg fuldbragt den femte søjle!

 

 

 

Søg på danskmuslim.dk

Bedetider KBH i dag

Bedetider Fajr: 2:27
Shourouk: 4:24
Duhr: 13:13
Asr: 17:45
Maghreb: 22:01
Isha: 23:48

     Odense: + 6 min; Århus: + 7 min

Støt Danish Muslim Aid

Salahtider reklame

Dansk Islamisk Center

Fredagsbøn på dansk?

Hver fredag i

Dansk Islamisk Center

Baggesensgade 4C, 3. sal

2200 København N

 

Islamakademiet

Nu udgiver vi også bøger!


Foredrag

Vil din forening, din skole, din arbejdsplads have et foredrag om islam? Så kontakt info@danskmuslim.dk

Langreklame

Islamisk litteratur DK

Haya.dk reklame

Reklamer

Her kunne DIN reklame være!
Send en mail til info@danskmuslim.dk for at få adgang til at reklamere på sitet.

Fotograf Ahmed Krausen

Bestil dit næste billede hos

Ahmed Krausen

Photography